På ekspedition med Stjernegaard
Hans og Anette oplevede en fortryllende rejse til Grønlands vestkyst med HX Hurtigruten Expeditions. Læs om deres eventyr med storslået natur, dyreliv og unikke møder med den grønlandske kultur.
Sommeren kalder på kolde drinks, strandture og højt feriehumør, og det er den helt rigtige årstid til at give efter for rejselysten.
Er du til europæiske sandstrande, tropiske eventyr, øhop eller storbyferie? Mulighederne stiller sig i kø, når sommerrejsen skal besluttes.
Gå på opdagelse i vores rejseudvalg, og gør din sommerferie 2025 til noget helt særligt. Vores rundrejser til Norden ligger særligt i sommermånederne, hvor vejret arter sig. Rejs til Grønland, Island eller Færøerne, hvor du kan vandre i den rå natur.
Vi har også krydstogter i Kroatiens skærgård og langs Norges kyst samt gode muligheder for at komme til den sydeuropæiske charme i Portugal.
Vi har masser af rejser til dig, der søger en oversøisk sommerferie. Rejs vestpå til Caribien og hold ferie i Cuba eller på De Vestindiske Øer.
Vi har også rejser til USA, Peru, Ecuador, Costa Rica og Brasilien. Hvis du vil til vands har vi flere krydstogter til Canada - se eventuelt vores transatlantiske krydstogt i august, hvor rejsen går hele vejen til New York til Island.
Østpå venter tropestrandene og den smukke natur på Bali, i Vietnam, det sydøstlige Thailand, Borneo, Malaysia, Myanmar, Sri Lanka og Seychellerne. Uanset hvad du vælger, er du sikker på at få en uforglemmelig sommer!
Foretrækker du at rejse i selskab med andre, eller vil du hellere udforske på egen hånd?
Kan du ikke få oplevelser og viden nok på din rejse? Eller drømmer du om en sommerferie i fred og ro? Hos Stjernegaard tilbyder vi fire forskellige rejsekoncepter, og vi har med garanti et, der passer til dig. Vælg mellem vores individuelle rejser, mageløse oplevelser, rundrejser med dansk rejseleder og krydstogter med et hav af eventyr.
På langt de fleste rejsemål har vi udarbejdet en række rejseforslag til rejser, du kan foretage på egen hånd. Med det sagt er du selvfølgelig aldrig overladt til dig selv, for du har altid Stjernegaard i ryggen. Vi sørger for at booke dit hotel, transport, eventuelt egen bil og udflugter i det omfang, det passer dig og dine medrejsende. Med andre ord har vi banet vejen for, at du kan opleve verden efter dit hoved – og holde sommerferie i dit eget tempo.
Mageløse oplevelser
Med denne rejseform rejser du i selskab med en lille gruppe bestående af max 20 personer. Afgangene og ruterne er faste, prisen er god, og du vælger selv, om du vil opleve de forskellige steder på egen hånd, eller om du vil tilkøbe udflugter. En rejseform til dig, der vil opleve meget til en god pris.
Se mere om vores Mageløse rejser.
En rundrejse med dansk rejseleder er en oplevelsesrig rejse, hvor du får et dybdegående kendskab til rejsemålets natur, kultur og historie. Du rejser i selskab med en mindre gruppe samt rejselederen, kommer tæt på det lokale liv og dykker lidt dybere. En social og lærerig rejseform, hvor der er lagt vægt på den gode balance mellem et fast program og tid til at lade de store indtryk rodfæste sig.
Se alle vores rundrejser med dansk rejseleder.
Krydstogterne med dansk rejseleder er en herlig og bekvem måde at rejse på. På skibet bliver du forkælet med wellness, underholdning og service i verdensklasse. Afhængig af hvor krydstogtet tager dig hen, kan du se frem til storslåede naturoplevelser, fortryllende strande, nye kulturindtryk og storbyliv. Skibene tilbyder et spændende udflugtsprogram, men du kan også vælge at drage på egne eventyr i løbet af dagen.
Se alle vores krydstogter.
Hos Stjernegaard har vi stor erfaring med oversøiske rejsemål, men vi har også et håndplukket udvalg af europæiske destinationer i topklasse!
