Strandferie på Mahé Seychellerne Individuel rejse
Fast base på dejlige Mahé, hvor I nyder livet med 75 strande inden for rækkevidde. Evt. med stopover i Dubai.
Søger du et luksuriøst ophold på hovedøen Mahé, er Kempinski Seychelles Resort en glimrende mulighed til dig.
Her finder du alt, hvad hjertet begærer, når det gælder en ferie i strandkanten uden kompromiser. Hotellet er bygget i 2012 og har en smuk tropisk have med kokospalmer i alle retninger. Her nyder du livet, inden du bevæger dig ned til den vidunderlige sandstrand Baie Lazare, få skridt fra resortets værelser.
På stranden i den halvmåneformede bugt på Mahés sydvestlige kyst går tiden helt af sig selv, og du kan selv bestemme, om du bevæbner dig med en god bog i strandstolen eller udforsker virkeligheden under havoverfladen med dykkermasken på. Der er nemlig masser af farverige fisk og levende koraller i havet lige ud for resortet, og det er bare om at gå på opdagelse. Trænger I til at røre benene, kan I med fordel gå til toppen af et bjerg, der ligger i resortets baghave. Det tager ikke meget mere end et kvarter at nå toppen og den fortryllende udsigt over området.
Vi tilbyder flere forskellige værelser på Kempinski Resort: Superior Hill View værelse, Deluxe Ocean View værelse, Deluxe Ocean View Garden værelse og Deluxe Lagoon View Suite. Alle værelser har eget bad og toilet, gode senge, sikkerhedsboks samt TV. Man kan bo 2 voksne og 1 barn på de 42 m2, som værelserne måler. Der er privat balkon eller terrasse på alle værelserne, men den smukke udsigt varierer mellem alle værelser. Forskellen mellem værelserne er nemlig primært udsigten og det deraf skiftende lysindfald.
Fra Superior Hill View værelset har I udsigt til den grønne verden i haven, bjergene eller en lille lagune. Deluxe Ocean View værelset har kig til havet, Deluxe Ocean View Garden værelset har direkte adgang til havet og haven fra jeres private terrasse, mens Deluxe Lagoon View Suiten tilbyder privat terrasse eller balkon med udsigt til lagunen. Værelserne med havudsigt har mere dagslys.
Om aftenen disker caféen op med en dejlig buffetrestaurant, mens L’Indochine frister med friskfanget fisk og skaldyr i et spændende, asiatisk fusionskøkken.
På resortet ligger der 2 barer og 2 restauranter. Morgenmaden serveres i Café Lazare, der ligesom sandstranden er opkaldt efter den franske opdagelsesrejsende Kaptajn Lazare Picaut.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.