På eventyr i det sydlige USA Dagsprogram

Vi starter dagen med et besøg i The Grand Ole Opry.

Hvad der startede som en radioudsendelse i 1925, er i dag countrymusikkens højborg, og countrystjerner såvel som fans valfarter hertil for at få den søde musik serveret i de helt rigtige rammer.

Det er her, utallige store countrystjerner har fået deres gennembrud, og for de countrymusikere, der endnu ikke har fået gennembruddet, er drømmen – uden undtagelse – at få lov til at optræde netop på The Grand Ole Opry. Under rundvisningen tager vi et kig på, hvad der sker backstage, og vi får forklaret, hvordan et show bliver til. Vi får fortalt historien om de store legender, og vi får måske endda mulighed for at sætte fødderne på scenen, hvorfra Dolly Parton og andre store countryikoner gennem tiden har sunget deres hjerter ud.

Vi forlader Nashville og kører videre gennem landskabet til næste musikalske destination, Memphis. Selv om vi stadig befinder os i Sydstaterne, er det ikke countrymusikken, der fylder her. Det er derimod rock ’n’ roll - og ikke mindst Elvis.

Vi sætter dog musikken på pause for en stund, for det første vi skal opleve i Memphis er The National Civil Rights Museum.
4. april 1968 blev Martin Luther King skudt, da han stod på balkonen på sit motelværelse i Memphis. I dag har samme motel fået nyt liv og fungerer nu, i forbindelse med andre bygninger, som The National Civil Rights Museum. Det er her, vi skal høre historien om kampen for borgerrettighederne, der går helt tilbage til slaveriets spæde start i 1700-tallet, ligesom vi også får et indblik i nutidens raceproblemer.

Vi får fortalt om livet som slave, de grusomme slavehandlere, slaveriets ophør, raceadskillelsen frem til 1950’erne og om situationen i dag, hvor mange amerikanere har sat helt nyt fokus på racediskriminationen.

Resten af eftermiddagdagen bruger vi på at udforske livet i byen, bl.a. på Beale Street, hvor der som vi oplevede i Nashville, også altid er gang og musik i gaden.

Når sulten melder sig, er der en række rigtig gode restauranter at vælge i mellem, og alle i gå afstand til vores hotel.

Rejselederen står naturligvis klar med både anbefaling eller invitation til at spise sammen.

Vi sætter kursen mod Vicksburg i Mississippi og fornemmer så småt, at vi er på vej mod sumpområdet længere mod syd.

Undervejs stopper vi i Clarksdale. Det siges, at det netop var i Clarksdale, blandt bomuldsmarker, sukkerrør og majs, at bluesmusikken opstod.

Byen er ikke stor og har bestemt set bedre tider, men der er Mississippis-stemning for fuldt flor på godt og ondt. Vi bruger ikke meget tid i byen men når at få et par glimt af de flotte vægmalerier, der skildrer den bluesånd, der stadig lever i bedste velgående, og vi stopper ved Blues Crossroad, hvor legenden siger at den amerikanske bluessanger og -guitarist Robert Johnson, som kun blev 27 år. solgte sin sjæl til djævelen for at modtage sit store talent.
Frokosten indtager vi på Ground Zero Blues Club, der blandt andet er ejet af Morgan Freeman. Her lever bluesånden i bedste velgående og stedet værner om, at der både er blevet drukket øl, danset og spillet musik til den store guldmedalje.

Efter frokosten fortsætter vi mod Vicksburg, hvor floderne Yazoo River og Mississippi mødes.

Eftermiddagen står i Borgerkrigens tegn, når vi besøger Vicksburg National Military Park. Vi kører gennem parken og ser de mange forskellige monumenter, mens vi får historien om de makabre slag, der fandt sted ved Vicksburg i Borgerkrigstiden.
Byen var under Borgerkrigen et centralt punkt, da det var herfra trafikken på Mississippifloden blev kontrolleret, og den kontrol ville soldaterne fra nordstaterne selvsagt gerne i besiddelse af. Det resulterede i slaget ved Vicksburg, som fandt sted 4. juli 1863.

Slaget blev et af krigens helt store vendepunkter, som medførte, at sydstaterne overgav sig et par år senere.

Vi tjekker ind på vores hotel, og kører derefter de ca. 10. min til Vicksburg centrum, hvor vi går en tur gennem de hyggelige gader og får fornemmelsen af det langsomme liv, der leves i sydstaterne. Dagen afsluttes med middag på en af Vicsburgs restauranter.

