Pragtfulde Sri Lanka
Download rejsebeskrivelse

16 dage fra 21.995 kr.

Bestil tilbud
Skip to main content

Sri Lanka Pragtfulde Sri Lanka

Individuel rejse 16 dage fra 21.995 kr.

sri lanka - sri lanka_landskab_01

SRI LANKA ER EN FORTRYLLENDE REJSE GENNEM KULTUR, NATUR OG HISTORIE

Oplev Sri Lankas mangfoldige skønhed på en fortryllende rejse, hvor historie, kultur og natur smelter sammen i en fascinerende mosaik af unikke indtryk. På denne rejse udforsker I flere steder med betagende UNESCO-verdensarv, hvor I dykker ned i landets rige kulturarv og lader jer forføre af landets uspolerede natur og venlige befolkning.

Buddha Tempel
sri lanka - sri lanka_sigiriya_09

Hvorfor vælge denne rejse:

  • Privat bil og chauffør
  • God tid i Sigiriya
  • Flere dage i den fantastiske bjergby Ella
  • Afslut med badeferie på den mere ukendte sydkyst
  • Skræddersy rejsen med udflugter
sri lanka - sri lanka_teplantage_kvinde_01

ET REJSEEVENTYR MED TEMPLER, TEPLANTAGER OG STRANDLIV I SRI LANKA

I flyver først til Sri Lankas hovedstad Colombo, hvor eventyret for alvor starter. Efter at have overstået indrejseformaliteterne i lufthavnen, bliver I mødt af en repræsentant, som kører jer til Sigiriya lidt inde i landet, en by rig på historie.

Køreturen tager nogle timer, men den føles ikke lang overhovedet, da der er masser at se på udenfor vinduerne.

Undervejs til jeres hotel i Sigiriya, besøger I det smukke Golden Rock-tempel i Dambulla, hvor antikke buddhafigurer og vægmalerier gemmer sig i klippehuler, der danner en stemningsfuld kulisse for jeres første møde med Sri Lankas åndelige arv. Om eftermiddagen tjekker I ind på hotellet i Sigiriya og kan slappe af efter rejsen.

Derpå følger storladne oplevelser ved nogle af Sri Lankas højdepunkter, blandt andet i Polonnaruwa, hvor I træder tilbage i tiden blandt ruinerne af gamle herskeres templer og paladser og på en elefantsafari i Minneriya National Park, hvor de imponerende elefantflokke vil tage pusten fra jer.

Et andet af rejsens højdepunkter er Sigiriya Rock Fortress, hvor I ankommer tidligt om morgenen, hvor vejret er lidt køligere og stemningen er magisk. I begiver jer op ad de 1.200 trappetrin til toppen af den 200 meter høje klippe, hvor ruinerne af et kongeslot ligger majestætisk. Turen op kan lyde voldsom, men er absolut overkommelig, hvis I er i almindeligt god form – mange pilgrimme i alle aldre tager turen sammen med jer. Belønningen på toppen er en fabelagtig udsigt og en følelse af at have indtaget en af de mest ikoniske steder på Sri Lanka.

Herefter går turen videre til Gal Oya Valley, hvor I indlogeres i en økolodge midt i den uberørte natur. Her kan I vælge mellem en række spændende udflugter, herunder en natlig vandretur med lodgens naturguide, der giver et unikt indblik i junglens aktive dyreliv efter mørkets frembrud.

Fra Gal OyaValley rejser I op i højderne i bjergene inde midt i Sri Lanka, som er er kendt for sine mange grønne teplantager, der bølger igennem højlandet her. I indlogerer jer på et hotel i bjergbyen Ella, hvor I får mulighed for at trække vejret dybt i højlandets friske luft og lade jer fortrylle af de frodige bjerge. Her kan I vælge mellem valgfri udflugter til teplantager og forskellige vandreture til ikoniske udsigtspunkter.

I runder af med afslappede dage på de skønne strande ved badebyen Mawella Beach. Her kan I nyde livet i palmernes skygge, mens I lytter til bølgerne og lade rejsens mange indtryk bundfælde sig.

Dette er en rejse til Sri Lanka, som er designet til at give jer en totaloplevelse, hvor historie, kultur og natur forenes på en måde, der vil efterlade jer med uforglemmelige minder.

For dem, der ønsker at udforske mere, er der undervejs også mulighed for at tilkøbe udflugter, som både giver jer ekstra oplevelser og tager jer dybere ind i det lokale liv.