Vi kan eksempelvis slet ikke stå for Kroatiens funklende, azurblå øhav og den smukke natur i Nationalparken Plitvicesøerne. Landet har dybde, kulturel charme og en dramatisk historie, som du kan opleve til vands og til lands med vores krydstogt til sommer eller på sand Tidsrejse gennem Sydbalkan.
Du kan også tage med nordpå, når vi eksempelvis rejser til Øriget Færøerne - Nordatlantens grønne juvel, eller opleve naturens kræfter, når vi kommer Island rundt. Drømmer du om et eventyr til søs, sejler vi også til Norges kringlede kyst, hvor du oplever de norske fjorde, grønne fjelde og eventyrlige midnatssol.
Hvis du vil sydpå, er Portugal et oplagt valg. Kom på øhop blandt farverige øer i Azorerne, oplev den dramatiske Dourodal og besøg de gamle landsbyer, hvor prangende arkitektonisk æstetik og sydeuropæisk charme går hånd i hånd.
Pengene rækker lidt længere i Asien, hvor du i Thailand eller Vietnam kan du nyde et godt streetfoodmåltid til omkring 20 kroner. Du får også mere hotel, luksus og oplevelser for pengene. Vidste du, at en hel familie (4 personer) kan komme til Bali for omkring 50.000 kroner? Inklusive fly, hotel og udflugter vel at mærke!
Verden er spækket med overvældende natur, charmerende folkefærd og interessante historier, der bare venter på at blive udforsket. Rejser du på sommerferie til De Vestindiske Øer, Asien, Sydamerika eller langt ud i Det Indiske Ocean, oplever du natur og kultur, der er markant anderledes end den, vi kender fra vores egne breddegradder med oplevelser for livet til følge.
Skal børnene med, så er det i skolernes sommerferie, I har tiden til at opleve den store verden sammen. Drømmer I om et øhop i Bali eller en rundrejse i USA, er I ikke bare sikret godt vejr men kan også være sikre på, at I kan tage jer den tid, sådan en ferie fortjener.
Gå med drømmen i stedet for strømmen, og kom hjem med nye og markant anderledes oplevelser end naboen, kollegaen og resten af venneflokken. Verden er fyldt med øde strande, lokale oplevelser og mad, der bare venter på at blive opdaget og nydt.
Holder du ferie på Bali, på St. Croix eller i Seychellerne er du ikke bare langt væk i fysisk forstand. Mentalt føler du måske også, at du er lysår fra Danmark, og det kan være lige det, du har brug for, hvis du vil helt ned i gear på din sommerferie.
Mens der er højsæson i Europa i juni, juli og august, er der lavsæson andre steder i verden.
Lavsæson kan betyde regntid, men regntid betyder ikke, at regnen er konstant. Så kan du leve med et dagligt regnskyl og lidt skyer på himmellærredet, kan du nyde rigtig godt af at rejse i lavsæsonen, hvor prisen i øvrigt er ganske fordelagtig.
Rejser du uden for sæson, er turisterne færre, og du får således mulighed for at opleve en lidt mere autentisk side af rejsemålet. Samtidig er der langt større chance for, du får seværdighederne for dig selv. Er der natur på programmet, kan du glæde dig over kraftige vandfald og frodige, grønne skove.
Ofte kan du som rejsende i lavsæsonen se frem til lavere priser på både hotel, fly og daglige fornøjelser. Dog må man også forvente, at det ikke er alle udflugter og oplevelser, der er mulige i lavsæsonen.
I tvivl om, hvor din sommerferie 2025 skal gå hen? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev her, og bliv løbende opdateret med inspiration, nye rejser og gode kampagnetilbud.
Ønsker du at tale med en rejsekonsulent, så ring til os på 70 404 358, eller kom forbi kontoret ved Østerport i København til en uforpligtende snak.
Hans og Anette oplevede en fortryllende rejse til Grønlands vestkyst med HX Hurtigruten Expeditions. Læs om deres eventyr med storslået natur, dyreliv og unikke møder med den grønlandske kultur.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.