Hvorfor vælge denne rejse:
-
Privat bil og chauffør
-
Skræddersy rejsen med udflugter
-
Slut af med 6 dages strandferie
-
Tilkøb besøg hos elefantunger
-
Kom tæt på Sri Lankas smukkeste natur
16 dage fra 22.365 kr.
Bestil tilbudOplev de absolut smukkeste sider af Sri Lanka på denne rejse med privat bil og chauffør gennem enestående historie, kultur og natur. Rejsen begynder i den gamle kongeby Kandy, der ligger i det smukke højland, og her besøger I det enestående Temple of the Tooth, hvis relikvie er en stump af buddhaens tand.
Efter tiden i Kandy kommer landets spektakulære natur i højsædet, når I kører med tog til Ella
Herfra tager I på vandreture ved det spektakulære Ella Gap og Lipton’s Seat, hvorfra den berømte tebaron skuede ud over sine besiddelser. Som noget helt særligt på denne rejse kan I besøge elefanterne i Elephant Transit Home, der forberedes til et liv i det fri, og på safari med optimale chancer for at se store flokke af elefanter.
Efter disse oplevelser er I klar til badeferien i skønne Mawella Beach, en af Sri Lankas klassiske badebyer på landets sydkyst med vandaktiviteter, restauranter og cafeer og en dejlig bred sandstrand at boltre sig på. Mawella Beach ligger kun 3-4 km syd for byen Tangalle.
På rejsen har vi valgt at inkludere nogle udflugter i rejsens pris, mens andre af udflugterne blot er forslag til, hvad I evt. kan opleve. Det er helt op til jer selv, hvad I helst vil. Jeres private chauffør er ikke alene jeres egen chauffør, men også en person, der kender stederne godt, som I kommer forbi. Det er rigtigt smart i forhold til, hvor meget I ønsker at se undervejs på rejsen og ikke mindst, hvor længe I vil blive, når I gør holdt et sted.
Nogle udflugtsmål tilvælger I blot undervejs på rejsen, mens andre skal bookes hjemmefra, hvilket vi tydeligt gør opmærksom på under forslagene til udflugter.
Rejsens dagsprogram er skrevet dels med udgangspunkt i de oplevelser der er undervejs og dels med de udflugter, som enten er inkluderet eller kan tilkøbes.
By | nætter | Inkluderet | Opgradering |
---|---|---|---|
Kandy 3 nætter: Kandy | 3 | Hotel Thilanka | Radisson Hotel Kandy GalaVilla Boutique Hotel & Spa |
Ella 3 nætter: Ella | 3 | Serenite Ella | Ekho Ella 98 Acres Resort and Spa Nine Skies Hotel Hotel OnRock |
Udawalawe 2 nætter: Udawalawe | 2 | Grand Udawalawe | Kalus Hideaway Udawalawe |
Mawella Beach 5 nætter: Mawella Beach | 5 | Halcyon Mawella Beach Hotel |
Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.
Ring til os, hvis I ønsker andre hoteller. I kan opgradere ét eller flere steder.
Radisson Hotel Kandy er et moderne hotel med alle nyere faciliteter, som du kan nyde godt af, når du bor her.
Jeg anbefaler varmt rejsemålet Sri Lanka. Jeg har kun ros at sige om vores tur - tak til alle hos Stjernegaard for endnu en fantastisk rejse.
Pernille, Paris
I forlader Danmark i løbet af dagen og har en forholdsvis lang rejse foran jer - læn jer tilbage i flyet og nyd, at I har tid til rådighed. I skal skifte fly en enkelt gang på vej til Colombo, Sri Lankas hovedstad.
I ankommer til Colombo, og her venter en chauffør på at køre jer til Kandy, der ligger ca. 3½ times kørsel fra Colombo.
Ruten går gennem små byer og forbi landlig idyl. Kandy er Sri Lankas hellige by og var hovedstad fra 1300-tallet og frem til 1815, hvor byen som den sidste i landet måtte overgive sig til de britiske koloniherrer. I kan tjekke ind på hotellet i løbet af eftermiddagen, og herefter kan I slappe af efter rejsen.
Som mange andre byer, der har været på britiske hænder, har Kandy et klokketårn centrum. Overalt i Sri Lanka møder du smilende og venlige lokale.