Sri Lanka NY Sri Lanka FIT Rejse 1

Turen i overblik

By nætter Inkluderet Opgradering
Sigiriya 3 nætter: Sigiriya 3 Hotel Sigiriya Water Garden +
Gal Oya Valley 2 nætter: Gal Oya Valley 2 Gal Oya Lodge Wild Glamping Gal Oya
Ella 3 nætter: Ella 3 Serenite Ella Hotel OnRock Ekho Ella + 98 Acres Resort and Spa +
Mawella Beach 5 nætter: Mawella Beach 5 Esperanza Beach Villa and Spa Halcyon Mawella Beach Hotel Taru Villas

Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.

Her skal i bo

Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.

Pool By Night Opgradering
Sigiriya, Dambulla og Habarana

Water Garden

+

Dette hotel er smukt anlagt i et frodigt område med søer og vandløb og med en fantastisk og helt fri udsigt til Sigiriyas allerstørste seværdighed, Sigiriya Rock.

Se hotel
Hotel Sigiriya Icon View Inkluderet i prisen
Sigiriya, Dambulla og Habarana

Hotel Sigiriya

Se hotel
Pool Og Landskab Inkluderet i prisen
Gal Oya Valley

Gal Oya Lodge

Se hotel
Wild Glamping Gal Oya View Opgradering
Gal Oya Valley

Wild Glamping Gal Oya

Se hotel
Outside Villas Inkluderet i prisen
Ella

Serenite Ella

Se hotel
Superior Opgradering
Ella

Hotel OnRock

Se hotel
Hero Med Færre Skygger Opgradering
Ella

98 Acres Resort and Spa

+

98 Acres Resort ligger fabelagtigt godt på toppen af et bjerg uden for Ella. Her går autenticitet og luksus hånd i hånd.

Se hotel
Esperanza Beach Villa Pool Inkluderet i prisen
Mawella Beach

Esperanza Beach Villa and Spa

Se hotel
Halcyon Mawella Beach Hotel Pool 03 Opgradering
Mawella Beach

Halcyon Mawella Beach Hotel

Se hotel
Taru Villa Master Bedroom 03 Opgradering
Mawella Beach

Taru Villas

Dette boutiquehotel ved Mawella Bay på Sri Lankas sydkyst tilbyder en unik kombination af afslapning og oplevelser med direkte adgang til en uspoleret strand.

Se hotel

Vi inviterer til gratis foredrag

Kom til et spændende foredrag om rejser til Sri Lanka. Vi holder mange foredrag året rundt på vores kontor i København og to gange om året i Aarhus. Foredraget er gratis, men tilmelding nødvendig.

sri lanka - sri lanka_blomst_01
sri lanka - kataragama_tempel walk befolkning_kvinde_01
sri lanka - dambulla rock temple_05

Dagsprogram

Dag 1

AFREJSE FRA DANMARK TIL SRI LANKA

I sætter kursen mod Sri Lanka og har et enkelt stop undervejs, inden I næste morgen når frem til Colombo, Sri Lankas hovedstad.

Sri Lanka NY Sri Lanka FIT Rejse 1
sri lanka - sigiriya_landsby_tuktuk_02 sri lanka - sri lanka_befolkning_04

Dag 2

ANKOMST TIL SRI LANKA OG VIDERE TIL SIGIRIYA

I ankommer til Colombo, og her venter en chauffør på at køre jer til Sigiriya, der ligger cirka 3 ½ timers kørsel fra Colombo.

På vejen hertil skal I for første gang stifte bekendtskab med Sri Lankas smukke historiske arv, når I besøger Golden Rock-templet i Dambulla, som har en fantastisk samling af buddhafigurer, som sidder gemt i klippehuler. Hulerne er sparsomt men smukt oplyst og dekoreret med smukke vægmalerier, som giver en fantastisk stemning, når man står inde i hulerne, og tænker tilbage på den tid, at buddhaerne har siddet her.

Det stemningsfulde tempel stammer fra det 1. århundrede og er naturligvis UNESCO-verdensarv. Ud af de mere end 80 huler ser I de fem forreste, som indeholder både betagende buddhafigurer og fascinerende vægmalerier. Entré og lokal guide ved templet er inkluderet i rejsens pris.

Sidst på eftermiddagen tjekker I ind på hotellet i Sigiriya og kan slappe af efter rejsen.

