På ekspedition med Stjernegaard
Hans og Anette oplevede en fortryllende rejse til Grønlands vestkyst med HX Hurtigruten Expeditions. Læs om deres eventyr med storslået natur, dyreliv og unikke møder med den grønlandske kultur.
Mens kong Vinter strammer sit greb om Danmark, lokker Sydøstasien, Caribien og andre dele af verden med dejlig varme, stor natur og tropiske eventyr.
Verden er fuld af storslåede kulturoplevelser, livlige storbyer, grønne regnskove og paradisiske strande, og der findes næppe et bedre tidspunkt at opleve det på, end når kulden alligevel har lagt sit tag om Danmark.
Vi har fyldt rygsækken med gode rejseforslag til dig. Når vinterferien rammer, ynder danskerne at tage på ferie, så kig nærmere på vores mange oversøiske rejser til Bali, Vietnam, Thailand, Costa Rica, Sri Lanka, De Vestindiske Øer og Cuba.
Flygtigt, abstrakt og uhåndgribeligt. Nordlyset minder os om, at der er noget derude, som vi ikke kan styre, og selv om videnskaben mener at kunne forklare det hele, er det finurlige lysshow til fri fortolkning - og en ren forkælelse af synssansen.
Selv om det er de færreste, der får chancen for at forevige nordlyset på en ordentlig måde, er det en af de oplevelser, du husker resten af livet. Nordlyset spiller som oftest op i to til tre minutter ad gangen, men det er ikke ualmindeligt, at det står på i 15-30 minutter.
Drømmer du om at se de blågrønne lysslør, kræver det både tålmodighed og planlægning. Det er yderst sjældent, vi får et glimt af nordlyset i Danmark, men befinder du dig i Island eller Grønland, er chancerne ganske gode, hvis du tager dine forholdsregler. Planlæg rejsen i vinterhalvåret i måneder med mindst nedbør og omkring nymåne, hvor måneskæret blænder himlen mindst muligt.
Du kan opleve nordlyset på egen hånd i Grønland eller på rundrejse med dansk rejseleder til Island.
Foretrækker du at rejse i selskab med andre, eller vil du hellere udforske på egen hånd?
Kan du ikke få oplevelser og viden nok på din rejse? Eller drømmer du om en sommerferie i fred og ro? Hos Stjernegaard tilbyder vi fire forskellige rejsekoncepter, og vi har med garanti et, der passer til dig. Vælg mellem vores individuelle rejser, mageløse oplevelser, rundrejser med dansk rejseleder og krydstogter med et hav af eventyr.
På langt de fleste rejsemål har vi udarbejdet en række rejseforslag til rejser, du kan foretage på egen hånd. Med det sagt er du selvfølgelig aldrig overladt til dig selv, for du har altid Stjernegaard i ryggen. Vi sørger for at booke dit hotel, transport, eventuelt egen bil og udflugter i det omfang, det passer dig og dine medrejsende. Med andre ord har vi banet vejen for, at du kan opleve verden efter dit hoved – og holde sommerferie i dit eget tempo.
Mageløse oplevelser
Med denne rejseform rejser du i selskab med en lille gruppe bestående af max 20 personer. Afgangene og ruterne er faste, prisen er god, og du vælger selv, om du vil opleve de forskellige steder på egen hånd, eller om du vil tilkøbe udflugter. En rejseform til dig, der vil opleve meget til en god pris.
Se mere om vores Mageløse rejser.
En rundrejse med dansk rejseleder er en oplevelsesrig rejse, hvor du får et dybdegående kendskab til rejsemålets natur, kultur og historie. Du rejser i selskab med en mindre gruppe samt rejselederen, kommer tæt på det lokale liv og dykker lidt dybere. En social og lærerig rejseform, hvor der er lagt vægt på den gode balance mellem et fast program og tid til at lade de store indtryk rodfæste sig.
Se alle vores rundrejser med dansk rejseleder.
Krydstogterne med dansk rejseleder er en herlig og bekvem måde at rejse på. På skibet bliver du forkælet med wellness, underholdning og service i verdensklasse. Afhængig af hvor krydstogtet tager dig hen, kan du se frem til storslåede naturoplevelser, fortryllende strande, nye kulturindtryk og storbyliv. Skibene tilbyder et spændende udflugtsprogram, men du kan også vælge at drage på egne eventyr i løbet af dagen.
Se alle vores krydstogter.
