Hotel Triton er et skønt hotel centralt i San Fransisco med mere end 100 års erfaring med at byde tilrejsende såvel som lokale indenfor. Det er et hotel, hvor der er kælet for detaljen i indretningen, og her har man da også en særlig kærlighed til det kunstneriske. Således afholdes her regelmæssigt kunstudstillinger, hvor lokale, fremadstormende kunstnere kan udstille deres værker til glæde for gæster og kunstentusiaster, der har taget et smut forbi.
Hotellet har 140 værelser, der alle er indrettet i rare, lyse farver med stemningsgivende vægpynt og god plads til at slappe af under opholdet i storbyen. Udenfor for døren kan I tage på spadsereture gennem de gitteragtige gader og eventuelt gå den korte tur til steder som Union Square, Chinatown eller havneområdet. Når sulten melder sig, kan I gå på opdagelse i San Franciscos restaurationsscene, men ellers har hotellet selv to gode valgmuligheder. Her finder I en populær franskinspireret café samt en restaurant, som især har flair for fiskedelikatesser.