  • Middag

Her skal i bo

Hotel Sigiriya Icon View Inkluderet i prisen
Sigiriya, Dambulla og Habarana

Hotel Sigiriya

Pool By Night Opgradering
Sigiriya, Dambulla og Habarana

Water Garden

+
sri lanka - dambulla_golden rock tempel_01
sri lanka - sri lanka_golden tempel_01 sri lanka - sri lanka_dambulla_04

Golden Rock-templet i Dambulla er en fantastisk samling af buddhafigurer, som sidder gemt i klippehuler. Det stemningsfulde tempel stammer fra det 1. århundrede og er med på UNESCOs Verdensarvsliste.

Dag 3

SIGIRIYA, UNESCO-VERDENSARV I POLONNARUWA OG ELEFANTSAFARI I MINNERYA

I er forhåbentligt veludhvilede efter rejsen og klar til en dag med nye eventyr på jeres rejse rundt i Sri Lanka, som jo kun lige er begyndt.

I kan glæde jer til i dag, hvor jeres chauffør vil køre jer til bemærkelsesværdig UNESCO-verdensarv i oldtidsbyen Polonnaruwa, som var residens for Sri Lankas royale familie fra cirka år 700 til år 1200.

Her spadserer I imellem velbevarede oldgamle ruiner af templer og paladser og betages af det store antal siddende, liggende og stående buddhafigur. Undervejs vil jeres guide malende beskrive dagliglivet og det ceremonielle liv, som det engang udfoldede sig i denne kongelige by. 

Efter en skøn frokost kører I videre, og nu skifter I spor lidt, idet Sri Lankas oldgamle historie må vige for landets smukke natur. Der venter jer nemlig en stor oplevelse, når I ankommer til Minneriya National Park. Her hopper I over i en 4-hjulstrækker og kører ud i den enorme park for at kigge på de vilde elefanter. Sri Lanka er ganske enestående, når det kommer til elefanter – intet andet sted i verden ser man elefanter i så store flokke som i Sri Lanka.

De søger mod de store vandreservoirer, som faktisk er kunstigt skabt i tidernes morgen af driftige konger – og det er en stor oplevelse at se de store dyr i deres naturlige miljø. Guiderne er gode til både at finde elefanterne og få gruppen tæt på, så I rigtigt kan beundre de store dyr og deres gruppedynamik, når de er sammen i flok.

Sidst på eftermiddagen er I tilbage på jeres hyggelige hotel og kan nyde den hyggelige have, springe i poolen eller blot slappe af i en liggestol med en god bog.

Bemærk: Udflugterne til Polonnaruwa og Minneriya National Park kræver tilkøb af udflugter.

  • Morgenmad
  • Middag

Her skal i bo

Hotel Sigiriya Icon View Inkluderet i prisen
Sigiriya, Dambulla og Habarana

Hotel Sigiriya

Pool By Night Opgradering
Sigiriya, Dambulla og Habarana

Water Garden

+
Polonnaruwa Temple02
sri lanka - sri lanka polonnaruwa_munk_02 Minneriya National Park

I den royale oldtidsby Polonnaruwa finder I smuk UNESCO-verdensarv med velbevarede oldgamle ruiner af templer og paladser og et utal af buddhafigurer. Senere på dagen oplever I også vilde elefantflokke fra en 4-hjulstrækker i Minneriya National Park.

Dag 4

SIGIRIYA, DAGEN ER PÅ EGEN HÅND, MULIGHED FOR TILKØB AF UDFLUGTER

I har dagen på egen hånd til at bruge til præcis de oplevelser, som I har lyst til.

Måske I bare har lyst til at slappe af ved hotellet og nyde daselivet i solen ved poolen og i den hyggelige have eller tage en lille afstikker udenfor hotellet i en tuk-tuk for at se, hvordan livet former sig her ude på landet.

Der er også muligheder for at tilkøbe udflugter med spændende oplevelser. I kan f.eks. besøge et traditionelt landbrug og en lokal landsby, hvor afgrøderne dyrkes efter den traditionelle såkaldte chena-metode, hvor bonden skifter afgrøder hver sæson for at undgå, at jorden udpines.

Udflugten er privat, og I har naturligvis selskab af en engelsktalende guide undervejs, når I går rundt i landsbyen for at se, hvordan der arbejdes med jorden, og herefter spiser I en traditionel frokost, som en af familierne i landsbyen laver til jer – et dejligt srilankansk måltid, som består af mange forskellige retter tilberedt i lerpotter over ild. Udflugten her varer små to timer.

