Karafuu Beach Resort & Spa
Zanzibar

Karafuu Beach Resort & Spa
Velkommen til Karafuu Beach Resort & Spa – ’Kryddernellike Resortet’ oversat fra swahili.
I bor på østsiden af Michamvi-halvøen, hvor en skøn sandstrand støder på det krystalklare Indiske Ocean. Resortet ligger helt op til stranden bag beskyttende kystsikringer med en hyggelig have af tropiske planter i ryggen. Her er hele tre poolområder med liggestole og varierende udsigter over havet eller haven – den ene endda med bar nede i poolen.
Halvpension er inkluderet på resortet og foregår i hovedrestauranten Kijiji med skiftende middagsbuffet hver dag eller, hvis man ønsker det, på resortets pizzabar. Mandag og fredag er hovedrestauranten Kijiji lukket, og middagen serveres i stedet på den afrikanskinspirerede Masai Village med udendørs servering og egnsretter. Her vil der typisk også være folkedansoptrædener (som dog foregår i Kijiji ved dårligt vejr). Herudover kan I besøge specialrestauranten på stranden La Grand Blue mod tillæg.
All-Inclusive kan tilkøbes på hotellet ved ankomst og inkluderer drikkevarer fra
kl. 10-24 samt yderligere adgang til frokostbuffet i restauranten (inklusiv i vores pris er allerede morgenmad+middag). Forhør jer med personalet ved ankomst, hvis I ønsker at tilkøbe All Inclusive. Prisen pr. nat er 35 USD pr. voksen og 20 USD pr. barn, men priserne kan ændre sig. All Inclusive kan kun tilkøbes for hele perioden og altså ikke dagsvis. Stjernegaard sælger ikke tilkøb af All Inclusive hjemmefra. Bemærk: Masai Village er åbent for alle to aftener om ugen, da hoved restauranten har lukket for middag disse aftener.
På østkysten spiller tidevandet en daglig hovedrolle. På havbunden er der bygget en 200 meter lang badebro i sten, der går ud til en lagune, hvor det muligt at bade uanset flod eller ebbe. Vi anbefaler at benytte badesko, når du går på badebroen eller den blottede havbund ved lavvande.
På Karafuu Beach Resort & Spa kan du vælge mellem tre værelseskategorier: Garden Room 45 m2, Juniorsuite ved stranden 60 m2 og Cottage Room 60 m2.
Garden Room (værelsesnummer: 101-128) ligger højt placeret i landskabet i resortets tropiske have længst fra stranden og centralt for fællesfaciliteter som restaurant og reception. Værelset har kaffe- og tefaciliteter, aircondition og egen veranda med chaiselong. På Garden Room kan der bo 3 personer.
Juniorsuite (værelsesnummer: 1-26) har havudsigt i første række til stranden. Grundet tidevand ligger hytterne ikke på selve stranden men under den første stribe kokospalmer på en lille bakketop. Derfor kan en palme forstyrre udsigten over havet. Værelserne har egen veranda, sofa, påklædningsværelse og te- og kaffefaciliteter. Der kan bo 4 personer (maks. 3 voksne) i Juniorsuite.
Cottage Room (værelsesnummer: 27-66) er samme størrelse som Juniorsuite, ligger i anden række til vandet med udsigt over det tropiske haveanlæg fra den private veranda. Hytterne ligger under palmernes kølende skygge tæt på både strand og fællesfaciliteter. Der kan bo 4 personer (maks. 3 voksne) i et Cottage Room.
I kan se, hvor de forskellige værelser ligger på resortet, i planoversigten i billedgalleriet.
På resortet finder I alverdens faciliteter som spa, fitnesscenter, fodboldbane, bordtennis, beachvolleyball-bane, spillerum og børnepark. Resortet tilbyder forskellige dagsture til lands og til vands, og der er mulighed for at komme på dykkerskole gennem resortet. I kan også tilkøbe udflugter gennem Stjernegaard, der tager på en fantastisk sejltur med en traditionel dhow-båd, på besøg til en autentisk landsby eller forbi en krydderiplantage og det UNESCO-beskyttede Stone Town-kvarter. Se alle vores udflugter på Zanzibar her.
Wifi er gratis i den døgnåbne reception og kan tilkøbes til alle værelser - dog til en forholdsvis høj pris. Men så har man al mulighed for at lade mobilen ligge for en stund og nyde den tropiske frihed på Zanzibar.
Hotelfacts
- 138 værelser
- 0 km strand
-
Halvpension
-
Eget bad og toilet
-
Minibar
-
Aircondition
-
Kaffe- og tefaciliteter
-
TV
-
Sikkerhedsboks
-
Wifi
-
Myggenet
-
Hårtørrer
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.

