Safari ved Krüger og Cape Town
Download rejsebeskrivelse

11 dage fra 27.690 kr.

Bestil tilbud
Skip to main content

Sydafrika Safari ved Krüger og Cape Town

Individuel rejse 11 dage fra 27.690 kr.

4.7   (36 anmeldelser)
sydafrika - sydafrika_natur_loeve_06

Safari i privat vildtreservat ved Krügerparken og det gode liv i Cape Town

Drømmer I om at opleve den bedste safari i Sydafrika? Og vil I opleve Afrikas måske skønneste by, så er denne rejse oplagt for jer. I lægger ud med tre dage på ægte safari i uberørt natur omkring Krügerparken, hvor I kan møde The Big Five og mange andre spændende dyr på to daglige game drives.

sydafrika - elephant national park_elefant_01
sydafrika - sydafrika_natur_leopard_01

Hvorfor vælge denne rejse:

  • Fem Big Five Game Drive i safarijeeps
  • Logde beliggende i nationalparken
  • Byliv i charmerende Cape Town
  • Hotel nær Victoria & Alfred Waterfront
  • Mange udflugtsmuligheder
sydafrika - cape town_hout bay_01

Natur og kultur i Sydafrika

I skal bo på en dejlig lodge, der ligger med udsigt over det private vildtreservat

Eftersom det netop er privat, er I ikke bundet af faste ruter – jeres ranger og tracker kører offroad med jeepen, når noget spændende dukker op, og de gør alt for, at I kan sætte hak ved The Big Five: elefanten, løven, bøflen, næsehornet og leoparden. Når I ikke er på game drive, slapper I af ved lodgens pool, og om aftenen mødes I rundt om bålet under den sorte himmel og spiser en dejlig middag i restauranten.

Efter denne store oplevelse flyver I sydpå til skønne Cape Town, hvor I skal bo i en hyggelig bydel tæt på Victoria & Alfred Waterfront. Her har I masser af tid til at opleve byen, dens lækre madscene, den smukke natur på Kaphalvøen, vinlandet, hvalerne og meget mere… velkommen til det bedste af Sydafrika!

sydafrika - Sydafrika_Safari ved kruger og cape town_FIT

Turen i overblik

By nætter Inkluderet Opgradering
Krüger National Park 3 nætter: Krüger National Park 3 aha Makalali Private Game - Main Lodge
Cape Town 5 nætter: Cape Town 5 Kloof Street Hotel + Cloud 9 Boutique Hotel & Spa The Winchester Boutique Hotel

Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.

Her skal i bo

Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.

sydafrika - cape town - cloud nine boutique hotel_10 Opgradering
Cape Town

Cloud 9 Boutique Hotel & Spa

For foden af Table Mountain ligger Cloud Nine Boutique Hotel i et af Cape Towns mest eksklusive boligområder - og i gåafstand fra de lækre restauranter og butikker på Kloof og Long Street. En del af de smukke villaer i denne del af byen er omdannet til små luksushoteller, således også Cloud Nine.

Se hotel
Main Lodge Deck Inkluderet i prisen
Krüger National Park

aha Makalali Private Game - Main Lodge

Se hotel
Kloof Street Hotel Pool 02 Inkluderet i prisen
Cape Town

Kloof Street Hotel

+
Se hotel
Winchester Boutique Hotel Udefra02 Opgradering
Cape Town

The Winchester Boutique Hotel

Se hotel

Vi inviterer til gratis foredrag

Kom til et spændende foredrag om rejser til Sydafrika. Vi holder mange foredrag året rundt på vores kontor i København og to gange om året i Aarhus. Foredraget er gratis, men tilmelding nødvendig.

sydafrika - kruger_elefanter_01
sydafrika - kruger_sunset_01

Der var tid til at slappe af, når vi nåede frem til en lodge og bare sidde og nyde den pragtfulde natur, som var meget forskellig fra lodge til lodge. En formidabel tur.