I kan også komme ud at cykle en tur på 2½ timer på en privat udflugt, hvis I trænger til at røre jer lidt efter de mange timer i et flysæde på rejsen ud til Sri Lanka. På cykelturen oplever I de smukke grønne områder omkring Sigiriya, når I cykler ad både asfalterede veje og jordveje gennem lokale landsbyer, forbi marker og vandingskanaler og gennem frodige skovområder.

I adstadigt tempo oplever I hverdagsliv i denne rolige del af Sri Lanka, og i en af landsbyerne stopper I for at spise sæsonens friske frugter. Ruten er i alt på cirka 25-30 km.

Bemærk: De foreslåede udflugter i Sigiriya kræver tilkøb af udflugter og skal bestilles hjemmefra i så fald.

  • Morgenmad
  • Middag

Her skal i bo

Hotel Sigiriya Icon View Inkluderet i prisen
Sigiriya, Dambulla og Habarana

Hotel Sigiriya

Pool By Night Opgradering
Sigiriya, Dambulla og Habarana

Water Garden

+
sri lanka - minneriya nationalpark_elefant_07

Dag 5

SIGIRIYA, OPLEV DET SPEKTAKULÆRE SIGIRIYA ROCK FORTRESS, ANKOMST TIL GAL OYA VALLEY

I dag rykker I videre, men inden I forlader Sigiriya, skal I se mere UNESCO-verdensarv.

I står tidligt på, for dagen i dag er pakket med spændende oplevelser, inden dagen er omme. I starter med et besøg ved det spektakulære Sigiriya Rock Fortress, også kaldet Lion Rock, som absolut er den største seværdighed i området: En fæstning bygget i år 477 helt oppe på toppen af en 200 meter høj klippe. I ankommer tidligt, hvor det ikke er så varmt, og der ikke er så mange mennesker som senere på dagen.

Ved foden af klippen ligger resterne af et palads med smukke haveanlæg og swimmingpools, hvor kongen levede sorgløst med 500 konkubiner. Nyd morgenturen med en helt særlig stemning, når I spadserer igennem de smukke – og endnu forholdsvist kølige – fornøjelseshaver på jeres vej imod foden af Lion Rock.

Turen op til toppen går over 1200 trappetrin, og er i sagens natur ikke for alle, men er man godt gående og i almindeligt god form, så kan man sagtens være med. Der er både unge og gamle srilankanere, som tager turen op og ned klædt i smukt hvidt tøj som en del af en pilgrimsvandring til stedet.

I kan gå op i helt jeres egen tempo, og tag jer endelig god tid på vejen til at stoppe op og nyde udsigten på vej op – blandt andet med stop i en hule med nogle utroligt velbevarerede klippemalerier. På vejen op passerer I også resterne af det gamle Citadel og et par mægtige løvepoter hugget i sten for foden af klippen.

Helt oppe på toppen bliver I belønnet med en fabelagtig udsigt over det omkringliggende grønne landskab. Nyd de panoramiske udsigter fra toppen, der tilbyder 360-graders scenerier over de omkringliggende frodige marker og skove og fjerne bjergkæder.

Vel nede på ny kører I herefter tilbage til hotellet og spiser en velfortjent morgenmad. I tjekker ud og begiver jer imod en af rejsens højdepunkter, Gal Oya Valley, som er et mindre kendt rejsemål, men ikke desto mindre et malerisk skue af uberørt naturskønhed. På vejen hertil stopper I og strækker benene og spiser lidt frokost i Mapakada Village.

Sidst på eftermiddagen når frem til næste stop på jeres rejse: Gal Oya Lodge, en unik safari-økolodge, som ligger midt i et uberørt og naturskønt landskab i Gal Oya Valley på kanten af Gal Oya National Park, den mindst udforskede nationalpark i Sri Lanka.

Som bæredygtige økolodge har Gal Oya Lodge fokus på genbrug, energibesparelse, dyrkning af egne produkter og brug af bæredygtige materialer, når det er muligt. Glæd jer til et ophold her midt i den smukke jungle langt fra alting.

De ti rummelige bungalows med luksuriøse detaljer ligger spredt over 20 hektar privat jungle og græsmarker, buske og vild flora omkring en infinity-swimmingpool, og hver eneste bungalow har en storslået udsigt. Alle de ti rummelige bungalows er skabt i harmoni med landskabets naturlige træk, og man har brugt bæredygtige og lokale materialer, hvor det er muligt.

