Fra Cape Town til verdens ende
Download rejsebeskrivelse

12 dage fra 22.990 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Fra Cape Town til verdens ende Dagsprogram

Rundrejse med dansk rejseleder 12 dage fra 22.990 kr.

Hermanus Cliff Path 01

Dag 1

AFREJSE FRA DANMARK

Vi forlader Danmark om eftermiddagen og flyver sydpå mod Cape Town med et flyskifte undervejs. 

Sydafrika Fra Cape Town Til Verdens Ende Zoom (1)
sydafrika - cape town_victoria alfred waterfront_09 sydafrika - cape town_boulders beach_pingvin_06

Dag 2

ANKOMST TIL CAPE TOWN I SYDAFRIKA

Vi ankommer til Cape Town, der ofte er at finde på listen over verdens mest attraktive storbyer – og tit som nummer 1.

Byen byder på en fantastisk sammensmeltning af storbykultur og natur, der kulminerer i det altdominerende Taffelbjerg, Table Mountain, som rejser sig som et tusind meter højt bagtæppe bag byen.

Vi kører fra lufthavnen til centrum og vores hotel, hvor vi nyder en frokost og tjekker ind. 

Hotellet ligger nær Victoria and Alfred Waterfront, som er en sjældent vellykket kombination af en arbejdende havn og så en havnefront med butikker, kunstgallerier og et aktivt restaurations- og forlystelsesliv. Havet og landbruget omkring Cape Town leverer friske råvarer til restauranterne, og vinproducenterne sørger også for, at gæster ikke går glip af landets fantastiske vin.

Der bliver lidt tid om aftermiddagen til afslapning, og herefter er det muligt at gå sammen med rejselederen ned til havnepromanden. 

Her kan I eventuelt nyde jeres første middag og glas vin i Sydafrika med udsigt ud over Atlanterhavet og det flotte Table Mountain. 

  • Frokost

Her skal i bo

City Lodge Victoria Alfred Ext 01 Inkluderet i prisen
Cape Town

City Lodge Victoria & Alfred Waterfront

sydafrika - cape town_table mountain_00
Cape Town Victoria Alfred Waterfront 17 sydafrika - cape town_befolkning_kvinde_02

Cape Town ligger billedskønt ud til havet og har Table Mountain som et smukt bagtæppe for byens voksende skyline.

Dag 3

CAPE TOWN, BYRUNDTUR, SVÆVEBANE TIL TABLE MOUNTAIN OG ROBBEN ISLAND

Bemærk: Dagens byrundtur i Cape Town, svævebane til Table Mountain og udflugt til Robben Island er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb.

Cape Town blev grundlagt i 1652 af det Hollandske Østindiske Kompagni.

I første omgang var man ikke særligt interesseret i landet som sådan, men stedet egnede sig til at dyrke friske grøntsager til skibsfarende på vej til Indien.

I Cape Town mødte europæerne de oprindelige Khoi- og San-folk, og siden fulgte slaver fra Asien, englændere og Sydafrikas sorte befolkningsgrupper. Denne blanding af befolkningsgrupper kan man i dag se i både kulturen, sproget, arkitekturen og køkkenet, hvilket er med til at give Cape Town dens særlige internationale charme.

Hvis vejret tillader det, tager vi allerede fra morgenstunden en tur med svævebanen op på Taffelbjerget med dets fabelagtige udsigt over byen og havet, og i klart vejr helt ud til Robben Island, der er berømt og berygtet for sit fængsel.

Herefter tager vi på en byrundtur i Cape Towns centrum, hvor vi blandt andet besøger dens centrale park, anlagt hvor en af de oprindelige grøntsagsmarker lå. Vi kigger også på shoppingmuligheder og besøger Bo-Kaap, en bydel som slaverne fik tildelt efter deres frigivelse og som i dag fortsat bebos af deres efterkommere.

Efter frokost (for egen regning) tager vi færgen ud til Robben Island, Sydafrikas svar på fængselsøen Alcatraz, hvor apartheidstyret fængslede nogle af de mest prominente aktivister i kampen for sorte rettigheder.

Her sad blandt andet Nelson Mandela i fængsel i 18 af sine 27 år i fangenskab – dømt for at kæmpe mod apartheidstyret, der først blev afskaffet i 1993.

Andre tidligere politiske fanger viser rundt og fortæller historien om, hvordan de overlevede uhyrlighederne på øen. I dag er fængselscellerne heldigvis tomme, men rundturen vækker den svære historie til live på spændende vis.

