Skip to main content

Alishan Shermuh International Tourist Hotel

Taiwan • Alishan

Alishan Shermuh International Tourist Hotel Udsigt

Alishan Shermuh International Tourist Hotel

Alishan Shermuh International Tourist Hotel ligger i Chiayi - og ikke så langt fra Yushan, det højeste bjerg i Sydøstasien.

Hotellet ligger omgivet af smukke træer, floder, bjerge og bakker i et malerisk landskab, der er en stor kontrast til Taiwans større byers hektiske liv. Hotellet er for nylig blevet renoveret og bragt helt up-to-date med de nødvendige bekvemmeligheder til den moderne rejsende, der søger et fredfyldt sted at lægge hovedet på puden efter en dag fyldt med store naturoplevelser.

Området omkring Alishan har altid været kendt for sine fem vidundere: bjergbanen, skoven, skyhavet, fantastiske solopgange og ditto solnedgange – og intet af det skuffer, når man opholder sig her. Skovjernbane er over 70 år gammel og én af kun tre tilbageværende bjergjernbaner i verden. Den passerer gennem varme, lune, tempererede og kolde zoner, og sceneriet er meget forskelligt på turen opad.

Værelserne på hotellet har bjergudsigt og er indbydende med deres stilfulde trædesign, moderne møbler og lyse og enkle design, og her er typisk enten en stor dobbeltseng eller to små enkeltsenge. På alle værelserne er der aircondition, som sikrer dig en behagelig temperatur på værelset uanset om det er koldt eller varmt udendørs.

Hotellet har deres egen restaurant, som serverer frokost og middag i form af lokale og internationale retter med helt friske ingredienser hentet på de lokale markeder, så uanset om du foretrækker det krydrede Sichuan-køkken, autentiske taiwanesiske delikatesser eller internationale favoritter, er der noget til din smag. Du kan også vælge at spise ude på en række restauranter, som ligger lige i nærheden af hotellet, hvor du både kan nyde friske fiskeretter og stegt kylling.

Trænger du til at røre dig udover den motion, som du får i løbet af dagen, når vi er ude på udflugter, så har hotellet et fitnesscenter. Du kan også søge udenfor og gå dig en tur ad en af de fantastiske vandrestier, der gør området her til et paradis for naturelskere og friluftsentusiaster. Hotellet giver nem adgang til et netværk af velholdte stier, som giver dig mulighed for at udforske de imponerende naturlandskaber lidt mere udenfor den tid, som du nu har til rådighed under dit ophold her.

Er der ikke tid til vandring, er hotellets smukke have også et fredfyldt tilholdssted og en garant for et roligt øjeblik for dig selv. Tag en afslappende gåtur blandt de frodige grønne planter her og nyd de farverige blomster.

Hotelfacts

  • 17 Værelser
  • Ikoner 2023 Sort Aircondition Aircondition
  • Ikoner 2023 Sort Tv TV
  • Ikoner 2023 Sort Wifi Wifi
  • Ikoner 2023 Sort Kaffe Og Te Kaffe- og tefaciliteter
  • Ikoner 2023 Sort Bad Og Toilet Eget bad og toilet
  • Ikoner 2023 Sort Haartoerre Hårtørrer
  • Ikoner 2023 Sort 24 Timer Reception 24-timer reception

1 rejser til Alishan Shermuh International Tourist Hotel

NYHED! taiwan_taipei_skyline_04_hf

Taiwan, Hong Kong og Macau Taiwan og Kina Rundrejse med dansk rejseleder

Rundrejse til charmerende Taiwan, hektiske Hong Kong og mageløse Macau, hvor vi oplever smuk natur, skøn mad og ikoniske storbyer. Du finder ikke en anden rejse med denne helt særlige kombination af det bedste fra dette charmerende hjørne af Asien.

15-25 deltagere
Afrejsedato
19. okt. 2025 kr. 35.990
Se rejse

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.300+ anmeldelser)