Skip to main content

Bådtur gennem ”Østens Venedig”

thailand - bangkok_udflugt_baadtur_01 thailand - bangkok_udflugt_baadtur_baad_01

Bådtur gennem ”Østens Venedig” med longtailbåd

Udforsk Bangkok fra en helt særlig vinkel på denne unikke bådtur gennem kanalerne, hvor vi har opgraderet den klassiske kanalrundfart i byen med en udvidet rute, særlige stop, særdeles lækker thaifrokost og en dygtig lokalguide.

I flyder forbi både historiske bygningsværker, smukke haveanlæg og det portugisiske kvarter i byen, mens I kommer helt tæt på det lokale liv ved klongerne i ”Østens Venedig”. En sejltur ud over det sædvanlige, som man sagtens kan tilmelde sig, selv hvis man allerede har set klongerne.

I bliver mødt af den lokale guide i lobbyen på jeres hotel, og afhængig af hvor I bor, går eller kører I til kajen, hvor båden venter. Programmet for dagen afhænger også af jeres udgangspunkt, men I kommer uanset forbi klongernes mange hemmeligheder og Chao Praya-flodens højdepunkter. I sejler mellem gamle træhuse på pæle i et kunstnerområde, hvor maskemagere og skulptører har atelierer og butikker.

I besøger først det portugisiske område i Bangkok, hvor I ser Santa Cruz-kirken og sætter tænderne i et stykke traditionelt bagværk. I befinder jer i første parket til hverdagslivet ved klongerne, hvor de unge bader, mens de ældre padler stille forbi jer.

I lægger til ved den store Buddha Wat Pak Nam og går i land for at opleve det unikke tempel.

Sidste punkt på udflugten er frokost og besøg i smukke Poomjai Garden, en tidligere lycheefarm som stadigvæk producerer juice fra de specielle, røde frugter. I den stedsegrønne have bliver I budt på en skøn frokost , inden udflugten ender ved Saphan Taksin-kajen, hvor I begyndte udflugten i morges. Herfra kan I på egen hånd slentre ud i byen eller tilbage til hotellet.

Udflugtspris
Pris pr. person
Pris pr. barn under 12 år
- - kr. 890 kr. 385
- - kr. 920 kr. 395

Fakta om udflugten

  • Privat udflugt
  • Engelsktalende guide
  • Inkl. frokost
  • Inkl. vand, kaffe/te og kage
  • Turen varer ca. 3-4 timer
  • Afhentning på hotel kl. 09:00
Thailand

Den bedste rejse vi nogensinde har været på med en fantastisk dygtig rejseleder.

Anette & Bjarne, Holstebro
4.6   (2.541 anmeldelser)
Se flere udtalelser her

Rejser, hvor udflugten er mulig

thailand - the bush camp_elefant_02

Tre i én: Elefanter, templer og tropeø Thailand Individuel rejse

På denne rejse får I noget af det bedste af Thailand. I oplever kongebyen Chiang Mai, elefanter i flot natur på glamping, Koh Lantas strandparadis og slutter af i betagende Bangkok.

Chiang Mai (2 nætter) The Bush Camp (2) Chiang Mai (2) Koh Lanta (6) Bangkok (2)
thailand - koh kood_02

Øhop i Siambugten Thailand Individuel rejse

Oplev charmerende Koh Chang, lokale Koh Mak og bedårende Koh Kood og Bangkok som kontrast til de kridhvide strande. 

Koh Chang (3 nætter) Koh Mak (3) Koh Kood (5) Bangkok (3)

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.300+ anmeldelser)