  • Morgenmad

Her skal i bo

City Lodge Victoria Alfred Ext 01 Inkluderet i prisen
Cape Town

City Lodge Victoria & Alfred Waterfront

sydafrika - cape town_bo_kaap_04_HF sydafrika - robben island_01

Dagsudflugterne i Cape Town går blandt andet til det farverige Bo-Kaap-kvarter, hvor I kan opleve den lokale Cape Malay-kultur. I skal også forbi fængselsøen Robben Island, hvor Nelson MandeIa sad i fangenskab på grund af sin modstand mod Apartheid. I skal også med svævebane op til Table Mountain, der giver en fantastisk udsigt ud over byen.

Dag 4

CAPE TOWN, KAPHALVØEN, KAP DET GODE HÅB OG PINGVINKOLONI

Bemærk: Dagens heldagsudflugt til Kaphalvøen (inklusive frokost) er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb.

I dag skal vi ud på en af verdens smukkeste kystruter. Den er hugget ind i de stejle sider af bjerget Chapman’s Peak, og udsigten er simpelthen uovertruffen.

Vi besøger først Cape Point, hvor fyrtårnet står og knejser på den yderste halvøs højeste punkt. En lille kabelbane fører os næsten op til toppen, og så kan vi gå ad trapper det sidste stykke for at kunne nyde udsigten til fulde.

Herefter er der mulighed for at gå sammen med rejselederen til Kap Det Gode Håb, Afrikas sydvestligste punkt. Det er en lille times spetakulær tur langs med kysten, som kræver at man er rigtig godt gående. Har du ikke lyst til at gå turen, bliver du kørt dertil i bussen. 

Kap Det Gode Håb var det sted, som de bekymrede søfarende til Indien for over 350 år siden først – og ofte i overensstemmelse med sandheden - kaldte Stormenes Kap. Men det navn var ikke fremmende for sømænds lyst til at tage på den farefulde ekspedition, og derfor blev Det Gode Håb det officielle navn. 

Vi spiser frokost på en hyggelig restaurant, inden turen går videre rundt om Cape-halvøen.

Vi gør også et stop ved Boulder-stranden, der er opkaldt efter de enorme, rundslidte klipper på stranden.

Her holder tusindvis af pingviner til. De er de eneste pingviner på det afrikanske kontinent, og der er få steder, som er lige så velegnede til at fotografere og observere dyrene som her, mens de upåvirkede af vores tilstedeværelse jagter mad og passer på deres unger.

Vi er tilbage i Cape Town sidst på eftermiddagen.

  • Morgenmad

Her skal i bo

City Lodge Victoria Alfred Ext 01 Inkluderet i prisen
Cape Town

City Lodge Victoria & Alfred Waterfront

sydafrika - kap det gode haab_03
Boulders Beach Cape Town Pingvinger Chapmans Peak Shutterstock 1191190348

Ved tilkøb af udflugtspakken kommer I på en billedskøn heldagsudflugt til Kaphalvøen. Her kører vi ad Chapman’s Peak Drive til Kap Det Gode Håb, der har en dramatisk plads i søfartshistorien. Vi oplever også det lokale dyreliv – ikke mindst en stor pingvinkoloni.

Dag 5

CAPE TOWN, AD ROUTE 62 TIL ROBERTSON. Stellenbosch, SEJLTUR PÅ BREEDE-FLODEN OG BESØG PÅ VINGÅRD

Vi forlader Cape Town og kører østpå via den kendte Route 62, også kaldet ”verdens længste vinrute”.

Der venter en smuk køretur forude, og vi kan se frem til mange forskellige oplevelser undervejs.  

Første stop i dag bliver i byen Stellenbosch, som er en charmerende universitetsby omgivet af vinmarker og med mange eksempler på fredede bygninger i den såkaldte kap-hollandske blandingsstil. Byens universitet er en af de mest eftertragtede i landet – her kan man blive bachelor i vindyrkning. Vi går en lille tur i centrum af Stellenbosch, og herefter er der tid på egen hånd til at nyde en kop formiddagskaffe eller lidt shopping.

Ved frokosttid er vi fremme ved Breede-floden, der løber gennem dalen af samme navn. Her nyder vi en times sejlads på flodens rolige vand, der også er et populært sted for de lokale at tage på tur. Vi medbringer en frokostkurv med lokale lækkerier, så vi kan prøvesmage nogle af de produkter, som bliver produceret i området. 