Her er rigtigt mange ting at opleve, hvis I vil lade junglen opsluge jer og udforske naturen. Gal Oya Lodge er først og fremmest et vidunderligt sted at udforske på grund af det rige dyreliv her i et af Sri Lankas mest fjerntliggende og mindst besøgte vildmarksområder.

Her er flere vandringer i junglen på kamerajagt efter farvestrålende fugle og andre vilde dyr sammen med en af lodgens vidende naturguider.

En af de nætter I bor her, har vi inkluderet en natlig vandretur med en af lodgens fastboende naturguider i skovene omkring lodgen, hvor I kan iagttage nogle af områdets nataktive vilde dyr, når de kommer frem fra deres daglige hvilesteder.

I kaster en lysstråle ind i junglen med en medbragt lommelygte og kan derefter se flere lysende øjne i mørket, der stirrer tilbage på dig, herunder amfibier, krybdyr, pattedyr og fugle.

Et af højdepunkterne er muligheden for at få øje på den bizart udseende Frog Mouth-fugl, eller hvis du er virkelig heldig, den truede tykhalede Pangolin.

Udover nattevandringen i junglen udbyder lodgen også en stribe udflugter med engelsktalende guide, som vi har givet jer mulighed for at tilkøbe i dagene her, så I kommer ikke til at kede jer.

Bemærk: Udflugten til Sigiriya Rock Fortress kræver tilkøb af udflugt.

  • Morgenmad
  • Middag

Her skal i bo

Pool Og Landskab Inkluderet i prisen
Gal Oya Valley

Gal Oya Lodge

Wild Glamping Gal Oya View Opgradering
Gal Oya Valley

Wild Glamping Gal Oya

Tilkøb udflugter

sri lanka - sigiriya rock fortress_06
Sigiriya Lion Rock Sri Lanka Sigiriya 15

Det spektakulære Sigiriya Rock Fortress, også kaldet Lion Rock, er en fæstning bygget i år 477, som ligger helt oppe på toppen af en 200 meter høj klippe. Gå ad de 1.200 trin op til toppen sammen med lokale pilgrimme og nyd en fantastisk udsigt.

Dag 6

GAL OYA VALLEY, DAGEN ER PÅ EGEN HÅND OG LOKAL CYKELTUR I LANDLIG IDYL, MULIGHED FOR BÅDSAFARI

Efter morgenmaden kan I komme ud at cykle på en stille og rolig tur med en naturvejleder fra hotellet for at udforske regionen.

På denne inkluderede udflugt kan I vælge at cykle ad en kortere sti i skoven til den lille Kiri Oruwa-sø, som myldrer med fuglearter. Alternativt kan I cykle på den længere hovedvej, der skærer gennem nationalparken til den smukke Namal Oya-dæmning. Cykelhjelme bliver udleveret, inden turen starter. I er tilbage ved hotellet tidsnok til at spise frokost her og slappe af.

Om eftermiddagen er der en unik mulighed for en bådsafari på Sri Lankas største sø, og nationalparken her er den eneste park i landet, som tilbyder denne tur. Her skal I have både kikkert og kamera klar, for her er et bredt udvalg af dyreliv.

Er I heldige, kan I se elefanterne fra Gal Oya National Park svømme fra ø til ø i jagten på det friskeste græs.

Bemærk: Bådsafari kræver tilkøb af udflugt og skal bestilles i god tid, da antallet af både er begrænset.

  • Morgenmad
  • Middag

Her skal i bo

Pool Og Landskab Inkluderet i prisen
Gal Oya Valley

Gal Oya Lodge

Wild Glamping Gal Oya View Opgradering
Gal Oya Valley

Wild Glamping Gal Oya

Tilkøb udflugter

Gal Oya National Park Sø
Gal Oya National Park Svømmende Elefant Gal Oya Valley 01 1246688470

I smukke Gal Oya Valley kan I komme ud at sejle på Sri Lankas største sø. Omkring lodgen er der et rigt dyreliv, så vær klar med både kikkert og kamera. Er I heldige, kan I se elefanterne fra Gal Oya National Park svømme fra ø til ø i jagten på det friskeste græs (nederst tv).

Dag 7

GAL OYA VALLEY, MORGENTUR TIL MONKEY MOUNTAIN, VIDERE TIL ELLA I HØJLANDET

Er I morgenduelige og til mere eventyr tidligt på dagen, anbefaler vi jer kraftigt at tage med på en morgentur op til Monkey Mountain.

