Gennem Panamakanalen med Celebrity Cruises
Download katalog over rejsen

18 dage fra 39.990 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Gennem Panamakanalen med Celebrity Cruises Dagsprogram

Krydstogt med dansk rejseleder 18 dage fra 39.990 kr.

guatemala_puerto_quetzal_bird_01

Dag 1

Danmark - Florida

Vi forlader Danmark om morgenen for at flyve til Miami (med et flyskift undervejs) med ankomst sidst på eftermiddagen eller først på aftenen.

Efter indrejseformaliteterne bliver vi kørt til vores hotel. Aftenen er herefter på egen hånd, men er der stemning for det i gruppen, kan man evt. spise sammen.

Bemærk at følgende dagsprogram er baseret på afrejsen i april 2025. I september 2024 sejler fra vi fra Los Angeles til Fort Lauderdale, Florida.

Se særskilt program for omvendt sejlrute i september 2024.

Her skal i bo

usa - marseilles hotel_pool_02 Inkluderet i prisen
Miami

Marseilles Hotel

usa - indigo dtla_vaerelse_02 Inkluderet i prisen
Los Angeles

Indigo DTLA

Krydstogter Panamakanalen 2024
usa - florida_fort lauderdale_02 celebrity infitnity_panama kanalen_skib udvendigt_04_hf

Dag 2

Tjek-ind på Celebrity-skibet og til søs

Vi har et par timer på egen hånd, inden vi kører til krydstogthavnen og går om bord på Celebrity-skibet, et mindre skib af høj kvalitet hvad angår såvel faciliteter som service.

Vi finder vores kahytter, og sidst på eftermiddagen blæses der til afgang.

Vi mødes på dækket og fejrer alt det, der venter os. Gruppen har fast plads i restauranten, hvor vi indtager den første af mange gode middage ombord - selv de kræsne ganer vil blive tilfredsstillet ombord på Celebrity-skibet.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity summit_skib udvendigt_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Summit

+

Always included = alt inklusive på Celebrity skibene

Alle gæster nyder godt af "Always Included"-konceptet på krydsstogt med Celebrity.

Det betyder, at måltider, drikkepenge, faciliteter, underholdning ombord samt Classic drikkepakke og Wifi altid er inkluderet i rejsens pris, uanset hvilken kahyttype man vælger.

celebrity eclipse_mad_kokke_01

Dag 3

På havet

Vi har en dag på havet med mulighed for at lære skibet at kende.

Gå på opdagelse og find jeres egen yndlingskrog, tag en dukkert i poolen, læs en god bog eller deltag i nogle af de mange aktiviteter, som skibet arrangerer.

Hver aften uddeles en avis, hvor man kan læse om det kommende døgns begivenheder. Det er en god ide at læse den, så man kan være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. De dage, hvor vi er på havet, holder rejselederen forskellige private foredrag for Stjernegaards gæster om bl.a. de oplevelser, der venter os forude. Der foreligger ikke et fast program for foredragene, men rejselederen sørger for at annoncere dem, så alle kan være med.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity summit_skib udvendigt_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Summit

+
celebrity infitnity_panama kanalen_skib udvendigt_05

Dag 4

GEORGE TOWN, byvandring med rejselederen

Om morgenen ankommer vi til havnen i George Town på Grand Cayman Island, der byder på en dejlig blanding af caribisk kultur og afslappet atmosfære.

Rejselederen fører her an på en hyggelig byvandring gennem George Town. Øens unikke kultur og historie mødes i denne charmerende, farverige by, der er hovedstad på Grand Cayman. Vi slentrer gennem de hyggelige gader, hvor duften af havet blander sig med lokale specialiteter, og hvor små butikker frister. Bemærk, at frokost på land er for egen regning.