Vi befinder os i Robertson, som er en af de mere kendte vindyrkningsområder i Sydafrika. Hele regionen har hvad der minder om et stabilt Middelhavsklima med varme tørre somre og kølige våde vintre. Derfor er det et optimalt sted for dyrkning af førsteklasses druer. 

Breede-floden bruges til at vande markerne, og vindene fra det Indiske Ocean, som ligger ca. 90 km væk, har en kølende effekt på druerne.

I Robertson findes nogle af Sydafrikas mest kendte vingårde, og vi skal besøge en af de ældste, som har produceret vin i mere end 300 år.

Her er vinene lavet af druer som Shiraz, Pinotage og Chardonnay. Vi får en rundvisning på gården og skal naturligvis også smage på vinene.

Efter besøget på vingården fortsætter vi til den hyggelige by Montagu, hvor vi indlogeres på et hotel midt i byen. 

  • Morgenmad
  • Picnicfrokost

Her skal i bo

Montagu Country Hotel Ext 01 Inkluderet i prisen
Montagu

Montagu Country Hotel

Mimosa Lodge 09 Inkluderet i prisen
Montagu

Mimosa Lodge

+
sydafrika - garden route_strand_03
Sydafrika Vinsmagning Sydafrika Route 62

Rejsen går langs ”verdens længste vinrute” på Route 62, og vi skal selvfølgelig også smage på det lokale udvalg af vin på en vingård, der producerer vine baseret på druer som Shiraz, Pinotage og Chardonnay.

Dag 6

MONTAGU, AD ROUTE 62 TIL OUDTSHOORN. Vinsmagning og BESØG PÅ PRIVATEJET STRUDSEFARM

Vi fortsætter ad Route 62, der – udover den fantastiske natur – er kendt for sine små charmerende landsbyer, hvor landbruget er den vigtigste indtægtskilde.

Der dyrkes frugt, grøntsager og vin mange steder langs hele Route 62, og vi besøger en lille vingård, som er ejet af ægteparret Kallie og Pat Calitz. Her dyrkes mindre kendte druer som Touriga Nacional og Tinta Barocca, og desuden har de deres egen olivenproduktion.

Vi skal smage på oliven og på nogle af vinene, og da produktionen er forholdsvis lille, er det ikke vine, som man kan finde på hylderne i vinbutikkerne. 

Vi ankommer til Oudtshoorn først på eftermiddagen. Området er særligt kendt for sine strudsefarme, der igennem flere hundrede år leverede smukke fjer til boaer og hatte. Det var en lukrativ forretning, og derfor kan man se flotte huse bygget i victoriansk stil flere steder i byen.

Vi besøger en privatejet strudsefarm, hvor vi kommer helt tæt på verdens største fugl.
Her er der organiseret en traktortur på farmens område, så vi kan se de store, fascinerende fugle, der lægger æg i det fri. Vi får også lejlighed til at møde de søde, brogede strudsekyllinger, der kigger lige så nysgerrigt på os, som vi kigger på dem.

Vi ankommer til hotellet sidst på eftermiddagen, og her er der lidt tid til afslapning, inden vi nyder en fælles middag.

  • Morgenmad
  • Middag

Her skal i bo

Surval Boutique Olive Estate 01 Inkluderet i prisen
Oudtshoorn

Surval Boutique Olive Estate

sydafrika - sydafrika_natur_struds_04

Dag 7

OUDTSHOORN, Cango-hulerne og AFSLAPNING om eftermiddagen

Bemærk: Besøget i Cango-hulerne er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb.

Vi starter dagen med at besøge de imponerende Cango-drypstenshuler lidt udenfor Oudtshoorn.

Hulerne er nogle af Sydafrikas bedst kendte og mest populære grotter med mange gæster hvert eneste år.

De vidtforgrenede huler, gange og grotter strækker sig over adskillige kilometer dybt ind i bjerget, og det er kun omkring en fjerdedel af hule-komplekset, som er åbent for publikum.

Her skal vi på en behagelig og nem guidet spadseretur igennem de første fire største og mest spektakulære og majestætiske af hulernes grotter og fortsætter derefter til det såkaldte "African Drum Room".

På udflugten får vi selvfølgelig information og baggrund om hulerne, hvordan de blev opdaget, og hvem der har boet der – og hvilken rolle de har spillet senere i den kulturelle og historiske arv i området. 

Herefter er der tid til afslapning eller udforskning af området omkring Oudtshoorn. 