Det tager cirka 1,5 timer at gå op ad bjerget, og på toppen venter dramatiske udsigter over den store skovklædte dal. Er I rigtigt tidligt på den, kan I se solen stige op over bakkerne i det fjerne og nyde trækroner i junglen under jer – og når I vender tilbage til lodgen, venter en velfortjent morgenmad, som I kan nyde imens I lytter til skovens morgenlyde.

Herefter forlader I Gal Oya Valley efter et mindeværdigt ophold her og kører nu ad maleriske mindre landeveje imod bjergene og Sri Lankas mere kølige højland. Målet i dag er den mindre og hyggelige bjergby Ella, der ligger midt i højlandet med spektakulær udsigt til frodige bjerge hele horisonten rundt.

Byen er et populært hotspot for backpackere og er visse steder meget livlig, men her er også mange steder, hvor der er helt stille og roligt og næsten lidt zenagtigt, når I sidder på jeres hotel i en stille stund og kigger ud over de stejle, grønne bjerge, som omgiver byen. Det er et fantastisk flot syn!

I når frem til Ella i løbet af eftermiddagen og indlogerer jer med en smuk udsigt over bjergene.

Træk den friske luft dybt ned i lungerne og slap af med en kold drink eller en kop te på hotellets terrasse eller på jeres egen balkon og nyd, at I er vel ankommet.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Outside Villas Inkluderet i prisen
Ella

Serenite Ella

Superior Opgradering
Ella

Hotel OnRock

Wide Terrace View Opgradering
Ella

Ekho Ella

+
Hero Med Færre Skygger Opgradering
Ella

98 Acres Resort and Spa

+

Den betagende bjergby Ella

Ella er en charmerende bjergby, som ligger i hjertet af Sri Lanka, kendt for sine storslåede landskaber. Her er en særlig afslappet atmosfære, som gør Ella til en favoritdestination blandt både lokale, bakpackere og andre rejsende, der søger naturskønne udsigter og nogle fredelige dage væk fra hverdagens travlhed i de større byer. 

Ella ligger cirka tusinde meter over havets overflade og har et køligere og mere behageligt klima om sommeren sammenlignet med mange andre steder i Sri Lanka. Byens livlige hovedgade er fyldt med hyggelige caféer og restauranter, hvor man kan nyde lokal srilankansk mad eller internationale retter.

sri lanka - ella_frugtbod_01

Dag 8-9

ELLA, DAGENE ER PÅ EGEN HÅND, MULIGHED FOR TILKØB AF UDFLUGTER

Nu, hvor I er ankommet til det grønne højland, der folder sig ud over en bjergkæde fra nord til syd inde i midten af Sri Lanka, kan I passende besøge en tefabrik, hvor I kan følge processen fra jord til bord.

Sri Lanka er historisk en af verdens helt store teproducenter, og briterne, som i sin tid satte dyrkningen af te i system, lagde grundstenen til denne profitable virksomhed. Da de forlod det daværende Ceylon i 1948, lod de en del materiel stå dengang, og i dag produceres teen i de fleste tilfælde på selvsamme materiel. Jeres rundvisning på tefabrikken slutter med smagsprøver på de forskellige sorter – især ingefærteen, som er den lokale favorit.

I Ella er der også talrige muligheder for vandreture i forskellige sværhedsgrader i den mageløst smukke natur, der omgiver byen på alle sider. Gå for eksempel ud til den fine Nine Arches Bridge og slap af efter turen med en forfriskning på Ravana Pool Club ved hotellet 98 Acres. I kan også vælge en mindre vandretur til Little Adam’s Peak, hvorfra der er en fantastisk udsigt.

Er I til en længere og lidt mere udfordrende tur til bens, kan I begive jer afsted imod Ella Rock, en vandretur på cirka ti kilometer. Fra startpunktet følger I togskinnerne og går langs marker, hvor der dyrkes grøntsager, te, gummi og andre afgrøder, indtil I er fremme ved det smukke udsigtspunkt. Her nyder I en kop te, mens I nyder landskabet – på en klar dag kan I se helt ud til kysten.

Vi kan også anbefale endnu en vandretur ud i højlandets smukke natur til det såkaldte Lipton's Seat. I starter dagen med at tage den lokale bus til den nærliggende landsby Dambetenna og herfra en tuk-tuk for at nå ud til Lipton’s Seat. Det var den britiske tebaron Thomas Liptons yndlingssted, hvorfra han skuede ud over sine besiddelser og udtænkte nye planer for sit verdensomspændende teimperium. I nyder udsigten og en kop te fra stedets lille salgsbod, før I vandrer de omkring fem kilometer gennem temarkerne tilbage til Dambetenna.

