I midnatssolens skær
Download katalog over rejsen

8 dage fra 33.235 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

I midnatssolens skær Dagsprogram

Rundrejse med dansk rejseleder 8 dage fra 33.235 kr.

5   (6 anmeldelser)
Russel_glestjer_01

Dag 1

Danmark – Kangerlussuaq, Grønland, spændende historie og storslået natur

Vi mødes i Københavns Lufthavn om morgenen for at flyve til Kangerlussuaq (tidligere Søndre Strømfjord), hvor Grønlands største lufthavn ligger.

Flyveturen med Air Greenland varer 4 timer og 40 minutter, og på grund af tidsforskellen lander vi allerede om formiddagen, lokal tid. Derfor kan vi også nå at opleve en masse allerede på rundrejsens første dag.

groenland_RR_I midnatssolens skaer
Kangerlussuaq_lufthavn Russel_glestjer_01

Vi rammes af den knasende skarpe og friske luft og af storslået natur, allerede når vi træder ud af flyet i Kangerlussuaq, hvor vi skal bo de første to nætter.

Vores hotel ligger meget bekvemt i selve lufthavnsbygningen, og efter afsætning af bagagen er vi klar til at tage plads i bussen og tage på en spændende tur i området.

Kangerlussuaq betyder ’den store fjord’, hvilket er en reference til byens beliggenhed for enden af den 180 km lange fjord af samme navn. Vores rejseleder tager sammen med en dygtig lokal guide hul på fortællingen om områdets historie fra fortiden til dengang under 2. Verdenskrig, hvor Kangerlussuaq var en amerikansk base af stor strategisk vigtighed. Vi hører også om områdets rolle under Den Kolde Krig og op til vore dage – et emne, der er mere aktuelt end nogensinde.

Vejnettet omkring Kangerlussuaq er Grønlands længste, og derfor kan vi køre til flere interessante udkigspunkter og få de første indtryk af Grønlands fantastiske natur undervejs.

Køreturen går forbi havnen med udsigt til fjorden. Vi fortsætter rundt på det gamle baseområde og besøger naturligvis også bygdens hundegård, hvor vi kommer tæt på den grønlandske slædehund. Vi kører herefter op i baglandet bag Ravneklippen - er vi heldige støder vi på de første muskosokser.

Tilbage på hotellet tjekker vi ind på værelserne og spiser vi middag på hotellets restaurant.

  • Middag

Her skal i bo

MIT_Hotel_Kangerlussuaq__0010 (002) Inkluderet i prisen
Kangerlussuaq

Hotel Kangerlussuaq

Dag 2

Kangerlussuaq, udflugt til Russelgletsjeren, Indlandsisen og UNESCO-beskyttet natur

Vi spiser morgenmad på hotellet, og derefter skal vi ud på en uforglemmelig tur til Indlandsisen, verdens næststørste iskappe, der dækker 80% af Grønlands areal.

Vi tager kun en ganske lille bid af Indlandsisen på dagens udflugt, men vi kommer alligevel til at fornemme iskappens enorme omfang, der samlet set er 40 gange større end Danmark.

På køreturen derud holder vi øje med landskabet, for der er gode muligheder for at se rensdyr, moskusokser og arktiske fugle. Vi kører langs Sandflugtsdalen, der følger den lange smeltevandselv, og ser det turkismælkehvide vand, som fosser afsted, mens vi nærmer os Indlandsisen

Fremme ved Indlandsisen modtages vi af majestætisk natur. Isen blev skabt for 2-3 millioner år siden og rummer i dag 2,7 millioner kubikkilometer is, hvilket svarer til næsten halvdelen af alt ferskvand på den nordlige halvkugle. På sit højeste sted når isen op på 3.231 meter over havets overflade, og for de rette forskere kan den fortælle historier om tidligere tiders klima. Det fortæller vores rejseleder alt sammen mere om på vejen derud. På et tidspunkt i løbet af dagen finder vi et godt sted at spise vores medbragte picnic-frokost.

