Skip to main content

En aften i Mongoliet med Bozena Kaminska

Af Mikkel Øhlenschlæger

"Er det her, der er foredrag?" Klokken er 17.30, og de første gæster er lige trådt ind ad døren til vores lokaler på Østerbro. De genkender straks aftenens foredragsholder, Bozena Kaminska, der skal holde foredrag om vores nye rundrejse i Mongoliet.

Bozena Til Hest

Rejselederen, Bozena, er til hest ved Naadam festivalen i Mongoliet.

Jeg har fået tjansen som aftenens vært, og mens jeg skænker de to første gæster et glas vin, udveksles historier fra sidste gang de var ude at rejse med Bozena som rejseleder.

Flere gæster kommer til, og snart er rummet fuld af livlig snak. Det er tydeligt, at der er flere, der før har rejst med Bozena.

På den anden side af gaden ringer klokkerne i den svenske kirke, klokken er seks, og Bozena byder velkommen.

På rejsen kører vi med jeeps i det smukke, men barske landskab, vi bor som nomaderne i mongolske filttelte, og vi skal blive klogere på den unikke kultur og levevis i landet.

Der går ikke længe, før Bozena står med armene højt løftet i vejret og takker for mongolernes historiske kærlighed til, men lave tolerance for, alkohol, hvilket ifølge hende reddede Europa fra mongolsk herredømme.

Latteren bruser, og jeg mærker tydeligt at aftenens gæster er fascineret af både historierne og historiefortælleren.

Bozena fortæller med en mærkbar begejstring om et land, som de færreste nok kender i dybden.

Vores foredrag finder oftest sted om aftenen, så normalt er der ikke mange af mine kolleger. Men i aften er den bagerste række fyldt med nysger­rige ansatte der, lokket til af Bozenas energi, forlænger arbejdsdagen med et par timer for at blive klogere på fascinerende Mongoliet.

Bozena hiver en lang pil op fra tasken og fortæller, hvordan både mænd og kvinder møder op i farvestrålende folkedragter for at dyste i bueskydning til den årlige Naadam-festival, som vi skal opleve på rundrejsen.

Der var ikke plads til buen, joker hun, og forklarer, hvordan de skyder pilene mod en bunke flettede, kvadratiske kurve, som står på jorden. Det er nemlig mere besværligt at ramme, forklarer hun og garanterer, at vi alle vil være målløse over deres dygtighed.

Bozena I Khanbogd
Mongoliet Ulaanbaatar Gandan Kloster Mongoliet Ger 3

På rejsen bor vi midt på de storslåede græsstepper, og undervejs skal vi opleve flere buddhistiske tempelbebyggelser.

Hej med jer, Jeg synes det var et forrygende foredrag, meget inspirerende. Jeg har nu også i de sidste 12 år gerne villet på en rejse til Mongoliet men det har ikke været muligt, så jeg var måske et lidt nemt 'offer' i går - jeg har nemlig allerede i dag booket jeres rejse til Mongoliet og skal derfor afsted til sommer. Jeg har allerede hjertebanken på den gode måde ved tanken om at jeg skal afsted :) 

Trine
Mongoliet Erdenet Zuu Kloster 1
Naadam Wrestler

Undervejs besøger vi det buddhistiske kloster, Erdene Zuu, der er det største af sin slags i denne del af verden. Naadam-festivalen er nomadernes olympiske lege, hvor de dygtigste atleter, inden for de traditionelle sportsgrene konkurrerer imod hinanden.

Efter en berigende aften er foredraget ved at være slut, men spørgelysten er stor. Det er tydeligt, at Mongoliet er et ukendt land for mange.

Man kører altså ikke lige ned i det nærmeste supermarked for at skaffe mad på bordet, forklarer Bozena en gæst. En anden gæst spørger, hvad man spiser i Mongoliet.

Bozena fortæller om Urum, som er en slags naturligt dannet fløde.

Man kan dufte de cirka 156 forskellige græsarter som yakokserne spiser, fortæller hun med lukkede øjne og snuser luft ind gennem næsen. Hun ligner en, der har drømt sig helt væk til Mongoliets vilde heste og endeløse græsstepper.

Jeg gør klar til at lukke gæsterne tilbage ud i det danske vintermørke, men mange bliver hængende for at få en snak med Bozena og sige tak for i aften.

Et par gæster fortæller mig, at de vil ringe ind på kontoret den efterfølgende dag for at booke rejsen. Det her må vi simpelthen opleve, understreger de. Jeg har det ærligt talt lidt på samme måde.

En tydeligt glad kvinde kommer hen imod mig og viser en virkelig flot traditionel hat, hun lige har fået af Bozena.

Hun sagde, hun havde så mange af dem, og så fik jeg den, fortæller hun mig.

Jeg tilbyder hende en pose til hendes nye hat, men hun vil gerne have den på med det samme og forsvinder herefter ud i kulden med hatten godt ned over ørerne.

Nomadedreng Med Geder
Mongoliet Ger Gobi 4Wd River Crossing

På vores rejse gennem Mongoliet, hvor vi kører i firehjulstrukne jeeps, skal vi opleve den nomadiske levevis, og samtidig også selv bo i "Ger" filttelte.

Se vores rejse til Mongoliet

Mongoliet Ger 3

Eventyrlige Mongoliet Mongoliet Rundrejse med dansk rejseleder

Et ægte eventyr venter i Mongoliet! Vi deltager i den traditionsrige Naadamfestival, bor i autentiske gertelte, oplever syngende sanddynger i Gobiørkenen og kører i firehjulstrækkere over de vidtstrakte græsstepper.

15-25 deltagere
Afrejsedato
07. jul. 2025 kr. 41.990
Se rejse

Andre læste også

peru - inkastien_01
Artikel

Aktiv ferie i Sydamerika? 5 ting du skal opleve!

Læs artikel
nepal - nepal_kathmandu_patan gamle by_01
Artikel

Fra nedtur til optur: Derfor skal du besøge Nepal netop nu

Læs artikel

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.300+ anmeldelser)