Ruth Christoffersen, Rødovre
4.8   (100 anmeldelser)
Læs hvad tidligere gæster siger om Sydafrika
sydafrika - cape town_victoria alfred waterfront_06

Dagsprogram

Dag 1

Danmark – Johannesburg, Sydafrika

Jeres rejse begynder om eftermiddagen fra København, eller på udvalgte dage også fra Billund. I flyver til London og derfra videre til Johannesburg i Sydafrika med ankomst næste dag.

sydafrika - Sydafrika_Safari ved kruger og cape town_FIT
sydafrika - johannesburg_skyline_01 sydafrika - cape town_victoria alfred waterfront_06

Dag 2

Ankomst til Johannesburg, videre til Makalali Private Game Reserve

I lander i lufthavnen i Johannesburg og finder over til indenrigsterminalen for at flyve til Hoedspruit, der er porten til Krügerparken. I Hoedspruits lille lufthavn venter en chauffør på at køre jer det sidste stykke ud til Makalali Private Game Reserve. I er fremme ved lodgen i løbet af eftermiddagen, og er I der inden kl. 15 kan I nå at komme på safari game drive allerede i dag!

Lodgen ligger i et privat vildtreservat, hvilket giver en meget eksklusiv oplevelse, hvor jeepen kan køre offroad, når noget spændende dukker op. Her er ingen indhegninger eller porte, der skal passeres og ingen faste ruter, der skal følges. Lodgen tilbyder to daglige game drives, et tidligt om morgenen og et sent om eftermiddagen, og allerede i dag kommer I med ud på eftermiddagens game drive, som begynder sidst på eftermiddagen og varer frem til efter mørkets frembrud.

I kører ud i åbne jeeps med en tracker og en ranger, som kender området ud og ind. Trackeren sidder foran i jeepen og har til opgave at spotte dyrene og læse sporene, mens rangeren kører jeepen og fortæller jer om de dyr, I møder, og om hvordan I skal forholde jer ude i naturen. Lodgen og det private vildtreservat er ikke indhegnet, hvilket giver en meget autentisk oplevelse, og eftersom der er tale om privat reservat, kan jeepen køre offroad og følge de dyr, som trackeren spotter for jer.

Allerede i dag er der gode chancer for at møde de såkaldte Big Five, eller i hvert fald nogen af dem. I skulle gerne kunne sætte hak ved dem alle, inden I forlader lodgen igen.

The Big Five omfatter løver, bøfler, elefanter, næsehorn og leoparder, men der er massevis af andre spændende dyr at kigge på.

Efter nogle timer på game drive vender I tilbage til lodgen, hvor I har tid til et brusebad, inden I møder lodgens andre gæster i den hyggelig bar eller ved den veltilberedte buffet, som serveres på traditionel afrikansk vis under åben himmel.

  • Middag

Her skal i bo

Main Lodge Deck Inkluderet i prisen
Krüger National Park

aha Makalali Private Game - Main Lodge

sydafrika - sydafrika_natur_giraf_01
sydafrika - sydafrika_pilanesberg_loeve_03 sydafrika - sydafrika_natur_naesehorn_03

I tager på game drive tidligt om morgenen og sidst på eftermiddagen, så I oplever flere sider af dyrenes rutiner. Game drives foregår i jeeps, og I har en erfaren ranger og tracker med.

Dag 3-4

Safari ved Makalali Private Game Reserve, 2 daglige game drives

Begge dage bliver I vækket ved solopgang omkring kl. 5 og får en kop dampende varm kaffe eller te og en snack, inden I tager af sted på dagens første game drive.

I kører ud i den sprøde morgenluft sammen med de andre jeeps på lodgen. Bilerne fordeler sig ud i området men holder radiokontakt, så man hurtigt kan orientere hinanden, når noget spændende dukker op. Det kan være et rovdyr på jagt, en flok elefanter, der spærrer vejen eller nogle hyæner, der forsøger at snuppe noget af en løvefamilies nedlagte bytte. Man forbavses over, hvor tæt man kommer på dyrene og ikke mindst, hvor vildt de i virkeligheden lever - det er ganske enkelt en enestående oplevelse.

