Fullon Hotel Taipei ligger i centrum af Taipei og tæt på blandt andet Daan Skovpark, som tilbyder en sjælden ro i den hektiske storby, hvis man trænger til at komme lidt væk fra de travle gader.
Værelserne er på cirka 33 kvm og enkelt indrettet i et lyst og stilfuldt design, der er behageligt at opholde sig i. Her er enten en dobbeltseng eller to enkeltsenge og blandt andet gratis WI-Fi, køleskab, sikkerhedsboks og hårtørrer.
Får du lyst til en svømmetur, har hotellet en opvarmet pool oppe på taget, hvor der er udsigt over skyskraberen Taipei 101. Her kan du svømme i den 20 meter lange pool og slappe af en travl dag med spændende udflugter. Er du mere til at slappe af under varmere forhold, har Fullon Hotel Taipei et Golden Beauty Bath, hvor du kan bade i et kildevandsbassin med saltvand og gå i sauna eller dampbad. Det skulle efter sigende styrke immunforsvaret og hjælpe både krop og sind med at slappe af.
Bliver du sulten er der en bar i loungen, der både serverer et udvalg af drikkevarer og kinesiske og vestlige måltider.
I det rummelige og lyse åbne køkkendesign tilberedes der udsøgt japansk mad og frisk seafood.
Der er fire uafhængige private rum i loungens spiseområde: "Fyrretræ", "Bambus", "Kirsebær" og "Krysantemum".