Bali kan besøges året rundt, og vi kan finde på masser af gode grunde til at gøre det:
Balineserne står ved deres kultur, som udspiller sig på fortryllende og farverig vis over den ganske ø, og så byder det indonesiske paradis ikke mindst på en smuk og frodig natur med alt fra grønne risterrasser til prægtige vulkaner.
Bali er ganske enkelt god for krop og sjæl. Æstetikken er i højsædet, og balineserne går en ekstra mil for, at vi som gæster skal føle os velkomne. Derfor kan du - ud over den smukke natur og det dejlige klima - nyde skønne hoteller og service i særklasse.
Thailand har mange øer, der gør sig særligt bemærket i vintermånederne, hvor det thailandske klima har tilladt solen at skinne på f.eks. Koh Ngai, Koh Kradan og Koh Phi Phi i den sydlige del af Andamanerhavet.
Alle tre er ganske små, og vi har fundet hyggelige resorts i strandkanten, der indbyder til afslapning og hygge, iblandet en svømmetur, måske med snorkel og maske for at kigge på den forunderlige verden under havets overflade.
Også på de lidt større øer som Koh Lanta og Phuket og på fastlandet ved Krabi kan du nyde en vinterferie i solen og vandets tegn. Vil du iblande noget storbyliv, så tag et par dage i Bangkok, hvor du kan udforske såvel gadekøkkener som shoppingcentre og markeder i verdensklasse.
Vietnam er et langt land. Dermed er det også et land med mange facetter, mange smagsoplevelser og flere forskellige klimazoner.
Vejret i Vietnam er perfekt i de måneder, hvor der er koldt og vådt i Danmark. Du kan rejse i hele landet og opleve den spændende kultur, og vil du slutte af med badeferie, så kig nærmere på det sydlige Vietnam.
Du kan glæde dig til at nyde strandlivet på de palmespækkede strande på Phu Qouc i Andamanerhavet eller ved Phan Thiet, der ligger ud til Det Sydkinesiske Hav. En sansefyldt vinterferie!
Rejser du til Costa Rica i vinterferien, er der god sandsynlighed for, at du får en ferie i tørvejr.
Fra december til april falder der minimalt med regn i det grønne land, og temperaturen ligger omkring de 30 grader.
Glæd dig til at opleve Costa Ricas uhyrligt skønne miks af storslået natur med alt fra vulkaner, sumpområder og tågeskove til uendelige strande.
Hertil en afslappet levevis, der har fået sit helt eget udtryk ’pura vida’. Vil du på eventyr, er det måske her, du skal holde din vinterferie i år?
De Vestindiske Øer, St. Croix, St. Thomas og St. John, har en helt særlig plads i vores hjerter, og det skyldes naturligvis, at øerne var en dansk koloni fra 1755 til 1917.
Som dansk gæst på øerne føler man, at kærligheden er gengældt! Overalt møder man smil, og man får ofte et "welcome home" med på vejen. Øerne kan besøges næsten året rundt, og vintermånederne er et ideelt tidspunkt, hvor temperaturen er behagelig og nedbøren minimal.
Vil du opleve historiske minder i form af smukke og velbyggede forter og gader, der stadig har danske navne, så rejs til De Vestindiske Øer. Oven i hatten får du en ferie ved nogle af verdens allerbedste strande og en dosis caribisk charme. Vi har danske rejseledere på øerne, der viser dig rundt som afveksling til livet på stranden.
Vintermånederne er det behageligste tidpunkt at besøge Cuba på.
Temperaturen ligger på 25-26 grader, og nedbøren er minimal. Dermed har du de bedste betingelser for at opleve denne caribiske charmetrold, som er helt sin egen.
I Cuba kan du møde smuk kolonistil, gamle amerikanerbiler, gode danserytmer og ikke mindst en befolkning, som på forbilledlig vis får det bedste ud af livet på trods af de ofte vanskelige vilkår, de lever under. Herudover kan du blive klogere på historien, der er spændende ud over det sædvanlige, og du kan kombinere de kulturelle og historiske oplevelser med nogle dage på en af landets vidunderlige strande.
Ud til Det Caribiske Hav kan du nyde nogle dejlige dage ved Varadero, Jibacoa eller en af de andre skønne strande.
Hans og Anette oplevede en fortryllende rejse til Grønlands vestkyst med HX Hurtigruten Expeditions. Læs om deres eventyr med storslået natur, dyreliv og unikke møder med den grønlandske kultur.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.