Undervejs er der et kaffe/te-stop, og omkring ved 9-tiden kører I tilbage til lodgen, hvor et stort morgenbord venter på jer. Alt i alt en god måde at starte dagen på!

Inden dagens anden game drive senere på eftermiddagen har I mulighed for at slappe af ved poolen, tage en lur på værelset, få massage eller f.eks. læse en god bog og naturligvis spise frokost.

Ved 16.00-tiden, efter en forfriskning, er der igen afgang ud i bushen til nye oplevelser med Afrikas vilde dyr. Denne gang er det måske smukke zebraer, lynhurtige geparder og yndefulde antiloper, I møder. Inden I vender tilbage til lodgen, sætter rangeren og trackeren en interimistisk bar op i bushen, så I kan få jer en drink i maleriske omgivelser.

Når mørket er faldet på, kører I tilbage til lodgen og frisker op inden aftensmaden, som kan nydes i boma'en med den traditionelle afrikanske bålplads. De fleste tørner forholdsvis tidligt ind efter en dag i bushen.

 

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Main Lodge Deck Inkluderet i prisen
Krüger National Park

aha Makalali Private Game - Main Lodge

sydafrika - sydafrika_natur_leopard_04

Dag 5

Videre til Cape Town

Efter morgenmaden bliver I hentet på lodgen og kørt tilbage til Hoedspruit, hvorfra I flyver sydpå til Cape Town.

Her vises I videre ud til en bus, der kører ind til Cape Towns centrum, måske med stop ved andre hoteller undervejs.

I skal bo i en hyggelig bydel ca. 1 kilometer fra Victoria & Alfred Waterfront, og I kan nu glæde jer til 5 dage i skønne Cape Town, der ligger virkeligt smukt mellem Table Mountain og Det Indiske Ocean.

Byen har rødder omkring 400 år tilbage i tiden og var traditionelt anløbshavn for skibe fra hele verden, især hollandske skibe, som sejlede mellem kolonierne og moderlandet.

I 1652 grundlagde det Hollandsk-Ostindiske Kompagni en forsyningsstation på stedet, som er blevet til Cape Town i dag.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Kloof Street Hotel Pool 02 Inkluderet i prisen
Cape Town

Kloof Street Hotel

+
sydafrika - cape town - cloud nine boutique hotel_10 Opgradering
Cape Town

Cloud 9 Boutique Hotel & Spa

Winchester Boutique Hotel Udefra02 Opgradering
Cape Town

The Winchester Boutique Hotel

Tinne Dejgaard Madsen

Tinne Dejgaard Madsen

Tlf. 4526 0000
Mandag - fredag 10 - 15

sydafrika - cape town_bo_kaap_01 sydafrika - stellenbosch_tromme_01

Dag 6-9

Cape Town, på egen hånd eller tilkøb udflugter med engelskalene guider

Vi tilbyder en række udflugter med engelsktalende guide i og omkring Cape Town, og I kan tilkøbe disse udflugter hjemmefra, så I er sikker på plads og ikke spilder tiden, mens I er her.

En ting, som er svær at komme uden om, er en tur med svævebanen til toppen af Table Mountain, som er byens vartegn. På afstand ligner bjerget med den flade top et stort bord - deraf navnet. Herfra kan I nyde udsigten over byen og havet. Table Mountain er 1078 meter høj, og på en klar dag kan man kigge ud til Robben Island, hvor Nelson Mandela og hans gruppe sad fængslet i 18 år. Vær opmærksom på, at svævebanen lukker, hvis vinden er for stærk.

