Det bedste af Mexico Mexico Individuel rejse
Oplev Mexicos absolutte højdepunkter med kultur og natur i særklasse. I overnatter i de bedste byer, oplever Chichén Itzá og nyder 3 dages strandferie.
Denne cykeludflugt er for jer, der ønsker at opleve noget af Mexicos smukkeste natur ved hjælp af jeres bens egen kraft i selskab med en guide med forstand på området.
Denne længere cykeltur er i den krævende ende af skalaen med stigninger og nedkørsler, indtil I er fremme ved det storslåede naturfænomen, Sumidero-kløften.
I kører op og ned ad naturskønne strækninger langs rislende floder og gennem flotte naturområder med masser af farverig flora og skjulte landsbyer. I passerer marker, hvor de lokale gror deres afgrøder, og I kan prøve at gætte jer frem til, hvad der dyrkes I de mange drivhuse, I utvivlsomt spotter på jeres vej. Undervejs tager I godt med drikkepauser, og I holder et passende tempo, der giver mulighed for at nyde omgivelserne og udsigten fra bakketoppenes bedste udsigtspunkter.
Cykelturens slutdestination er den imponerende Sumidero-kløft, der strækker sig mange kilometer gennem grønne sletter og frodige skovområder. Her får benene et hvil, når I går ombord på en båd til en sejltur gennem kløften, hvor stejle klippesider rejser sig på begge sider. Fra floden kan I spejde efter skræppende tropefugle i trætoppene og dovne skildpadder ved flodbredden, mens I nyder bådens rolige vuggen som en dejlig afslutning på en dag i sadlen. Efterfølgende bliver I kørt tilbage til San Cristóbal i bil.
Pris pr. person | kr. 1.245 |
---|
Aldrig har vi haft en så god rejseleder. Selv på længere busture var hun velforberedt med historier og film. Selv alle vores ”åndssvage” spørgsmål omkring Mexico og mexicanere blev sagligt besvaret. En virkelig behagelig oplevelse.
Morten og Christina
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.