Økolodge i Nordvietnam og øferie på Phu Quoc Vietnam Individuel rejse
Oplev smukke Nordvietnam, hvor du bor på økolodge langt inde i bjergene, udforsker landets spændende storbyer og nyder rigtig østemning på tropeøen Phu Qouc.
Topas Ecolodge er et boutiqueresort, som ligger på en bjergtop i tusind meters højde i Hoang Lien National Park i det nordlige Vietnam og med en spektakulær panoramaudsigt over Sapa-dalen.
Resortet er et økologisk hotel, der ligger vægt på bæredygtighed, og hvor du bor omgivet af uberørt, smuk natur og de lokale minoritetsfolk i området, hvis traditionelle påvirkning ses overalt. Og et af højdepunkterne ved at bo netop her, er da også en udflugt op i de omkringliggende bjerge, hvor man kan besøge de lokale landsbyer og indbyggerne, der lever deres liv her.
Resortet tilbyder faciliteter som spa, udendørs pool og restauranter, som er designet som en hytte på stolper, sådan som det etniske folk Tay, har levet gennem århundreder, og hvorfra du blandt andet kan nyde en 360 graders udsigt over de smukke bjerge omkring dig.
Her giver stilheden og den friske luft i frydefuld samhørighed dig de allerbedste betingelser for at slappe helt af.
Alle 49 bungalows er indrettet i minimalistisk og enkel luksus med en bæredygtig og socialt ansvarlig tilgang i designet.
Lokale råmaterialer som hvid granit er brugt til at dekorere de enkelte bungalows og blevet hugget til af nogle af de bedste stenhuggere i Vietnam. Alle bungalows har privat balkon, aircondition og minibar.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.