Skip to main content

River Kwai: 3-dages historiske oplevelser ved River Kwai

thailand - hintok river camp_front aften_01 thailand - hintok river camp_bro_01

River Kwai: 3-dages historiske oplevelser ved River Kwai

Med base i Hintok River Camp, hvor I skal bo i luksussafaritelt med alle faciliteter, oplever I det historiske område omkring River Kwai, den berømte bro over floden Kwai samt Dødens Jernbane, der blev bygget af allierede krigsfanger under 2. Verdenskrig. Fra campen tager I på udflugter i lokalområdet med engelsktalende guider.

Dag 1. Bangkok – Hintok River Camp med oplevelser undervejs

I hentes på jeres hotel i Bangkok kl. 6.00-6.30, da I har mange oplevelser på programmet i dag.

Omkring ved 9-tiden er I fremme i Kanchanaburi, hvor I skal besøge Jernbanemuseet, kirkegården og ikke mindst Broen over floden Kwai.

I hører den grusomme historie om 60.000 allierede krigsfanger og 200.000 tvangsudskrevne asiater, der arbejdede med at bygge den 415 km lange jernbane, som man siger kostede et menneskeliv for hver svelle, der blev lagt.

Ved middagstid tjekker I ind i camp'en Hintok River Camp og indlogerer jer i komfortable telte med rigtige senge, eget badeværelse med varmt vand, aircondition, elektricitet og en skøn terrasse - kort sagt den helt rigtige måde at bo i junglen på.

I spiser en dejlig frokost på en lokal restaurant, inden I begiver jer videre til Hellfire Pass Memorial og vandrer ad en 4 km lang strækning gennem Hellfire Pass. Med dynamit og primitive redskaber formede krigsfangerne bjerget, så jernbanen kunne passere, og museet giver i lyd og billeder et godt indtryk af de forhold, som fangerne arbejdede og levede under. Turen tilbage til camp'en foregår med minivan.

Om aftenen spiser serveres en dejlig BBQ-middag i camp'en.

Dag 2. Hintok River Camp, soon-ofring og besøg i etnisk landsby

Efter morgenmaden er I klar til nye oplevelser. I går om bord i en longtailbåd og sejler op ad floden for at besøge den billedskønne  Sai Yok Yai Vandfald og Nationalpark. 

Frokosten nyder I ved River Kwai Jungle Raft, inden I fortsætter til Mon-stammen, som er en af de mange etniske stammer, der lever i bjergene i dette område af Thailand. Her får I et enestående indblik i vilkårene for dette folk, som forsøger at holde fast i deres særlige traditioner. Landsbyen er ikke en turistattraktion, men et stykke hverdagsliv, og mange af beboerne vil formentlig være på arbejde i marken eller i skole for børnenes vedkommende, når I kommer forbi, mens nogle af landsbyens ældre indbyggere vil være til stede. Gå en tur ad den let tilgængelige junglesti til floden for at nyde den fantastiske udsigt herfra over River Kwai. 

Om eftermiddagen besøger I drypstenshulen Lawa Cave med imponerende stalagmitter og stalaktitter. Efter besøget bliver I sejler i longtailbåd tilbage til camp'en, hvor du kan prøve kræfter med det thailandske køkken, når I indbydes til en uformel kokkeskole sidst på dagen. Om aftenen nyder vi endnu en veltilberedt BBQ-middag.

Dag 3. Hintok River Camp – Bangkok, med Dødens Jernbane over floden Kwai

Efter morgenmaden hopper I på mountain bikes og besøger en nærliggende landsby og en farm, hvor I kan se, hvad der dyrkes i området. Tilbage i lejren tjekker I ud kl. 11 og spiser frokost på en lokal restaurant. Besøget ved River Kwai slutter med en køretur med toget på den historiske strækning på Dødens Jernbane og passere den originale træbro, som de allierede krigsfanger blev sat til at konstruere. Togrejsen foregår i et sindigt tempo, og der er god tid til at nyde den smukke tur gennem dale og langs stejle bjergsider omgivet af et frodigt og dramatisk landskab, der matcher den skræmmende historie.

Ca. kl. 14.30 går turen tilbage til jeres hotel i Bangkok.

Udflugtspris
Pris pr. person ved 2 personer
Pris pr. person ved 1 person
Pris pr. barn under 12 år
- - kr. 2.390 kr. 3.075 kr. 1.805
- - kr. 2.465 kr. 3.170 kr. 1.860

Fakta om udflugten

  • Gruppeudflugt
  • 2 nætter på Hintok River Camp
  • Engelsktalende guide
  • Alle måltider i camp'en
  • Fri brug af mountainbikes
  • Udflugter og entréer som beskrevet
  • Transport t/r
  • Forsikring
  • Min. 2 personer
Thailand

Da det var vores første tur til Thailand var vi naturligvis spændte på hvad vi mødte på turen, både naturen og især arrangementet. Vi havde store forventninger og de blev til fulde opfyldt, naturen og især befolkningen var den helt store oplevelse.

Agnes & Peter Hvidt, Århus
4.6   (2.541 anmeldelser)
Se flere udtalelser her

Rejser, hvor udflugten er mulig

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.300+ anmeldelser)