Oplevelser i naturen Thailand Individuel rejse
Det gode strandliv i Khao Lak og spændende naturoplevelser i Khao Sok National Park med indlogering i et skønt 1. klasses økoresort, der ligger midt i frodig jungle.
I Khao Lak ligger det flotte Wanaburee Resort lige ud til de tropiske Andermanerhavsstrande, hvor smuk natur og afslappede omgivelser er ren hverdag.
Det mindre boutique-resort har to pools med tilhørende loungeområde, hvor afslapningen kan finde sted i liggestolene ved poolkanten. Der er også spa- og wellness-område, hvor der er mulighed for skønheds- og ansigtsbehandlinger samt massage.
I bor på moderne, lyse værelser i charmerende villaer med egen balkon eller terrasse, hvor der aldrig er langt til en frisk dukkert i poolen eller afslapning på stranden. Resortet har både bar og restaurant, og ellers findes der flere restauranter i nærheden, hvor der serveres internationale retter og grillmad.
Her er en ekstraordinær hyggelig atmosfære, en unik boutique-charme, en garanti for feriestemning og en fantastisk placering - hvilket tilsammen gør Wanaburee Resort fortjent til de 4 stjerner, som vi vurderer det til.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.