Vi oplever også Russelgletsjeren, som vi går en tur ved i behørig afstand, så vi er i sikkerhed, hvis gletsjeren skulle kælve. Russelgletsjeren er en af de kanaler, hvorigennem isen siver væk fra Indlandsisen, og bagved gletsjeren begynder den enorme iskappe, der dækker omkring 80% af Grønland. 

Russelgletsjeren er en del af det UNESCO-beskyttede område Aasivissuit Nipisat, som allerede for mere end 4.000 år siden var jagtterritorium for mennesker.

Vi fortsætter til Punkt 660, hvor der venter et aldeles spektakulært syn af både Indlandsisen og gletsjerudløbere. Vi parkerer køretøjet og går en tur ind på selve Indlandsisen. Inden vi kommer ind på indlandsisen passerer vi en morænebakke, hvilket kræver at man ikke er gangbesværet. En oplevelse, der i al sin enkelhed føles aldeles overvældende. Vi tilbringer et stykke tid på isen, inden turen går tilbage til Kangerlussuaq ad samme smukke panoramarute.

Om aftenen venter en autentisk, grønlandsk madoplevelse på Restaurant Roklubben. Vi bliver hentet i Kangerlussuaq og kørt til restauranten på bredden af Ferguson-søen.

  • Morgenmad
  • Middag
  • Picnicfrokost

Her skal i bo

MIT_Hotel_Kangerlussuaq__0010 (002) Inkluderet i prisen
Kangerlussuaq

Hotel Kangerlussuaq

Diskobugten_isbjerg_01
Diskobugten_sol nedgang_01 Zion kirken_Ilulissat_sommer_midnatssol_01

I Diskobugten flyder gigantiske isbjerge rundt, som er brækket af Sermeq Kujalleq-gletsjeren inde i llulissats isfjord. Kirken nederst til højre er den fine Zionkirke i Ilulissat.

Dag 3

Videre til Ilulissat ved Diskobugten, rundtur i byen

Efter morgenmaden tjekker vi ud fra hotellet og går over i afgangshallen for at tjekke ind på flyet til Ilulissat (det tidligere Jakobshavn), der ligger ca. 300 km nord for polarcirklen.

Byen er med sine 4.500 indbyggere Grønlands 3. største by, og flyvetiden tager 45 minutter.

Ilulissat betyder isfjeld, og det er netop de betagende smukke isfjelde, der kendetegner byen. Allerede fra luften ser vi de gigantiske isbjerge, som fylder Diskobugten. De kommer fra Sermeq Kujalleq-gletsjeren, der ligger i Ilulissats isfjord, som er verdens hurtigste gletsjer. Den bevæger sig med hele 40 meter om dagen og ”producerer” ca. 46 km3 isfjelde om året. Området ”Ilulissat Icefjord” har været på UNESCOs liste over verdensarv siden 2004.

Ved ankomsten til Ilulissat bliver vi kørt til vores hotel, hvor vi indkvarteres i et værelse med smuk udsigt over havet og isfjeldene. Det siges, at man kan høre isen knage overalt i Ilulissat – prøv at åbne vinduet og lyt efter.

Om eftermiddagen skal vi på udflugt rundt i Ilulissat.

Vores rejseleder og den lokale guide fortæller om byens historie, om den grønlandske kultur og om det moderne liv i en efter grønlandsk målestok mellemstor by.

Vi stopper blandt andet ved fiskerne på havnen og de lokale kunstnere på kunsthåndværkstedet og vi passerer også polarforskeren Knud Rasmussens fødehjem og den gamle trækirke, Zionskirken.

Herefter spiser vi en 2-retters middag i den lyse aften på hotellet for at byde Ilulissat velkommen.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Twin Bedroom3 Inkluderet i prisen
Ilulissat

Hotel Hvide Falk

+
Ilulissat_by_sommer_03

Dag 4

Afr. 17 juni: Ilulissat, besøg ved den mægtige Eqi-gletsjer

I dag venter endnu en stor naturoplevelse: en heldagstur til den kælvende Eqi-gletsjer, som vi anser for at være et af de allersmukkeste steder i hele Grønland.