En kort gåtur får dig til den smukke Seven Mile Beach, der inviterer til afslapning og svømmeture med hvidt sand og turkisblå vand. Du kan også vælge at udforske øens undervandsverden ved Stingray City, hvor du kan svømme med de legesyge rokker og opleve en verden af farverige fisk og koralrev.

Efter besøget i George Town vender vi tilbage til skibet. 

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity summit_skib udvendigt_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Summit

+
caymanoerne_george town_strand_01

Dag 5

På havet

Vi har endnu dag til at nyde livet på skibet.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity summit_skib udvendigt_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Summit

+
celebrity infitnity_panama kanalen_skib udvendigt_05

Dag 6

Cartagena, udflugt til en af de bedst bevarede kolonibyer

Tidligt om morgenen lægger Celebrity-skibet til kaj ved havnen i Cartagena, Colombia, og her venter os en af verdens smukkeste kolonistilsbyer.

Vi tager sammen på byvandring i det koloniale Cartagena med brostensbelagte stræder og balkoner indhyllet i lilla bourgonvilla (kræver tilkøb af udflugtspakken). UNESCO har udnævnt den gamle bydel til verdenskulturarv, fordi det er en af de bedst bevarede kolonibyer overhovedet. Den gamle, oprindelige bykerne er omgivet af en stor og næsten intakt mur, og her er pladser og museer samt restauranter og forretninger i luksusklassen.

Inde bag bymuren kan vi måske fornemme Gabriel Garcia Márquez’ ånd svæve i gaderne.

Colombias verdensberømte forfatter og nobelprismodtager opholdt sig meget i byen frem til sin død i 2014, og mange af hans romaner, bl.a. Kærlighed i koleraens tid, foregår her.

Midt på eftermiddagen er vi tilbage på skibet, og klar til afsejling mod Panama.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity summit_skib udvendigt_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Summit

+

Tilkøb udflugtspakke

colombia - cartagena3
colombia - cartagena2 columbia_cartagena de indias_hus_01

Dag 7

Colon, Panama

I løbet af aftenen har vi passeret grænsen mellem Colombia og Panama, og skibet er nu ankommet til Colon.

Efter morgenmaden mødes vi for at tage på en heldagsudflugt med besøg hos embera-indianerne og ved en af Panamakanalens besøgscentre, der omhandler den store udvidelse af kanalen, der stor færdig i 2016 (kræver tilkøb af udflugtspakken).

Efter morgenmaden går vi i land for at køre til Gatun-floden, hvorfra vi skal med båd til den kunstigt anlagte Gatunsø. Vi lægger til ved en af emberastammens landsbyer og går i land for at udforske deres kultur. Vi bydes velkommen med indianernes traditionelle musik og dans. Stammen er oprindelig fra Choco-regionen i det nordlige Sydamerika, og de kom til dette område for omkring 300 år siden. Stammen jagede traditionelt med pusterør med giftige pile, og de bor i huse på stylter og tatoverer deres krop med en speciel frugtsaft.

Vi kigger os omkring i landsbyen og falder måske for nogle af de smukke souvenirs, som de fremstiller og sælger i landsbyen, særligt deres træskærearbejder er flotte. Herefter spiser vi en traditionel indiansk frokost bestående af stegt fisk og grøntsager.

Herefter skal vi besøge Agua Clara Locks Visitor Center for at lære om Panamakanalens udvidelse, der blev færdiggjort i 2016. Byggeriet blev påbegyndt i 2007 med anlæggelsen af en helt ny passage, som nu har fordoblet kanalens kapacitet og tilladt skibe, som er større end den såkaldte PANAMAXklasse at passere kanalen.

PANAMAX-skibe er dimensioneret, så de lige nøjagtigt kan sejle gennem de tre sluser, der eksisterede før udvidelsen, og efter udvidelsen vil såkaldte POSTPANAMAX-skibe også kunne passere.

Vi kigger nærmere på det store projekt og har en fantastisk udsigt over Gatunsøen og de mange skibe, der venter på at passere de sidste sluser fra Stillehavssiden.