Formiddagen byder på en ca. 3 timer lang vidunderlig vandretur i højlandet uden for Kandy.
Her går I blandt andet gennem tropisk regnskov og trækker den frisk luft helt ned i bunden af lungerne. Jeres guide kan undervejs udpege områdets dyr og farverige fugle.
I er tilbage på hotellet ved frokosttid og har tid til afslapning og måske en tur i poolen, inden I mødes med guiden igen sidst på eftermiddagen. Nu gælder det et besøg i et af byens og hele landets største seværdigheder, Temple of the Tooth – et smukt buddhistisk tempel, der, som navnet antyder, opbevarer en stump af Buddhas tand som et helligt relikvie.
Hver morgen og aften året rundt samles lokale, hvidklædte pilgrimme i templet for at bringe offergaver til Buddhaen i form af blomster og røgelse.
I følger i hælene på de lokale og oplever trommespil og får måske et glimt af det ædelstensbelagte skrin, hvor tanden opbevares.
Skrinet forlader kun templet én gang om året i forbindelse med en religiøs festival, hvor det bæres rundt i byen på elefantryg.
Bemærk: Guidet vandretur og aftenceremoni i Temple of the Tooth kræver tilkøb af udflugter.
Temple of the Tooth i Kandy er et vigtigt pilgrimssted for verdens buddhister. Der er ceremoni hver morgen og hver aften, hvor pilgrimme tilbeder relikviet, en stump af Buddhas tand.
I dag skal I på tur i Kandy.
Byen er Sri Lankas hellige by og var hovedstad fra 1300-tallet og frem til 1815, hvor byen som den sidste i landet måtte overgive sig til de britiske koloniherrer.
Turen foregår med tuk-tuk, og I bliver hentet på hotellet, hvorefter I fortsætter gennem byen og ud ad en stille landevej, hvor I får udsigt til temarker med sariklædte teplukkere, der er i gang med dagens høst. Et panorama over Knuckles-bjergene åbenbarer sig for jer – de hedder sådan, fordi de fire toppe på afstand ligner knoerne på en knyttet hånd. I stopper naturligvis flere steder for at tage billeder af de smukke udsigter.
Tuk-tuk-turen slutter ved Kandys botaniske have, som i sin tid kun var åben for den kongelige familie. I dag er den et yndet udflugtssted for især unge kærestepar. Det forholdsvis kølige klima her i højlandet er perfekt til en botanisk have, og den har da også en stor samling på over 300 arter af orkideer, imponerende høje palmer og interessante krydderier og planter, der også anvendes som lægemidler. Frodigheden i haven er så overvældende, at den har været filmkulisse i både en Indiana Jones-film og Junglebogen.
Vi kan varmt anbefale jer at indtage dagens frokost i cafeen, der ligger med udsigt til havens store grønne plæne, inden I går en tur på egen hånd i den Botaniske Have. Chaufføren venter på jer ved udgangen af haven og sørger for jeres transport retur til hotellet.
Om eftermiddagen har I rig mulighed for at opsøge nogle af byens mange arbejdende værksteder, f.eks. smykkekunstnere eller træskærere. Kandy var kongeby i sin tid, og derfor er der mange familier i byen, der gennem generationer har leveret fint kunsthåndværk til templer og paladser.
Herudover har man gennem tiden handlet med hele verden her fra Kandy, og handelsfolk kom hertil for at købe f.eks. ædelsten, krydderier, perler, og endda levende elefanter.
En sådan kan I ikke få med hjem i dag, men måske finder I et fint smykke, en maske udskåret et træ eller en anden souvenir i det center for kunsthåndværkere, som I besøger på vej tilbage fra Botanisk Have. Sidst på eftermiddagen er I tilbage på jeres hyggelige hotel og kan springe i poolen, og om aftenen kan I nyde god mad, som er kendetegnende for Sri Lanka, med friske råvarer og velsmagende krydderier.
Bemærk venligst, at entré til den botaniske have er ikke inkluderet.
I har formiddagen fri til oplevelser på egen hånd, alt efter hvad I har lyst til.
Herefter venter en ikonisk oplevelse, som måske vil lagre sig i hukommelsen altid. I skal med bumletog gennem vidunderlig smuk natur til den lille hyggelige by Ella.