Eqi-gletsjeren løber ud i fjorden 80 kilometer nord for Ilulissat, og med båd er det muligt at komme tæt på kanten af gletsjeren og opleve, at den kælver, som det hedder, når store stykker is brækker af kanten og glider ned i fjorden. Man hører tydeligt, at det knager og brager i isen, og det kan godt give et par bølgeskvulp i båden, når de store isklumper forsvinder ned i fjordens klare vand – men vi ligger selvfølgelig på sikker afstand.

Selve sejlturen er en oplevelse i sig selv. Vi sejler forbi Bredebugt, bygden Oqaatsut og fjordsystemet Pakitsoq, hvor hvaler og sæler ofte boltrer sig i det isfyldte vand, og videre op igennem Ataa Sund, som omkranses af høje, stejle fjelde med fugleliv og vandfald.

Båden ligger en times tid foran gletsjeren, og sejlturen varer minimum et par timer hver vej, så vi skal regne med, at udflugten tager hele dagen. Der serveres en god frokost ombord, og vi kan veksle mellem at være ude og inde, så vi kan holde varmen. En dag foran Eqi-gletsjeren er en enestående og uforglemmelig oplevelse – det gælder om at have kameraet parat, så vi kan forevige dette smukke motiv.

Om aftenen spiser vi middag på hotellet igen med udsigt til isfjorden og isbjerge, der sejler forbi i midnatssolens bløde lys.

Middagen i aften er specielt lækker, idet det er grønlandsk buffetmiddag med masser af frisk fisk og skaldyr.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Twin Bedroom3 Inkluderet i prisen
Ilulissat

Hotel Hvide Falk

+
EQI gletscher_01

Vi oplever et af de smukkeste steder i Grønland ved EQI-gletsjeren, der er hele fem kilometer bred.

Dag 4

Afr. 6. juli: På egen hånd i Ilulissat

Denne dag er fri i Ilulissat.

Om aftenen spiser vi middag sammen på Hotel Arctic, og klokken 22 skal vi ud og sejle blandt isfjeldene i midnatssolens flotte skær.

Turen varer cirka 2,5 time, og der serveres kaffe og te ombord. Årligt strømmer der mere end 48 kubikmeter is fra Ilulissat Isbræ ud i isfjorden, og resultatet er enorme isfjelde, der kan blive flere hundrede meter på hver led og strække sig over 100 meter op over havets overflade. Ved isfjordens munding strander disse kæmper, og her har vi mulighed for at sejle iblandt dem. Isfjeldene er flotte i al slags vejr, men midnatssolens lave stråler giver isfjeldene et unikt farveskær.

Sejlturen ved højlys nat er en oplevelse ud over det sædvanlige.

Husk blot varmt tøj, der er koldt på vandet – også om sommeren.

  • Morgenmad
  • Middag

Her skal i bo

Twin Bedroom3 Inkluderet i prisen
Ilulissat

Hotel Hvide Falk

+

Dag 5

Afr. 17. juni: Ilulissat, Grønlands nationaldag og tid til egne oplevelser

I dag, den 21. juni, er det Grønlands nationaldag - og det er først og fremmest en festdag. Her fejrer grønlænderne blandt andet, at det tidligere Hjemmestyre blev til Selvstyre i 2009, og herudover er det også sommersolhverv, altså årets længste dag, så festen kan vare ekstra længe.

Vores rejseleder fastlægger et program for dagen, alt efter hvad der sker i forbindelse med nationaldagen. Det kan være vi blot bestemmer os for at gå en god lang tur den dag – alt det bliver bestemt på selve dagen – men bare rolig, der bliver gode oplevelser at få.

Om aftenen spiser vi middag sammen i Ilulissat.

  • Morgenmad
  • Middag

Her skal i bo

Twin Bedroom3 Inkluderet i prisen
Ilulissat

Hotel Hvide Falk

+

Dag 5

Afr. 6. juli: Udflugt og overnatning ved Eqi-gletsjeren

I dag sejler vi med båd hele vejen til Eqi-gletsjeren efter morgenmaden.

