Hvorfor vælge denne rejse:
-
Kombiner to paradisøer, La Digue og Praslin
-
Smukke Anse Source d'Argent-stranden
-
Skønne restauranter på Praslin
-
Nationalparken Vallée de Mai (UNESCO)
-
Den verdensberømte Anse Lazio-strand
13 dage fra 23.765 kr.
Bestil tilbudBesøg to af Seychellernes paradisøer på denne rejse, hvor I fordeler dagene ligeligt mellem La Digue og Praslin. To helt unikke paradiser, der gemmer på en helt særlig natur og et spændende dyreliv.
Straks efter, at I er landet på hovedøen Mahé, tager I den lokale færge, først til naboøen Praslin, og herfra videre til La Digue.
Eventuel træthed efter rejsen forsvinder som dug for solen, når I ankommer til det lille færgeleje på La Digue – her emmer det af paradisø og tilbage-til-naturen-stemning!
Øens hoteller og pensionater ligger i gåafstand fra færgen. Jeres bagage køres i en trækvogn til hotellet, og nu venter fem dage i lavt gear. Det er et absolut must at cykle en tur ud til Anse Source d’Argent-stranden, som I måske kan genkende fra diverse postkort. Det bliver ikke meget smukkere.
Efter den gode begyndelse på La Digue tager I færgen tilbage til Praslin, hvor I indlogerer jer på et af vores gode hoteller ved den skønne Cote d’Orstrand. Her er der lidt mere liv og flere restauranter at vælge mellem, uden at der på nogen måde er overrendt.
På Praslin er det næsten et must at besøge den UNESCO-beskyttede nationalpark Vallée de Mai, hvor I kan se de særlige dobbelte kokosnødder, som kun findes dette ene sted i hele verden.
Også den verdensberømte Anse Lazio-strand bør være på jeres to-do-liste på La Digue. Glæd jer til at opleve to fremragende bud på paradis!
Vil I opleve mere, så tag et stopover i Dubai på ud- eller hjemrejsen. Dermed kan I supplere strandliv med storby og få shopping i verdensklasse, besøge verdens højeste bygning, tage på ørkensafari og meget mere.
By | nætter | Inkluderet | Opgradering |
---|---|---|---|
La Digue 5 nætter: La Digue | 5 | Cabanes des Anges | Le Repaire Boutique Hotel Le Domaine de L'Orangeraie Resort & Spa |
Praslin 5 nætter: Praslin | 5 | Les Lauriers Eco Hotel | L´Archipel Coco de Mer Hotel |
Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.
Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.
Dette lille guesthouse er et fund på La Digue. Det hyggelige Le Repaire ligger kun 10 minutters gang fra hovedbyen, hvor færgen lægger til, og er dermed tæt på det lokale liv og restauranter. Hotellet ligger ud til en vidunderlig strand, og der er tilmed en lille pool i haven, hvis man ikke ønsker at bade i havet.
Naturen på La Digue er enestående. Det er en venlig og imødekommende befolkning. Plus spændende restauranter med lækker mad.
Mogens Mørtz, Jyderup
I finder jer til rette i flysædet og flyver i første omgang til Dubai, hvor I faktisk har mulighed for at stå af og blive et par dage for at opleve en spændende og anderledes storby. Hvis I vil direkte til øparadiset, nøjes med at skifte fly og rejser gennem natten til Seychellerne.
Om morgenen sætter flyet landinghjulene på asfalten i den lille internationale lufthavn i Victoria, som er Seychellernes hovedstad.
I går gennem paskontrollen og henter jeres bagage, og herefter er I klar til at stikke over havet med den lokale færge, først til naboøen Praslin, og herfra videre til La Digue.
Herefter sænker freden sig - I er fremme på La Digue, hvor alting foregår i det tempo, som passer sig for en miniput-tropeø. Der er stort set ingen biler på øen, så jeres bagage bliver formentlig kørt i en trækvogn til det hotel, I har valgt at tilbringe de næste fem dage på.
Vi anbefaler tre muligheder i forskellige kategorier: en hyggeligt pensionat i gåafstand til stand og "by", et godt hotel i det 3-stjernede segment og et luksusuriøst resort til den kræsne gæst.
Det er kendetegnende for La Digue, at hotellerne er små - store kædehoteller passer slet ikke ind her.
Efter en lang rejse er I klar til at få en dukkert i havet og mærke det fine, hvide sand, som også kendetegner øen.