Sidst, men ikke mindst, har vi en udflugt til de garvede vandringsmænd, som går til bjergtoppen Adams Peak, hvorfra der er en mageløs udsigt. Denne udflugt begynder allerede klokken to om natten. Sammen med mange andre pilgrimme fra forskellige trosretninger bestiger I det hellige Sri Pada-bjerg for at se solen stå op. En smuk oplevelse, som I nok aldrig glemmer.

Om aftenen kan I evt. spise middag på en af de mange hyggelige restauranter i hovedgaden i Ella, der er præget af den særlig packpacker-stemning, der hersker her.

Bemærk: Udflugterne til Adam's Peak, Ella Rock og Lipton's Seat kræver tilkøb af udflugter.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Outside Villas Inkluderet i prisen
Ella

Serenite Ella

Superior Opgradering
Ella

Hotel OnRock

Wide Terrace View Opgradering
Ella

Ekho Ella

+
Hero Med Færre Skygger Opgradering
Ella

98 Acres Resort and Spa

+
Liptons Seat sri lanka - ella_nine arch bridge_01

I kan nyde en fantastisk udsigt på den nemme vandretur til Little Adam’s Peak (øverst). Turen til Lipton's Seat (nederst tv) eller Nine Arches Bridge (nederst th) - er to andre skønne vandreture i højlandets smukke natur.

Dag 10

ELLA, TRANSPORT TIL SYDKYSTEN OG MAWELLA BEACH

Efter morgenmaden tjekker I ud fra hotellet i Ella, og herefter har I en køretur foran jer på omkring tre timer ned mod Sri Lankas sydligste kyst til den lidt mere ukendte badeby Mawella Beach ikke langt fra Tangalle.

Turen går først igennem bjergene i højlandet, imens I langsomt arbejder jer nedad ad de snoede veje, men senere begynder landskabet at flade ud mere og mere ud efterhånden, som I lægger bjergene bag jer og begynder at kunne øjne kysten. I ankommer til Mawella midt på dagen, og har god tid resten af dagen til at finde jer til rette, og slappe af og nyde de helt anderledes omgivelser her.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Esperanza Beach Villa Pool Inkluderet i prisen
Mawella Beach

Esperanza Beach Villa and Spa

Halcyon Mawella Beach Hotel Pool 03 Opgradering
Mawella Beach

Halcyon Mawella Beach Hotel

Taru Villa Master Bedroom 03 Opgradering
Mawella Beach

Taru Villas

Katja Kelstrup Hansen

Katja Kelstrup Hansen

Tlf. 4526 0000
Mandag - fredag 10 - 15

sri lanka - sri lanka_befolkning_06_hf Mawella Beach 04

Dag 11-14

MAWELLA, SLAP AF PÅ EGEN HÅND

Hvis du ikke bare nyder at være på hotellet og omgivelserne lige omkring, er der god tid til at tage på opdagelse i Tangalle by.

Tangalle er traditionelt en gammel fiskerby, og her er en behagelig tilbagelænet beach vibe, hvor du ikke kan andet end slappe helt af. Her tager tingene, den tid det nu engang tager, de lokale tager det roligt fra deres boder på de små markeder, hvor der kan købes alt fra frisk frugt, eksotiske krydderier og lokalt kunsthåndværk.

Tilbage på hotellet i Mawella Beach kan i glæde jer til nogle lange og solrige dage med afslapning på hotellet med en god bog, og en kølig drink og varme aftener med den gode srilankanske mad og en kold øl eller limonade. Nyde roen under palmernes skygge, mærk den varme solopgang og lade øjnene hvile på det blå hav og horisonten.

Bevæger I jer væk fra hotellets pool og ned på stranden, kan I nyde en gylden sandstrand på en af Sri Lankas mest behagelige strande.

Her kysser de blide bølger kysten, mens en krabbe eller to piler hen over det gyldne sand, og her er i det hele taget en mere rolig stemning her end på de mere travle turiststrande.