På vejen kommer vi forbi små bygder, stejle fjeldsider, smukke vandfald og isbjerge i utrolige former og farver. Og det er vel at mærke før to gletsjere og den enorme Indlandsis dukker op i horisonten. Hvis vi er heldige, får vi følgeskab af sæler og hvaler. Vi spiser frokost ombord på båden med udsigt til Eqi-gletsjeren, og ankommer tidlig eftermiddag til området hvor vi skal bo.

Her går vi i land ved Glacier Lodge Eqi, hvor vi skal bo denne nat. Glacier Lodge Eqi ligger midt i den enorme, grønlandske vildmark, langt væk fra civilisationen og dagligdagen. Alligevel er der sørget for at vi ikke skal gå på kompromis med hverdagens bekvemmeligheder. Der er elektricitet og varmt vand, og alle hytterne er indrettet smukt indrettet– og så får vi også rigtig god mad.

Fra lodgen er der udsigt til fjorden og Eqi-gletsjeren – den gletsjer på den nordlige halvkugle, som kælver oftest.

Forskere mener, at gletsjeren over sommerperioden gennemsnitligt kælver intet mindre end 1 gang hvert 10. minut. Der er altså stort set garanti for at opleve den øredøvende begivenhed.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Glacier Lodge Eqi @Lisa Burns 2019 (1) Inkluderet i prisen
Ilulissat

Glacier Lodge Eqi

+
Glacier Lodge Eqi_Comfort Deluxe Hut_02 Eqi_gletsjer_03

Dag 6

Afr. 17. juni: Ilulissat, udflugt til autentisk bygd

Vi begynder dagen på den langsomme måde med en god morgenmad og lidt tid på egen hånd i Ilulissat, inden vi om formiddagen drager ud i den grønlandske natur.

Turen starter med et par timer på isfjorden, hvor vi driver rundt mellem de flydende isblokke i den friske havluft og sætter pris på stilheden. Derefter har vi en halv times sejlads til bygden Oqaatsut. Bygden, der også er kendt som Rødebugt, ligger godt 20 kilometer nord for Ilulissat, og her bor blot omkring 50 indbyggere. Til gengæld er der omkring fire gange så mange slædehunde, og de sørger for godt humør i bygden og står loyalt til rådighed, når indbyggerne skal ud i landskabet for at fiske eller gå på sæljagt.

I Oqaatsut går vi sammen med en lokalguide en tur blandt de små, malede træhuse, hvor vi blandt andet ser skolen, kirken og fiskefabrikken. Undervejs fortæller guiden lystigt historier om livet i den lille bygd og om Oqaatsuts historie som tidligere hvalfangerbygd.

Selvom vi er langt ude i den grønlandske natur, venter der os i Oqaatsut alligevel en udsøgt madoplevelse til frokost, når vi besøger den gastronomiske perle, Restaurant H8 Explorer. Bygningen blev opført helt tilbage i 1894 som pakhus for Den Kongelige Grønlandske Handel, der frem til 1950 havde eneret på handel med Grønland og stod for eksport og videresalg af grønlandske produkter. Her har vi god udsigt over bugten, mens vi dykker ned i menukortet, der består af retter lavet på friske, grønlandske råvarer.

Efter frokost er der tid til at gå på opdagelse i området eller blot blive hjemme og nyde omgivelserne i den hyggelige bygd, inden vi sejler hjemad mod Ilulissat hen ad eftermiddagen.

Om aftenen nyder vi en middag i fællesskab på hotellet.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Twin Bedroom3 Inkluderet i prisen
Ilulissat

Hotel Hvide Falk

+

Dag 6

Afr. 6. juli: Vandretur ved Eqi-gletsjeren og sejlads tilbage til Ilulissat

Inden vi tager afsked med den smukke udsigt ved vores lodge, begiver vi os ud på en lille vandretur i området. Efter frokosten på lodgen sejler vi retur til Ilulissat.