Celebrity-skibet forlader Colon først på aftenen, og vi synker ned i de behagelige stole i restauranten og indtager endnu et godt måltid mad. Gruppen spiser sammen i hovedrestauranten, men hvis man har lyst til at prøve de andre restauranter på skibet, er man naturligvis velkommen til det. Det koster et beskedent ekstragebyr at benytte specialrestauranterne, men man får ekstra luksus for pengene.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity summit_skib udvendigt_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Summit

+

Tilkøb udflugtspakke

colombia - cartagena_gade_columbia_13

Dag 8

Gennem Panamakanalen

Vi er nået til det, som må betegnes som krydstogtets højdepunkt i dag – passagen gennem den menneskeskabte Panamakanal 

Kanalen er en af verdens vigtigste genveje, som gør det muligt for skibsfarten at passere mellem Atlanterhavet og Stillehavet uden at skulle runde Kap Horn ved spidsen af Sydamerika.

Afstanden mellem Colon ved Det Caribiske Hav (Atlanterhavet) og Panama City ved Panamabugten (Stillehavet) er 82 km, og størstedelen af sejlturen foregår på den store, kunstige Gatunsø, som ligger ca. 26 meter over havet. Kanalen har to løb, så der kan gå skibe i begge retninger, og der passerer omkring 15.000 skibe om året gennem kanalen.

Skibene får en specialtrænet lods ombord, som er ansvarlig for sejladsen og det er naturligvis ikke gratis – langt fra! Prisen svarer til, hvad skibet ville have brugt på brændstof, hvis det skulle have sejlet syd om Sydamerika, og hele Panamas økonomi er bundet op på kanalen.

Det var oprindeligt et fransk projekt i 1881, der indledte byggeriet af Panamakanalen, men uden succes. Her døjede man både med tekniske problemer og høj dødelighed blandt arbejderne som følge af gul feber, malaria og andre tropesygdomme, hvilket tvang projektet til at stoppe. I 1904 startede USA arbejdet op igen, og kanalen stod færdig i 1914. USA bevarede kontrollen over Panamakanalen frem til 1999, hvor den overgik til Panama efter en del stridigheder.

De første sluser, vi skal passere, når vi kommer fra Atlanterhavssiden, er Gatunsluserne, hvor vores skib altså skal hæves 26 meter op. Pladsen i slusen føles meget trang, men fortvivl ikke – vi kan lige nøjagtigt være der! Herefter sejler vi et langt stykke på Gatunsøen til Pedro Miguel-sluserne og derefter Mirafloressluserne, hvor vi sænkes ned igen, inden vi når ud i Panamabugten på Stillehavssiden.

Selve passagen tager omkring 10 timer, så der bliver rig mulighed for at finde et sted på dækket og betragte sceneriet.

Det er naturligvis ikke kun krydstogtskibe, der benytter kanalen, også handelsskibe, militærskibe og private sejlbåde ses i stort tal. Når vi lægger os til at sove igen, er vi ude i Stillehavet på vej mod nye eventyr.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity summit_skib udvendigt_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Summit

+
infinity krydstogt kanal panama
panama sluse panama kanalen

Panamakanalen, genvejen mellem verdenshavene, er ingeniørarbejde i verdensklasse. De ældste sluser har rundet de 100 år og i 2016 blev nye sluser taget i brug.

Dag 9

På havet

Hele dagen foregår på havet, hvor vi er overladt til vores forskellige sysler og yndlingsbeskæftigelser. Måske er det tid til at besøge fitnesscenteret og tage en tur på løbebåndet med udsigt til oceanet.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity summit_skib udvendigt_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Summit

+
celebrity summit_fitness_01

Dag 10

Puntarenas, Costa Rica

Vi er nået frem til Costa Rica, et virkelig spændende land med en fantastisk natur og et uendeligt rigt dyreliv.

