Krydr rejsen med udflugter, og få autentiske oplevelser, du aldrig glemmer. Vi håndplukker udflugterne i tæt samarbejde med vores udvalgte samarbejdspartnere, der har indgående kendskab til destinationen.
Rejser til Koh Ngai i Thailand
Thailand
Postkortets hjemstavn
Den frodige grønne skov ebber langsomt ud i sandet, som efter nogle kridhvide meter forsvinder videre ud i det turkisblå hav.
Koh Ngai er et postkort værdigt, og herlighederne stopper ikke ved det krystalklare hav. Ude i horisonten skyder kalkstensøer lodret op af havet, og under den let bølgende overflade gemmer sig en verden af farver.
Når du rejser til Koh Ngai, kan du forvente at opleve Thailand som på postkortet. Her venter en ferie med dovent palmesvaj og ren idyl, som man næsten kun tør drømme om.
Koh Ngai har kun få lokale, og det er således ikke det store kulturchok, der venter ved ankomst til øen. Til gengæld er der dømt uimodståelige stunder på stranden og skønne gåture i det grønne bagland. Når roen sænker sig, får I nok øje på et par næsehornsfugle, og tager I snorkelmasken på, kan det være, I støder på en havskildpadde, der svømmer blandt mosaikken af fisk og koraller - et ganske kort stykke fra jeres hotel.
Koh Ngai, som i øvrigt udtales ’Koh Hai’ er slow travel, når det er bedst, men skulle I få mod på lidt aktiviteter på jeres rejse, kan I tage en båd til en af de nærliggende øer, fx Koh Mook, hvor I kan besøge den smukke smaragdgrotte. Alternativt kan I tage turen til fastlandet, hvor I kan gå på opdagelse i Chao Mai nationalparken… Eller måske I bare har brug for at synke helt ned i sandet, holde ferie og glemme alt om tid og sted.
Vejret på Koh Ngai er bedst, når det er vinter i Danmark fra november til marts.
I regntiden fra juli til oktober anbefales det ikke at rejse til Koh Ngai, da I her må forvente et klima, der byder på masser af regn og uklart vand, der har for vane at spolere bountyidyllen.
Derfor skal I rejse til Koh Ngai
- Hyggelige resorts direkte på stranden
- Mange muligheder på havet
- Kombinér f.eks. med Koh Lanta
Fyld rejsen med oplevelser
Morten er en fantastisk rejseleder som altid sætter sine gæster frem for alt andet. Meget hjælsom og imødekommende. Han fik alt til at fungere på rejsen pga. hans gode planlægning. ALTID var der styr på alt og ingen unødig ventetid.
Joan og Jais, Ballerup
Det siger vores gæster ...
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.