Oplev Bangkok, Khao Yai og øliv på Koh Samet Thailand Individuel rejse
Storby, strand og safari. Bo i safaricamp i Khao Yais smukke natur, nyd livet på paradisøen Koh Samet og afslut ferien i Bangkok, der aldrig sover.
Med udsigt til kalkstensbjerge og midt i den spektakulære natur med subtropisk skov og slette, der grænser op til Khao Yai National Park, ligger Lala Mukha Tented Resort.
Det består af 31 rummelige afrikanske safaritelte og de såkaldte Loft Tree Houses samt en receptionsbygning med udendørs restaurant. Vi benytter Deluxe Savanna-telte, der ligger langs med søen og er smukt indrettet med naturens egne materialer, og det er naturligvis muligt at opgradere til et Loft Tree House.
Teltene har naturligvis eget bad og toilet og masser af faciliteter, samt aircondition, og alle har egen møbleret terrasse, der indbyder til at nyde udsigten med en kop kaffe eller en drink. Wi-Fi findes kun i restauranten eller receptionsområdet.
Vælger I et Loft Tree House, skal I bo ca. 5 meter over jorden. Her får I et master-soveværelse med dobbeltseng og en hems med to senge - ideelt til familier med børn. Herudover har I et siddeområde, et stort badeværelse og en træterrasse med udsigt.
Måltiderne indtages i Jabulani Restaurant under åben himmel, og resortet serverer kaffe og te på de private terrasser både om morgenen og om eftermiddagen.
Resortet har også pool og bålplads, der skaber den helt rigtige ”camp-stemning”.
Lala Mukha Tented Resort er et skønt sted og den bedste måde at opleve den spektakulære Khao Yai National Park på. Resortet ligger på en stikvej fra hovedvejen, og der må derfor påregnes lidt trafikstøj.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.