Turen går videre mod syd, hvor vi sigter mod Avery Island.

Øen er ikke en ø i traditionel forstand, men fordi mangroverne flyder til alle sider, har man alligevel valgt at kalde området for en ø.

Her skal vi besøge den verdenskendte tabasco-fabrik, hvor vi ser de stærke peberplanter i fuldt flor, og hvor vi lærer om hele processen fra den første peber mases, til tabascoen står på spisebordet, inden det til sidst er tid til at smage på den brændende sauce.

Vi sætter nu kursen mod Houma og endnu et højdepunkt, en sejltur i mangroverne. Vi går ombord i en fladbundet, overdækket båd, så vi kan sidde i skyggen og holde øje med naturen og dyrelivet, der kribler og krabler omkring os, mens vi sejler gennem Louisianas smukkeste mangroveområde med duftende cypresser og andre træer beklædt med fugtigt mos.

Vores kaptajn er født og opvokset ved mangroverne, og han fortæller om alt det, vi ser undervejs, og hvis chancen byder sig, ser vi ham lange et par godbidder ud til en sulten alligator. Han er alligatorekspert og ved nøjagtig, hvor tæt på vi kan komme. Udover alligatorer kommer vi formentlig til at se en masse fugle.

Kaptajnen er på fornavn med en del af de ørne, der holder til i området mellem oktober og maj, og de holder af at flyve ved siden af båden, mens vi sejler afsted.

Fra oktober til februar lægger også mange trækfugle vejen forbi – det gælder f.eks. forskellige arter af ænder og gæs, og herudover holder bl.a. hejrer og ugler til i mangroverne.

Mætte af oplevelser sætter vi os igen til rette i bussen, og med ankomst til Houma er der god tid til at smage på cajunspecialiteterne, som Louisiana er kendt for.

Hvis man holder af at stå tidligt op, er der mulighed for en ekstra udflugt i dag til Garden District.

Rejselederen arrangerer transporten derud med streetcar - en gammeldags sporvogn - til dette område, hvor sydstatslig charme og velhaveri lever i fuldt flor.

Her er spektakulære villaer, der vækker minder om en svunden storhedstid i sydstaterne, og også haverne værner om et mentalt og økonomisk overskud. I Garden District besøger vi også kirkegården Lafayette Cemetery, som er kendt for sine lange rækker af mausoleer.

Man kan undre sig over, at mausoleer nyder så stor popularitet i New Orleans, men der er en ganske særlig, praktisk årsag, idet grundvandet mange steder ligger meget tæt på jordens flade og det derfor kan være uhensigtsmæssigt at begrave de døde.

Inden sporvognen kører tilbage mod byen, er det værd at besøge den skønne handelsgade Magazine Street. Denne ekstra udflugt til Garden District er ikke inkluderet, så regn med en ekstra udgift på 5-10 USD pr. Person til sporvognen.

Op ad formiddagen samles vi igen for at nyde en sejlads på floden, hvilket er så godt som obligatorisk i sydstaterne, og i særdeleshed i New Orleans. Vi går om bord på floddamperen Natchez, der i løbet af de næste par timer sejler rundt på Mississippifloden ved New Orleans. Vi spiser en frokost om bord, mens vi lytter til musik.

Når vi igen har fast grund under fødderne, går turen til French Quarter, hvor vi på en dejlig gåtur kommer omkring Bourbon Streets vilde liv og ser den smukke arkitektur, som utroligt nok ikke er fransk, men spansk. De oprindelige franske bygninger i French Quarter gik nemlig til ved et par brande i 1700-tallet, hvorefter spanierne valgte at markere sig. Foruden festen, der altid finder sted i Bourbon Street, findes der også mere rolige områder i French Quarter.

På Royal Street, der ligger parallelt med Bourbon Street, finder vi størstedelen af byens gallerier, ligesom butikkerne her også er lidt mere skæve end andre steder.

Nede ad sidegaderne finder vi desuden en række spændende kaffebarer, hvor vi kan smage de uimodståelige og helt særlige French doughnuts.

Aftenen tilbringes i sansernes tegn, når vi spiser os igennem de lækre cajun eller kreolske specialiteter, mens vi læner os tilbage og lytter til jazzmusikkens toner. Mens Memphis er kendt for rock ’n’ roll, og Nashville er kendt for country, er New Orleans altså kendt for jazz. Og her er det ikke nødvendigt at besøge museer, lydstudier eller koncertsale, da jazzen spiller på hvert et gadehjørne.