Mawella Beach ligger mere beskyttet end mange af strandene langs Sri Lankas sydlige kyststrækninger, og den er derfor velegnet til svømning eller til at stå på stand-up-paddle-board.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Esperanza Beach Villa Pool Inkluderet i prisen
Mawella Beach

Esperanza Beach Villa and Spa

Halcyon Mawella Beach Hotel Pool 03 Opgradering
Mawella Beach

Halcyon Mawella Beach Hotel

Taru Villa Master Bedroom 03 Opgradering
Mawella Beach

Taru Villas

Tangalle Hindu Symbol Tangalle By

I bor på et skønt hotel i Mawella Beach lige ud til en af Sri Lankas mest behagelige strande. Nyd roen under palmernes skygge, mærk den varme solopgang og lad øjnene hvile på det blå hav (tv). I Tangalle er der en behagelig tilbagelænet beach vibe, hvor I ikke kan andet end slappe helt af.

Dag 15

MAWELLA, TRANSPORT TIL COLOMBO LUFTHAVN FOR AFREJSE

Efter nogle gode dage på stranden, lakker jeres ferie imod enden. I løbet af dagen kører I imod lufthavnen i Colombo, hvor I flyver retur til Danmark med en mellemlanding undervejs.

  • Morgenmad

Dag 16

ANKOMST TIL DANMARK

I ankommer til Danmark efter en behagelig flyvetur hjem og kan se tilbage på en skøn rejse til Sri Lanka.

Skal vi hjælpe dig med din drømmerejse?

Tag de første skridt mod drømmerejsen, og kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.

Vi kan skræddersy rejsen fra ende til anden, så den passer til dine ønsker og behov, eller du kan få tilpasset en af vores eksisterende rejseforslag – det koster ingenting, og du binder dig ikke til noget. Vi glæder os til at høre fra dig.

Tinne Dejgaard Madsen

Tinne Dejgaard Madsen

Ring på 4526 0000 eller skriv til os.

Det siger vores gæster ...

Andre spændende rejser

NYHED! Sri Lanka Sigiriya 15

Unikke Sri Lanka Sri Lanka Individuel rejse

Udforsk smukke Sri Lanka med privat bil og chauffør, når I oplever Sigiriya Rock, Ella, junglesafari i Gal Oya Valley og skøn strandferie i Bentota.

Sigiriya (3 nætter) Gal Oya Valley (2) Ella (2) Galle (2) Bentota Beach (5)
sri lanka - minneriya nationalpark_leopard_02

Det klassiske Sri Lanka Sri Lanka Individuel rejse

Oplev Sri Lanka med privat bil og chauffør. Masser af UNESCO-verdensarv, kør i tog gennem temarkerne i det smukke højland, tag på safari og slut af med badeferie.

Sigiriya (3 nætter) Kandy (2) Ella (2) Yala (2) Mirissa (5)
NYHED! sri lanka - ella_temark_kvinde_01

Pragtfulde Sri Lanka Sri Lanka Individuel rejse

Oplev Sri Lankas mangfoldige skønhed med god tid i det smukke højland, historiske templer, frodige teplantager og badeferie. En uforglemmelig rejse, hvor kultur og natur smelter sammen.

Sigiriya (3 nætter) Gal Oya Valley (2) Ella (3) Mawella Beach (5)
NYHED! sri lanka - sigiriya_landsby_tuktuk_02

Sri Lankas stoltheder Sri Lanka Individuel rejse

Oplev Sri Lankas magiske historie, kultur og natur. Fra Sigiriya Rock Fortress til elefantsafari i Minneriya og højlandets teplantager i Ella og Hatton. Slut af med strandferie i Bentota på sydkysten.

Sigiriya (3 nætter) Ella (3) Hatton (2) Udawalawe (1) Bentota (5)
sri lanka - sri lanka_tog_01

Det grønne Sri Lanka Sri Lanka Individuel rejse

Sri Lanka med egen bil og privat chauffør. Bo i camp i nationalparken, kør i tog gennem temarkerne og oplev Kandy og strandlivet. 

Kandy (3 nætter) Ella (3) Udawalawe (2) Mawella Beach (5)
NYHED! sri lanka - sigiriya rock fortress_06

Vidunderlige Sri Lanka Sri Lanka Individuel rejse

Nyd Sri Lankas unikke landskaber, kulturarv og vilde dyreliv. Oplev Golden Rock-templet, nyd Sigiriya, safari i Minneriya og den smukke bjergby Ella. Afslut med badeferie i idylliske Arugam Bay.

Sigiriya (3 nætter) Ella (3) Gal Oya Valley (2) Arugam Bay (5)

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.300+ anmeldelser)