Essensen af Sri Lanka - med Nilaveli Beach Sri Lanka Individuel rejse
Bo midt i temarkerne, oplev masser af UNESCO-verdensarv og nyd livet på smukke Nilaveli Beach.
Jungle Beach by Uga Escapes er et virkeligt skønt og luksuriøst resort med fantastisk beliggenhed på en bred og nærmest øde sandstrand ud mod Den Bengalske Bugt.
Resortet er bygget helt ind i den omkringliggende natur, så man må sno sig uden om de træer, der var der først, og det giver en herlig jungleagtig atmosfære.
Allerede i tjek-ind-området lukker skoven sig om jer, og fornemmelsen af at befinde sig i den frodige jungle fortsætter, når I vises ned i de smukke værelser.
Vælg mellem Lagoon Cabin og Jungle Cabin, der har udsigt ud over en smuk lagune, Beach Cabin, der ligger ned mod stranden, og Jungle Cluster Cabin, der ligger i klynger af tre rundt om en privat pool. Der er naturligvis også en dejlig fælles pool omgivet af liggestole, en hyggelig bar og fiskedamme.
Alle værelserstyper er smukt indrettet med naturens materialer og har privat terrasse.
De dygtige kokke koncentrerer sig om srilankanske specialiteter samt klassikere fra det vestlige køkken og ikke mindst havets råvarer, der gerne tilbederes på en stor grill på stranden under stjernehimlen. Kokkene arrangerer gerne en privat middag på stranden bestående af en overdådig buffet med alt godt fra havet.
Vores store indtryk fra rejsen var: Ella Rock, Befolkningens generelle imødekommenhed, At religioner var side om side og i harmoni, Dyrelivets mangfoldighed og Frodigheden på øen - fantastisk grønt alle vegne.
Pia & Ulla, København
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.