På vores hotel uden for byen er der adskillige vandrestier, som er nemme at finde, så man kan sagtens begive sig ud på egen hånd.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Surval Boutique Olive Estate 01 Inkluderet i prisen
Oudtshoorn

Surval Boutique Olive Estate

Tinne Dejgaard Madsen 218

Tinne Dejgaard Madsen

Tlf. 4526 0000
Mandag - fredag 10 - 15

sydafrika - sydafrika_natur_leopard_02_HF Sydafrika Pilanesberg Zebra Shutterstock 1702983190

Dag 8

PÅ EVENTYR I FEATHERBED NATURE RESERVE og KNYSNA

Vi sætter kursen mod Sydafrikas sydkyst, hvor dejlige naturoplevelser venter forude i Featherbed Nature Reserve.

Reservatet er privatejet og blev etableret tilbage i 1980'erne på et uberørt stykke land vest for byen Knysna. Man kan kun komme dertil med færge. Derfor giver turen til reservatet også en flot udsigt ud over kyststrækningen, som vender ud mod Det Indiske Ocean. På land er der mulighed for at komme op i højden, hvilket giver en endnu mere imponerende udsigt over området.

Vi udforsker reservatet på en fire timer lang udflugt, der foregår med færge og derefter kørsel med en firhjulstrukket bil, før vi går ca. 2 km med en lokal guide. Der venter en betagende udsigt over området, mens vores guide fortæller mere om reservatets dyre- og planteliv, der tæller mere end 300 dyre- og plantearter samt insekter. Frokost er inkluderet i turen.

Efter udflugten kører vi til vores hotel i hyggelige Knysna, som ligger fabelagtigt smukt ud til en lagune.

Der er adskillige restauranter i nærheden af hotellet, og aftenen kan eventuelt nydes på en af dem. Ligeledes er der kun få minutters gang til Knysnas havnefront, hvor der også ligger restauranter og butikker.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

The Rex Hotel 04 Inkluderet i prisen
Knysna

The Rex Hotel

+
Knysna Log Inn Hotel 02 Inkluderet i prisen
Knysna

Knysna Log-Inn

+

Featherbed Nature Reserve

Naturreservatet, Featherbed Nature Reserve, ligger på den vestlige side af Knysna i Western Cape-provinsen. Det er et privat naturreservat, der udgør en vigtig del af Knysna National Lake Area og den berømte Garden Route.

Reservatet er kendt for sin rige biodiversitet, herunder hjemmehørende planter som fynbos og et varieret dyreliv med diverse fuglearter og små pattedyr. Featherbed Nature Reserve prioriterer naturbevaring og bæredygtig turisme, hvilket er med til at beskytte områdets naturlige skønhed.

Dag 9

BARTOLOMEU DIAS MUSEET I MOSSEL BAY OG VIDERE TIL SAFARILODGE PÅ GARDEN ROUTE. SAFARI OM EFTERMIDDAGEN

Vi kører langs den smukke kyststrækning til Mossel Bay, en havneby med omkring 120.000 indbyggere.

Her besøger vi Bartolomeu Dias museet, der er spredt ud over flere bygninger og også inkluderer en botanisk have.

Bartolomeu Dias var en portugisisk søfarer og opdagelserejsende. I 1488 var han den første euroæer der sejlede rundt om af afrikanske kontinents sydligste punkt, Cape Agulhas, som vi selv skal besøge senere på denne rejse. 

På museet står der en kopi af hans skib, og det er i størrelsesforholdet 1:1. Vi får også indblik i andre dele af Sydafrikas søfarthistorie, og hvordan byerne langs kysten har udviklet sig gennem tiden. 

Efter besøget på museet er det tid til frokost (for egen regning), inden vi fortsætter til vores safarilodge på Garden Route. Her tjekker vi ind og gør klar til eftermiddagens safarikørsel, som foregår i åbne safarijeeps. Vi skal nu tilbringe nogle dejlige timer i selskab med parkens fantastiske dyr.

Der er gode chancer for at se de imponerende vilde dyr, der går under navnet The Big Five: løve, elefant, bøffel, næsehorn og leopard.
Sidstnævnte er mere sky end de andre, og derfor kræver det en del held, hvis vi også skal krydse den af listen over dyr, som vi har observeret.

Vi får naturligvis også fornøjelsen af at opleve parkens mange andre dyr som giraffer, zebraer og adskillige antilopearter såsom den store kudu, koantilopen med de bemærkelsesværdige, snoede horn og de elegante og hurtige impalaer.

Efter safarituren er der tid til at blive frisket op inden den fælles middag på lodgen. 