En fjerdedel af landet et udlagt til nationalpark, og en fjerdedel af verdens kendte fuglearter er på vingerne her i Costa Rica.

Dagens udflugt, som kræver tilkøb af udflugtspakken, går til Carara National Park og til Tárcoles-floden. Carara National Park er en regnskov, men den er ikke så tæt, som mange andre regnskove i landet, fordi klimaet er mere tørt og nogle af træerne er løvfældende. Her er der tale om tropisk tør regnskov. Carara nationalpark er forudsætningen for det meste af det dyreliv, man kan se langs Tàrcoles-floden, som gennemskærer området.

Vi vandrer ind i regnskoven, og her skal vi primært se og høre om planter og træer, som vokser langs med Costa Ricas stillehavskyst. Er vi heldige, får vi øje på enkelte dyr og fugle.

Herefter kører vi til bredden af Tarcoles-floden, hvor vi spiser frokost, inden vi går ombord i små både, som sejler os ned ad floden. Her ser vi marsklignende landskaber, sandbanker og søer dækket af vandhyacinter. Det gælder om at holde arme og ben indenbords, idet en af de største bestande af den amerikanske krokodille lever her, og hvis vi er heldige, ser vi den sole sig eller snorksove på en sandbanke i floden.

Bådene sejler gennem en imponerende mangroveskov, som er en livsbetingelse for mange slags fugle.

Vi skal holde udkig efter farvestrålende fugle som den lyserøde ara-papegøje, forskellige parakitter, kolibrier, spætter, motmoter, glansfugle, manakiner og andre spurvefugle, trogoner og forskellige vandfugle, som f.eks. slangefugle, hejrer og isfugle, som holder til her

Herefter går turen ”hjem” til vores luksuriøse krydstogtskib, som sejler videre ud på havet først på aftenen.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity summit_skib udvendigt_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Summit

+

Tilkøb udflugtspakke

costa rica - puntarenas_papegoeje_fugl_01

Dag 11

På havet

Vi har en sødag til at nyde livet på skibet.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity summit_skib udvendigt_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Summit

+
celebrity constellation_deck_udsigt_02
celebrity soltice_afslapning_01 usa - celebrity soltice_skib udvendigt_02

Dag 12

PUERTO QUETZAL, UDFLUGT TIL ANTIGUA

I dag kan vi sætte endnu et hak på listen over lande, vi besøger på denne rejse.

Vi ankommer til Guatemala tidligt om morgenen, når skibet lægger til i Puerto Quetzal, opkaldt efter landets nationalfugl, quetzalen – en meget smuk fugl som både aztekerne og mayaerne anså for at være hellig.

Efter morgenmaden tager vi igen på vores egen udflugt (kræver tilkøb af udflugtspakken). Kaffe er uløseligt forbundet med Guatemala, og første stop i dag er derfor ved en kaffeplantage, hvor vi lærer om processen fra jord til bord. Vores næsebor pirres af kaffeduften, og vi får naturligvis også smagsprøver på de fine bønner. 

Vi fortsætter til den smukke kolonistilsby Antigua, som er et must-see på disse kanter. Vi har lidt tid på egen hånd til at spise frokost og snuse lidt rundt i byen, der blev grundlagt af spanierne helt tilbage i 1527 og var en af de første planlagte by i Amerika. Den ligger formidabelt flot i 1.500 meters højde omgivet af tre aktive vulkaner. 

Byen var Guatemalas hovedstad frem til 1773, hvor man efter et voldsomt jordskælv og en række andre større katastrofer som oversvømmelse, vulkanudbrud og jordskred besluttede at bygge en ny hovedstad omkring 40 km længere mod øst, som i dag er Guatemala City. Vi samles og går en tur i byens velbevarede centrum, som er udnævnt til UNESCO-verdensarv. Byen er inspireret af italiensk renæssancestil og meget overskueligt bygget efter et gittermønster med gader, der går fra nord til syd og fra øst til vest.

