Koh Yao Noi og Krabi Thailand Individuel rejse
Kom ned i gear på Koh Yao Noi og oplev Krabi. Bo godt, nyd livet og få en masse oplevelser med hele familien på denne skønne rejse til Thailand.
Med sin perfekte beliggenhed lever dette skønne resort op til sit navn som et lille paradis direkte på stranden på lilleputøen Koh Yao Noi.
Udsigten ud over Phang Nga-bugtens turkisfarvede vand med de karakteristiske kalkstensøer er nærmest ubetalelig.
Resortet ligger på et stykke privat strand med regnskoven i ryggen, og værelserne er placeret dels på stranden, dels op ad skråningen, hvilket giver optimal udsigt.
Vælg mellem forskellige typer af Studio-værelser med udsigt til haven eller havet samt pool villaer direkte på stranden. Resortet har to restauranter - begge ligger på stranden, så man kan indtage sine måltider med fødderne i sandet. Herudover tilbyder resortet forskellige aktiviteter, som f.eks. kokkeskole, kajaksejlads og cykelture rundt på øen.
De lyse og rummelige værelser er bygget i naturmaterialer og dekoreret i god stil med klare farver.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.