Derudover kan vi varmt anbefale en rundtur på Kaphalvøen. Køreturen langs kysten hører til de absolut smukkeste i verden, og på vej mod Kap Det Gode Håb passerer I gennem idylliske kystbyer og strande, hvor det gode liv leves i det behagelige klima, og der vil også være mulighed for at tage en båd ud til en lille klippeø, hvor et utal af sæler holder til. I kan tage et billede ved det skilt, der markerer det sydvestligste punkt i Afrika, og herefter følger I vejen tilbage mod byen med stop ved Boulders Beach, som er kendt for sine kuglerunde klippestykker (boulders) og ikke mindst en stor flok pingviner.

Rundturen på Kaphalvøen kan også gøres på cykel, og er I glade for den tohjulede, har vi også en skøn cykeltur gennem det kulinariske Cape Town på udflugtsprogrammet. Rejser I mellem august og november (juni og december også muligt afhængig af vejret) er det oplagt at tage på hvalsafari. Det kan f.eks. gøres fra den idylliske badeby Hermanus, som ligger ca. en times kørsel sydøst for Cape Town. I farvandet ud for denne by boltrer de sydlige rethvaler sig med deres unger i det varme, forholdsvis lave vand, og de viser sig gerne frem. Hermanus er også en rigtig surferby med en ungdommelig og afslappet stemning.

Vinlandet er næsten heller ikke til at komme uden om, når man har fem dage i Cape Town. Ganske tæt på byen ligger mange vingårde, som producerer vine af meget høj kvalitet. Tag f.eks. en tur, hvor I sammen med en vinguide besøger to-tre gode vingårde og smager på forskellige vine.

En meget autentisk oplevelse i Cape Town er en udflugt med titlen Walk to Freedom, som er opkaldt efter Nelson Mandelas selvbiografi, A Long Walk to Freedom (på dansk Vejen til frihed). På denne tur besøger I bl.a. District Six Museum, der fortæller om apartheidstyret, som først blev formelt afskaffet i 1993, et sort township og ikke mindst Robben Island.

Her sad Sydafrikas landsfader og første sorte præsident, Nelson Mandela, fængslet i 18 af de 27 år, han var indespærret i sin kamp mod apartheid. I dag er øen udnævnt til verdensnaturarv af UNESCO, og historiens vingesus mærkes tydeligt her. Turen til Robben Island kan også gøres på en halv dag, hvor I køber billetter hjemmefra på www.robben-island.org.za. Det er en eftertragtet tur, så bestil den i god tid inden afrejse og betal direkte til udbyderen - det er en meget spændende og rørende tur.

I skal også levne tid til at nyde byens fantastisk gode restauranter. Niveauet er virkeligt højt i Cape Town og priserne er lave – en ren Win-Win-situation!

Og så er der naturligvis Victoria & Alfred Waterfront, hvor I kan kigge på både mennesker og sæler, sidstnævnte ligger og dovner i havnebassinet.

Her skal i bo

Kloof Street Hotel Pool 02 Inkluderet i prisen
Cape Town

Kloof Street Hotel

+
sydafrika - cape town - cloud nine boutique hotel_10 Opgradering
Cape Town

Cloud 9 Boutique Hotel & Spa

Winchester Boutique Hotel Udefra02 Opgradering
Cape Town

The Winchester Boutique Hotel

sydafrika - cape town_bourkes luck_02
sydafrika - cape town_bo_kaap_01 sydafrika - cape town_table mountain_02

Dag 10

Cape Town og hjemrejse

Jeres hjemrejse begynder i dag, men typisk først om aftenen, så I har en hel dag til rådighed, inden I bliver hentet og kørt til lufthavnen.

Måske vælger I at deltage i en af vores interessante udflugter med engelsktalende guide, så udnyttes tiden maksimalt inden I skal til lufthavnen. Hjemrejsen er med et stop i London, og I ankommer til Danmark dagen efter.

Dag 11

Ankomst til Danmark

Det siger vores gæster ...

Andre spændende rejser

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.300+ anmeldelser)