Efter morgenmaden tjekker I ud fra jeres hotel og kører derefter først med jeres private chauffør til byen Nuwara Eliya. Det er en tur på omkring tre timer, og det kan lyde langt, men det er en ubeskrivelig smuk tur med masser at kigge på undervejs, så tiden går hurtigt. Efter ankomsten til Nuwara Eliya er der tid til at købe lidt mad og drikke til togturen, spise noget frokost og se jer lidt omkring. Nuwara Eliya kaldes også ”Lille England” på grund af dens karakteristiske engelske landsbystil. Byen ligger smukt omkranset af dale og bjerge og med temarker, så langt øjet rækker.
Herefter kører jeres chauffør jer otte km til stationen Nanu Oya, hvor I hopper på toget. I har nu en eventyrlig togtur på tre timer foran jer gennem det grønne højland. Toget tøffer forbi rullende temarker, rislede vandfald, lokale landbrug og gennem små byer. På stationerne kan I iagttage, hvordan de lokale familier stiger af og på med alle deres pakkenelliker, madpakker i flere etager, te på termoflaske, og hvad der elles skal til.
Efter tre timers slow travel er I fremme i Ella, hvor jeres chauffør venter på at køre jer det sidste stykke til jeres hotel. Han har haft bagagen med i bilen, så den skal I ikke spekulere på. I indlogeres med smuk udsigt til bjergene.
Træk den friske bjergluft dybt ned i lungerne og slap af med en kold drink eller en kop te på hotellets terrasse eller på jeres egen balkon.
Strækningen mellem Kandy og Ella tilbagelægges delvist med tog. Nyd turen gennem det smukke højland.
En guidet vandretur i den sprøde morgenluft til Ella Rock er første punkt på dagsordenen.
I følger togskinnerne og går langs marker, hvor der dyrkes grøntsager, te, gummi og andre afgrøder, indtil I er fremme ved det smukke udsigtspunkt. Her nyder I en kop te og en roti (en slags pandekage) fra den lokale salgsbod, mens I nyder landskabet – på en klar dag kan I se helt ud til kysten.
Resten af dagen kan I gå en tur i den hyggelige by og slappe af på hotellet.
Bemærk: Guidet vandretur kræver tilkøb af udflugt.
Denne rejse er til jer, der sætter pris på vandreture i den smukke natur. Tag med på en guidet vandretur til den berømte Ella Rock.
Endnu en tur ud i højlandets smukke natur er på programmet i dag.
I starter dagen med at tage den lokale bus til den nærliggende landsby Dambetenna og herfra en tuk-tuk for at nå ud til det såkaldte Lipton’s Seat. Det var tebaronen Thomas Liptons yndlingssted, hvorfra han skuede ud over sine besiddelser og udtænkte nye planer for sit verdensomspændende teimperium. I nyder udsigten og en kop te fra stedets lille salgsbod, før I vandrer ca. 5 km gennem temarkerne tilbage til Dambetenna.
Resten af dagen kan I nyde naturen omkring Ella. Gå f.eks. ud til den fine Nine Arches Bridge eller til Little Adam’s Peak.
Om aftenen kan I spise middag på en af de mange hyggelige restauranter i hovedgaden, der præges af særlig packpacker-stemning.
Bemærk: Guidet vandretur kræver tilkøb af udflugt.
Nu, hvor I er omgivet af temarker, skal I naturligvis besøge en tefabrik, hvor I kan følge processen fra jord til bord.
Briterne, som i sin tid satte dyrkningen af te i system, lod en del materiel stå, da de forlod det daværende Ceylon i 1948, og teen produceres i de fleste tilfælde på selvsamme materiel. Rundvisningen på tefabrikken slutter med smagsprøver på de forskellige sorter.
Herefter skal I videre mod rejsens næste stop i Udawalawe. På vej ud af Ella stopper I ved det berømte Rawana Falls, et smukt vandfald delt i et øvre og nedre fald. Til stedet knytter sig en spændende historie fra den hinduistiske mytologi om en srilankansk konge, der kidnappede Sita, der var guden Ramas brud, og gemte hende af vejen i hulerne bag ved vandfaldet.