Ved ankomsten til Ilulissat bor vi igen på hotellet med udsigt over Isfjorden, og spiser sammen middag om aftenen.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Twin Bedroom3 Inkluderet i prisen
Ilulissat

Hotel Hvide Falk

+
Oqaatsut_bygde_01
Russel_glestjer_01 Pukkelhval_Ilulissat_fjord_01

Dag 7

Ilulissat, vandretur til Sermermiut-bopladsen

Denne dag byder på en dejlig vandretur til Sermermiut-bopladsen, der ligger et ca. en times vandring fra byen – det vil sige, at vi skal vandre ca. to timer i alt.

Dette enestående område er en del af UNESCO-området Ilulissat Icefjord. Det nye Isfjordscenter, der er designet af den danske arkitekt Dorte Mandrup, ligger her, og der vil være mulighed for at besøge museet efter vandreturen. Billetter kan købes i døren, og man kan let finde hjem til Ilulissat på egen hånd efter museumsbesøget.

Isfjordens smukke isfjelde danner kulissen for den gamle boplads Sermermiut. Gennem mere end 4.000 år boede de forskellige inuitkulturer på bopladsen, og i dag kan man endnu se mange rester, der vidner om deres tilstedeværelse. Vores rejseleder fortæller historier om grønlændernes liv og skikke før europæernes ankomst, og vi ser rester af tørvehytter og mærker permafrosten med vores egne hænder.

På turen følger vi også gangbroen til udsigtspunktet ved Nakkaavik, ”stedet hvor man falder” (kaldet Kællingekløften på dansk), og her får vi en kop te eller kaffe, mens vi nyder udsigten og hører om, hvordan stedet har fået sit dramatiske navn.

Vi er tilbage i Ilulissat og har eftermiddagen til fri disposition. Måske har vi lyst til at slappe af med en god bog på hotellets terrasse, hvor der er udsigt over Ilulissat by, havn og isfjelde.

Om aftenen spiser vi sammen en grønlandsk buffetmiddag med velsmagende, lokale specialiteter på det nærliggende Hotel Arctic.

 

På afgangen 17/6 skal vi denne aften ud og sejle blandt isfjeldene i midnatssolens flotte skær.

Turen varer cirka 2,5 time, og der serveres kaffe og te ombord. Årligt strømmer der mere end 48 kubikmeter is fra Ilulissat Isbræ ud i isfjorden, og resultatet er enorme isfjelde, der kan blive flere hundrede meter på hver led og strække sig over 100 meter op over havets overflade. Ved isfjordens munding strander disse kæmper, og her har vi mulighed for at sejle iblandt dem. Isfjeldene er flotte i al slags vejr, men midnatssolens lave stråler giver isfjeldene et unikt farveskær.

Sejlturen ved højlys nat er en oplevelse ud over det sædvanlige.

Husk blot varmt tøj, der er koldt på vandet – også om sommeren.

  • Morgenmad
  • Middag

Her skal i bo

Twin Bedroom3 Inkluderet i prisen
Ilulissat

Hotel Hvide Falk

+

Opgrader til Premium Class på din flyvning med Air Greenland til Grønland t/r

Du får:

  • Lounge-adgang til Københavns Lufthavns to lounges i Terminal 2
  • Stig ombord før alle andre
  • Sid mere komfortabelt i bredere sæder og med mere benplads
  • Gør brug af et større arbejdsområde med strømstik 
  • Nyd et varmt måltid og lækre drikkevarer af høj kvalitet
  • Få din bagage hurtigere og før alle andre, når du ankommer til din destination
Air Greenland Tuukkaq Air Greenland A330neo Tuukkaq 01

Dag 8

Ilulissat og hjemrejse

Dagen er kommet, hvor vi må forlade Ilulissat og Grønland – heldigvis med bagagen fuld af oplevelser i landets fabelagtige natur og spændende kultur. Vi tjekker ud fra hotellet efter morgenmaden og kører til lufthavnen for at flyve til Kangerlussuaq, hvor flyet mod Københavns Lufthavn venter.

  • Morgenmad
Eqi_gletsjer_02

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)