Skip to main content

Tidlig sejltur med speedbåd til de smukke Phi Phi-øer

Phi Phi Islands By Speedboat Early Bird Phi Phi Islands By Speedboat Early Bird 01

Tidlig sejltur med speedbåd til de smukke Phi Phi-øer

Phuket er skøn, men det er også en travl by, hvor der som regel sker meget – og der er mange mennesker.

På denne udflugt kan I snuppe en pause fra de mange mennesker og give jer god tid til at udforske nogle af de mindre øer i den smukke øgruppe Koh Phi Ph i nærheden.

I skal tidligt op, for I bliver hentet på jeres hotel allerede klokken fem om morgenen for at få så meget ud af dagen som muligt – og evt. få en flot solopgang med i oplevelsen også. I starter med et besøg på paradisiske Phi Phi Leh – kendt fra filmen The Beach. Her har været lukket for turister i en periode for at skåne miljøet her, men bugten er genåbnet for nylig og I kan besøge den via en ponton fra den anden side af stranden.

Efter en kort gåtur når I frem til Maya Beach, hvorfra I kan nyde den ikoniske udsigt over bountyland. I ser også den rolige Maya Bay, et fantastisk sted kendt fra filmen, hvor I kan tage en svømmetur i det krystalklare vand.

Efter svømmeturen begiver I jer videre og gør et kort sightseeing-stop i Viking Cave, en kalkstenshule med vægmalerier, hvor der høstes fuglereder, som bruges i en traditionel kinesisk suppe. Herefter går turen videre til Phi Phi Don Island for at besøge Monkey Bay, der er tid til at svømme og snorkle i en fantastisk undervandsverden ved Loh Samah og I tager igen en strandslapper Ved Tonsai Bays lækre strande.

Sidste stop er Bamboo Island, hvor der også er god tid til at nyde solen, bade og snorkle – og så spiser vi en frokost på stranden.

Vi sejler derefter tilbage til Phuket, og I bliver fulgt tilbage til jeres hotel, hvis I ønsker det.

Program, tidspunkter og ruten kan ændre sig i henhold til vandstanden og vejrforholdene. Husk også at give besked om evt. allergier ved reservation, så arrangøren kan tage højde for det ift frokost.

Medbring: Badetøj, sandaler, let tøj, ekstra skjorte, håndklæde, hat, solcreme, kamera, solbriller og vandtæt taske.

Udflugtspris
Pris pr. person
- - kr. 895
- - kr. 940

Fakta om udflugten

  • Gruppeudflugt
  • Heldagsudflugt
  • Engelsktalende guide
  • Transport inkluderet
  • Afhentning på hotel
  • Inkl. frokost
  • Inkl. udstyr
  • Inkl. entré til nationalparken
  • Inkl. drikkevand
  • Bemærk: Vi anbefaler ikke denne udflugt til gravide kvinder
  • Inkluderer ikke: Drikkepenge og personlige udgifter
  • Varighed ca. 11 timer

Det har været et på alle måder særdeles godt ophold, hvor alt det praktiske omkring transport, fungerede uden problemer. Turen har på alle måder været value for money, så vi glæder os allerede til den næste oplevelse, med et produkt fra jeres organisation.

Mette & Bjarne
4.6   (2.541 anmeldelser)
Læs hvad tidligere gæster siger

Rejser, hvor udflugten er mulig

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.300+ anmeldelser)