  • Morgenmad
  • Middag

Her skal i bo

Pools And Chalets Inkluderet i prisen
Garden Route

Garden Route Game Lodge (Albertinia)

Safarijeep2
Afrika Elefant Fotograf Sydafrika Antilope

Dag 10

Morgensafari og videre til Cape Agulhas, Afrikas sydligste punkt. Eftermiddagssejltur i Hermanus

Bemærk: Eftermiddagens sejltur ud for Hermanus er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb.

Vi står tidligt op denne morgen og nyder en kop kaffe eller te, inden vi begiver os ud på endnu en safaritur.

Dyrene er mest aktive her om morgenen – måske er vi heldige at se løven fortære sit bytte efter morgenens jagt eller måske udfolder der sig en dramatisk scene mellem dyrene, når det ene dyr forsøger at stjæle byttet fra det andet. 

Efter safarituren er det tid til morgenmad på lodgen, og herefter sætter vi kursen mod en af Sydafrikas mest kendte kystbyer, Hermanus.

Byen er Sydafrikas vigtigste marineobservations-by, og den strækker sig langs et stykke land mellem høje bjerge på den ene side og en spektakulær kystlinje på den anden. Byen er lille og overskuelig, men den byder på nogle fortryllende oplevelser langs kysten, hvor man på bestemte tider af året (juni til december) kan være heldig at se hvaler boltre sig i havoverfladen. Bevæger man sig væk fra den flotte brænding, der slår vedvarende ind mod kysten, kan man opleve noget af det mest mangfoldige flora i hele landet. Tilbage i byen finder vi både kunst og kulinariske lækkerier.  

På vejen til Hermanus, gør vi stop ved det sydligste punkt på det afrikanske kontinent, Cape Agulhas. Her besøger vi fyrtårnet af samme navn, der er bygget i egyptisk stil med inspiration fra fyrtårnet i Alexandria. Det var det tredje fyrtårn, der blev bygget i Sydafrika, og det næstældste, der stadig fungerer. Det befinder sig på Afrikas sydligste spids, hvor det hjalp skibe med at undgå forlis, når de forvildede sig for tæt på land.

Etableringen af fyrtårnet blev delvist finansieret af forretningsfolk, der sad så langt væk som Mumbai i Indien, fordi deres skibsfart var hårdt ramt af denne ubeskyttede del af den sydafrikanske kyst. I 1962 blev bygningen anset for at være for usikker og stod til at skulle rives ned, men lokalsamfundet var fast besluttet på at redde deres fyrtårn. I 1971 blev ansvaret for vedligeholdelsen af fyrtårnet derfor overdraget til de lokale myndigheder.

Efter at have stået på den yderste sydlige spids af det afrikanske kontinent – ved hvad der føles som verdens ende, vender vi os mod kystbyen Hermanus.

Her tjekker vi ind på vores hotel, som ligger lige ud til kysten, så vi er sjældent langt væk fra det spektakulære syn af bølgerne, der slår ind mod kysten.

For dem, der har købt udflugtspakken, byder eftermiddagen på en dejlig sejltur i cirka halvanden time, hvor vi kan observere det helt unikke marineliv. Hele året rundt bor her pelssæler, delfiner, pingviner og mange andre fuglearter. På rejser i oktober eller november er det hvalsæson i Hermanus, og her kan man også observere de hvalarter, som migrerer hvert år og kommer til kysten ud for Hermanus for at finde en mage og føde unger. Det gælder blandt andet pukkelhvaler, brydeshvaler og sydlige rethvaler – og det er et fantastisk skue.

Efter sejlturen er der tid til at nyde resten af dagen på egen hånd og eventuelt gå en tur langs kysten eller i byen.

  • Morgenmad

Her skal i bo

sydafrika - hermanus - winsdor hotel_02 Inkluderet i prisen
Hermanus

Windsor Hotel

+

Cape Agulhas – det sydligste punkt på det afrikanske kontinent. Her føles det som at stå ved verdens ende, mens vi kigger ud fra det enlige fyrtårn på stedet. Det er bygget i egpytisk stil med inspiration fra fyrtårnet i Alexandria.

Dag 11

HERMANUS OG HJEMREJSE TIL DANMARK

Efter morgenmaden tager vi afsked med Hermanus og kører til lufthavnen i Cape Town. Her er der flyafgang til Danmark. Der er flyskift undervejs og ankomst til Danmark den efterfølgende dag.

  • Morgenmad

Dag 12

ANKOMST TIL DANMARK

Featherbed Nature Reserve

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.200+ anmeldelser)