Vi er tilbage på skibet igen i løbet af eftermiddagen.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity summit_skib udvendigt_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Summit

+

TILKØB UDFLUGTSPAKKE

antigua_st johns_havn_01
st john_antiqua_ gade_01 panama - boquete_kaffefarm_02

Dag 13-14

På havet

Efter mange oplevelser er det igen tid til et par dage på havet, hvor vi kan fordøje alle indtrykkene.

I løbet af de to dage samler rejselederen gruppen og holder foredrag, og herudover afholder skibet forskellige aktiviteter, som man kan deltage i – det kunne være teaterforestillinger, filmfremvisninger og konkurrencer af enhver art. Man kan følge med i skibets avis, der udkommer dagligt.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity summit_skib udvendigt_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Summit

+
cabo_san_lucas_lands_end_klippeformation_02

Dag 15

MAZATLAN, BYVANDRING MED REJSELEDEREN

Vores første møde med Mexico er til den historiske ferieby, Mazatlan.

Vi går i land med rejselederen til den gamle bydel og til byens havnepromenade "Malecon", hvor vi går en tur. Måske skal shoppegenet passes i en af de gode butikker, som godt kan overtales til at give rabat, og rejselederen sørger for, at der også er lidt til ganen. Bemærk, at frokost på land er for egen regning. 

Det er muligt at dyppe tæerne er vandet, og inden vi går ombord på skibet igen, vil der være tid til at kigge indenfor i de store shoppingmalls ved krydstogtterminalen, hvis man har lyst til det.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity summit_skib udvendigt_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Summit

+
Mazatlan Mexico 01

Dag 16-17

På havet

Togtet nærmer sig sin afslutning, og det er blevet sidste chance for at benytte skibets faciliteter. Det har I heldigvis de følgende to dage til at gøre!

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity summit_skib udvendigt_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Summit

+
celebrity summit_fitness_01

Dag 18

Los Angeles, Californien, sightseeing og hjemrejse

Vi ankommer tidligt om morgenen og efter morgenmaden er det tid til at forlade skibet og tage plads i den private bus, som venter på at tage os på sightseeing i Englenes By, Los Angeles.

Bagagen kommer også med bussen, så den skal vi ikke tænke på, før vi tjekker ind på flyet.

Afhængig af de endelige flytider ser vi nærmere på denne gigantiske by, og såfremt der er sen afgang på vores hjemrejse, får vi også nogle timer på egen hånd ved et af byernes store shopping centre. Her er alt, hvad man kan drømme om af butikker og spisesteder i området!

Vi begynder i Beverly Hills, hvor velhavere fra bl.a. film- og musikindustrien bor i overdådige villaer og handler i de fantastiske butikker på Rodeo Drive – der hvor Julia Roberts svingede Richard Geres kreditkort i klassikeren Pretty Woman.

I Hollywood, der grænser op til Beverly Hills, lægger vi vejen forbi Walk of Fame, hvor berømtheder har sat fod- og håndaftryk på cementen, og Dolby Theater, hvor Oscar-uddelingen finder sted hvert år i februar. Vi nærmer os Downtown, hvor skyskraberne rækker mod himlen, og her finder vi nogle af Los Angeles' kendte teatre og ikke mindst den moderne katolske katedral, Our Lady of the Angels, der er et stykke imponerende arkitektur bygget i årene omkring år 2000-skiftet og med en lille bid af Danmark i sig!

I løbet af eftermiddagen kører vi til lufthavnen og påbegynder vores hjemrejse.

  • Morgenmad

Dag 19

Ankomst til Danmark

Bemærk at følgende dagsprogram er baseret på afrejsen i april 2025. I september 2024 sejler fra vi fra Los Angeles til Fort Lauderdale, Florida. Se særskilt program for omvendt sejlrute i september 2024.

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)