Det er ikke rigtigt til at tro det, men La Digue ser faktisk sådan ud! Det er vist det, man kalder postkortmotiv.
La Digue er hjemsted for de mest fantastiske strande, man kan forestille sig.
Den mest kendte er uden tvivl Anse Source d’Argent-stranden, som ligger i cykelafstand fra jeres pensionat eller hotel. Den er prototypen på en paradisstrand med kridhvidt sand, blåt hav og gråsorte granitblokke med bløde former skabt af vind og vejr gennem årtusinder. Det findes ikke smukkere!
Man betaler et mindre beløb for at komme ned til stranden, og I må gerne slå jer ned med håndklæde og en frokostsandwich. Der er dog ingen særlige faciliteter, så det kan også være, at I foretrækker en af øens andre vidunderlige strande, men det er et must at se Anse Source d’Argent-stranden.
I kan også cykle gennem Veuve-naturreservatet og bevæge jer op på den 300 meter høje top med det sigende navn, Belle Vue.
Om aftenen kan I spise et godt måltid på en af de små restauranter i La Passe eller La Reunion, og vil I forkæle jer selv, så spis en middag på La Domaine de L’Orangerai – øens eneste luksusresort.
Første kapitel af ferien er forbi, og I tager I færgen tilbage til Praslin, hvor der venter endnu fem dage på en dejlig strand, hvor der er væsentlig mere liv, end I er vant til fra La Digue, men det har jo også sine fordele.
Ved færgelejet venter en chauffør på at køre jer til det hotel, I har valgt. Alle tre hoteller, som vi anbefaler til denne rejse, ligger på eller i umiddelbar nærhed af Cote d’Or, som er en af øens allerbedste strande. Her på Praslin har I det hele: fantastiske strande, god mad og lidt liv i gaden - dog på den behageligt dovne, kreolske måde.
Praslin er kendt for dobbeltkokosnødden, som de fleste kan blive enige om, hvad ligner... og for sine kæmpestore skildpadder.
Glæd jer til at slentre i vandkanten på den lange Cote d’Or-strand, hvor også de lokale kommer ned for at bade, og til at spise is i skyggen, få en drink på en af barerne, og hvad der ellers hører til en ferie i troperne.
En af dagene bør I give jer tid til at besøge det enestående naturreservat Vallée de Mai midt på øen – en jurassic park med kæmpestore træer og et endemisk dyreliv, det vil sige dyrearter, som kun lever her.
Reservatet er dog mest kendt for at være hjemsted for dobbeltkokosnødden, coco de mer, verdens største frø, som på hele kloden kun findes her – denne kæmpestore kokosnød har decideret kvindelige former, der kalder smilet frem.
Herudover vokser der vanilje op ad de slanke træstammer i reservatet, her er smukke orkideer, og sjældne fugle, der kvidrer, mens man går en guidet tur rundt i det, som nogle også mener er det oprindelige Edens Have.
Vallée de Mai er på UNESCOs liste over verdensarv.
Et andet skønt sted at besøge, mens I er på Praslin, er Anse Lazio-stranden, måske øens smukkeste, som har de samme furede klippeformationer, som dem I så på Anse Source D’Argent-stranden på La Digue. Øen er for øvrigt omgivet af en stort koralrev, så hvis I er dykkere eller har lyst til at opleve livet under havoverfladen med maske og snorkel, så er Praslin et rigtigt godt sted at gøre det.
Der er mange spisesteder omkring Cote d’Or. Et af de mest kendte steder er Cafe des Arts på Le Duc de Praslin-hotellet. Her serveres der veltilberedt hummer og mange andre dejlige retter i den varme tropeaften.
Der er nok tid til en sidste dukkert i Det Indiske Ocean, inden I skal med lokalflyet tilbage til Mahé og derfra videre med fly mod Danmark med stop i Dubai. Måske har I lyst til at blive nogle dage i Dubai for at shoppe, tage på ørkensafari og andre sjove aktiviteter. Vi tilbyder flere hoteller til gode priser samt udflugter med engelsktalende guider i byen.
Tag de første skridt mod drømmerejsen, og kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Vi kan skræddersy rejsen fra ende til anden, så den passer til dine ønsker og behov, eller du kan få tilpasset en af vores eksisterende rejseforslag – det koster ingenting, og du binder dig ikke til noget. Vi glæder os til at høre fra dig.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.