
Krydr rejsen med udflugter og få autentiske oplevelser, du aldrig glemmer. Vi håndplukker udflugterne i tæt samarbejde med vores udvalgte samarbejdspartnere, der har indgående kendskab til destinationen.
Gal Oya Valley ligger på kanten af Gal Oya National Park, der blev oprettet så langt tilbage som 1954 for at beskytte dette naturskønne landskab imod mennesker.
I dag er beskyttelsen sat i system af en officiel administration, der har fokus på at reducere uheldig påvirkning af miljøet, at forhindre sammenstød imellem landsbyboere og de vilde elefanter i området og sørge for at loven omkring floraen og faunaen bliver overholdt.
Gal Oya Valley er relativt uberørt og nationalparken, som ligger lige i nærheden, er den mindst udforskede af Sri Lankas vilde parker. Som besøgende i Gal Oya Valley er der rigtigt mange ting at tage sig til, hvis du er eventyrlysten og har lyst til at udforske naturen og lade junglen opsluge dig.
Du kan blandt andet tage på jeepsafarier, cykel- og vandreture eller besøge den fascinerende indfødte Vedda-stamme, en af de sidste tilbageværende samfund af skovboende indfødte folk i Sri Lanka. Mange af dem er flyttet væk og ind til byerne, men her er stadigvæk nogle få landsbyer tilbage, hvor Vedda-stammen holder fast i sine flere hundrede år gamle traditioner. De bor som oftest midt i junglen, men de lever som nomader og følger dyrene rundt.
I dalen er der også et rigt dyreliv, hvor du tage på vandringer i junglen for at kigge efter farvestrålende fugle og andre vilde dyr sammen med en naturguide. Nyd det åbne og frodige landskab med både steppe og jungle, som ligger smukt omkranset af bjerge med smukke udsigtspunkter
Hold godt udkig efter elefanter og krokodiller, når du vandrer eller cykler rundt.
Du kan også tage turen i jeep, hvor det også er helt normalt at spotte elefanter. Indimellem i store flokke med unger.
Krydr rejsen med udflugter og få autentiske oplevelser, du aldrig glemmer. Vi håndplukker udflugterne i tæt samarbejde med vores udvalgte samarbejdspartnere, der har indgående kendskab til destinationen.
Vores store indtryk fra rejsen var: Ella Rock, Befolkningens generelle imødekommenhed, At religioner var side om side og i harmoni, Dyrelivets mangfoldighed og Frodigheden på øen - fantastisk grønt alle vegne.
Pia & Ulla, København
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.