Allerede 25.000 år f.Kr. dukkede de første mennesker op i det område, der senere skulle gå under navnet Vietnam.
Det var dog først i år 112, at der blev tale om det, der kunne ligne en statsdannelse, da Vietnam blev en del af Handynastiet og fungerede som en kinesisk provins.
Endelig i 900-tallet kom regionen lidt nærmere det, der skulle blive til Vietnam med etableringen Dai Viet-riget, som havde hovedsæde i Hanoi. Både mongolske og kinesiske invasioner blev drevet på flugt i løbet af de næste århundreder, og riget ekspanderede mod syd, hvor Champariget og senere Khmerriget ved Mekongdeltaet kom i Dai Viet-rigets varetægt.
I de følgende år var det, vi i dag kalder Vietnam, opdelt i nord og syd, og først i 1802 blev landet samlet. Hué blev hovedstad i det nye rige, Viet Nam, og sådan forblev det, indtil franskmændene i 1858-1885 erobrede landet og skabte Indokina, der blev delt op i tre vietnamesiske områder samt Cambodia og Laos. Franskmændene fik sat ris og gummi i storproduktion, miner blev udviklet og moderne industrier opstod.
I slutningen af 1800-tallet var der en spirende modstand fra vietnamesiske mandariner og intellektuelle, men først efter århundredeskiftet så man en decideret politisk modstandsbevægelse, og kommunismen fik grobund.
Det kulminerede efter Japan kapitulerede i 1945, og modstandsbevægelsen, med Ho Chi Minh i spidsen, døbte landet Den Demokratiske Republik Vietnam, hvilket blev starten på en lang krig med den franske kolonimagt, der i 1954 led et afgørende nederlag.
Det blev besluttet, at Vietnam midlertidigt skulle deles i to for senere at blive genforenet ved et valg.
I Sydvietnam frygtede man, at Ho Chi Minh og kommunisterne skulle vinde valget, og præsidenten valgte derfor at sabotere det med amerikansk støtte.
Vietnam var delt, og en ny krig kunne begynde mellem nord og syd, hvor sidstnævnte havde USA i ryggen. I 1975, 30 år efter uafhængighedserklæringen, var Vietnam genforenet under et kommunistisk styre. Flere millioner indbyggere fattigere.