Suidst på dagen tjekker vi ind på vores 4-stjernede hotel i Udawalawe, som ligger idyllisk omgivet af naturlige vandveje.
I begynder dagen med et besøg i Elephant Transit Home, hvor I møder en flok elefantunger, der af den ene eller anden grund ikke kan klare sig selv.
De bliver derfor trænet til et frit liv, og når de er klar, sættes de ud i Udawalawe-nationalparken. I betragter elefanterne på afstand, da de ikke må vænne sig til kontakt med mennesker.
Frokosten er inkluderet i dag, men I skal selv gøre en indsats, idet I besøger et privat hjem, hvor I rører i gryderne sammen med familien, der bo der. Det ender op med et dejligt lokalt måltid og et spændende indblik i srilankansk hverdag.
Om eftermiddagen kører I ud i den store Udawalawe National Park på udkig efter de store elefantflokke, der holder til her. Sri Lanka er hjemsted for de største elefantflokke i Sydøstasien, så det er nærmest umuligt ikke at se dem i nationalparken.
Herudover vil I formentlig se mange farvestrålende fugle på jeres køretur rundt i parken.
Bemærk: Besøg hos elefanter, besøg i landsby og safari gamedrive kræver tilkøb af udflugter.
Turen går nu ud til badeferien i strandbyen Mawella Beach i det sydlige Sri Lanka, hvor der venter fem dage med sol og sommer.
I sættes af ved strandhotellet, der ligger en 3-4 km syd for byen Tangalle og kan se frem til nogle dage med total afslapning på stranden. Her er selvfølgelig også muligheder for at tilkøbe udflugter, hvis jeres lyst til oplevelser endnu ikke er tilfredsstillet. Det sydlige Sri Lanka er blandt andet kendt som det ideelle udgangspunkt for hvalsafarier, idet blåhvaler på træk svømmer forbi i havet udenfor Sydsrilankas kyster.
I har god tid ved den skønne strand i Mawella Beach. Vil I prøve noget andet end stranden er der gode muligheder for at spotte en hval på en hvalsafari syd for Sri Lanka. I bor på Halcoyn Mawella Beach Hotel lige på stranden.
Spark skoene af, begrav de bare fødder i sandet og nyd livet på stranden.
Trænger I til afveksling, kan vi varmt anbefale jer at besøge den gamle koloniby Galle, der har et meget fint fort bygget af hollænderne i 1663 og udråbt af UNESCO som verdensarv.
Byen var i det 17. århundrede Sri Lankas vigtigste havneby og et vigtigt stoppested for skibe, der sejlede mellem Europa og Asien. Gå en tur på fortets ringmur og indenfor bymuren, hvor I finder mange fine eksempler på kolonistilsarkitektur og masser af hyggelige cafeer, restauranter og butikker.
Vi kan også anbefale en sejltur ud på havet, hvor I kan komme på hvalsafari. Flere forskellige hvalarter svømmer i Det Indiske Ocean omkring Sri Lankas sydspids, og det er altid en fascinerende oplevelse at se disse havets kæmper i deres eget element.
Der er rigtigt gode chancer for, at de dygtige bådførere finder hvaler på sejlturen, og når dyrene dukker op, betragter vi dem naturligvis i respektfuld afstand.
Med mindre altså, at hvalen ønsker at komme tæt på os. Det forekommer nemlig også. På dag 15 går det hjemad igen, men først sidst på dagen, så I har god tid på stranden i løbet af dagen.
På visse tider af året er der rigtigt gode chancer for at se en hval i Det Indiske Ocean omkring Sri Lankas sydspids.
I ankommer til Danmark efter en behagelig flyvetur fra Sri Lanka.
Tag de første skridt mod drømmerejsen, og kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Vi kan skræddersy rejsen fra ende til anden, så den passer til dine ønsker og behov, eller du kan få tilpasset en af vores eksisterende rejseforslag – det koster ingenting, og du binder dig ikke til noget. Vi glæder os til at høre fra dig.
Kom til et spændende foredrag om rejser til XXX-TEMPCONTENT. Vi holder mange foredrag året rundt på vores kontor i København og to gange om året i Aarhus. Foredraget er gratis, men tilmelding nødvendig.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.