Pragtfulde Portugal
Download rejsebeskrivelse

8 dage fra 15.990 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Pragtfulde Portugal Dagsprogram

Rundrejse med dansk rejseleder 8 dage fra 15.990 kr.

4.7   (203 anmeldelser)
Porto by_flod_03

Dag 1

DANMARK – PORTO

Vi lander i Porto midt på dagen eller sidst på eftermiddagen, afhængigt af rejsedag.

Vi indkvarterer os på et godt hotel tæt på Dourofloden og byens gamle kvarterer. Dem, som har lyst, kan sammen med rejselederen gå en lille tur  til den levende Ribeirakaj, og fra første parket nyde Dourofloden, de smukke broer og den hyggelige stemning.

Portugal Pragtfulde Portugal Juli2023
Pasteis De Nata

Her skal i bo

Facade Inkluderet i prisen
Porto

Hotel Neya Porto

Dag 2

PORTO, BYVANDRING OG BESØG I ET AF DE BERØMTE PORTVINSHUSE

I selskab med vores danske rejseleder skal vi i dag til fods udforske landets næststørste by, som er iklædt malede kakler - de traditionelle såkaldte azulejos - og som rummer prestigefyldte portvinshuse og pastelfarvede byhuse.


Vi tager os god tid under vores byvandring, og nyder byen i fulde drag. Fra vores hotel ved Dourofloden lægger vi vejen forbi Bolsa-paladset, Portos nyklassicistiske vartegn og San Francisco-kirken.

Derfra spadserer vi videre opad gennem den gamle bydel til barokkirken Clerigos fra 1700-tallet. Vi går på brostensbelagte gader med farverige byhuse og over smukke pladser, og vi kommer helt tæt på kulturarven og arkitekturen.

Vi lægger vejen fordi boghandleren Livraria Lello og skifter for en kort stund spor – måske endda univers. Den gamle boghandel, samt resten af Porto, er nemlig en af inspirationskilderne for Harry Potter-forfatteren J. K. Rowling. Hun boede flere år i byen og fik undervejs nogle af de fortryllende idéer til serien, der har solgt mere end en halv milliard eksemplarer verden over.

Det kommer derfor ikke bag på os, at der ofte er lang kø foran boghandleren, så vi nøjes med at kigge på opløbet og høre historien om den verdensberømte forfatter.

Vi blander os med pendlerne og besøger togstationen São Bento, ansigtet for den traditionsrige kakkelkunst i Portugal. Mosaikkerne kaldes azulejos, og banegårdens vægge rummer omkring 20.000 kakler i blåhvide nuancer. Overalt i Portugal sætter kaklerne sit kulørte præg på museer, kirker, togstationer og private hjem og med sit hvide stukloft og hvælvede indgangspartier, er São Bento-banegården et godt sted at studere kunstarten.

Undervejs gør vi et stop ved en af Portos klassiske caféer for at smage på det lokale bagværk og få en formiddagskaffe. Vi fortsætter ned gennem det charmerende gamle Porto mod Dourofloden og krydser broen over til Villa Nova de Gaia, der er kendt for sine portvinshuse med kældre, der bugner af portvin fra Dourodalen.

Der bliver også tid til frokost på en af de mange restauranter, som ligger langs floden, og bagefter skal vi på en rundvisning i et af de berømte portvinshuses vinkælder, hvor vi naturligvis også smager på portvinen.

Vi slutter programmet sidst på eftermiddagen i Vila Nova de Gaia, og man kan nu gå med rejselederen tilbage til hotellet, eller selv finde hjem senere.

Efter en lang og spændende dag, kan man vælge at nyde hotellets gode restaurant og hyggelige bar på tagterrassen med fantastisk udsigt over floden. Få minutters gang fra hotellet findes også flere restaurantmuligheder.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Facade Inkluderet i prisen
Porto

Hotel Neya Porto

porto_turim oporto hotel_gl._bydel
Porto_Torre dos Clerigos_02_hf Gaia_portvinshuse_01

Byvandring i stemningsfulde Porto med de farverige huse og stejle brostensbelagte gader på den ene side af floden og de legendariske portvinshuse på den anden side af floden. 

Dag 3

PORTO, BAROKTRAPPEN I BRAGA, DOURODALEN MED FROKOST, VANDRING, SEJLTUR MED RABELOBÅD OG INDKVARTERING PÅ VINGÅRD

Vi tager tidlig afsked med Porto og begiver os nu mod Dourodalen. Første stop på vejen er Braga og den storslåede Bom Jesus do Monte.

Denne helligdom er et kristent pilgrimssted, med en imponerende baroktrappe, som fører én de 116 meter op til kirken, der ligger for enden af trappen på en skovklædt bakketop med formidable udsigt. I 2019 blev helligdommen  optaget på UNESCOs Verdensuklturarvsliste. Vi vælger nok at starte oppe ved kirken, og gå ned af de cirka 600 trappetrin.

Derefter går turen videre til Dourodalen med dens betagende kuperede terræn, hvor vinstokkene pakker skråningerne ind. Vi har prioriteret god tid til dalens fantastiske oplevelser, hvor vi har to hele dage til at udforske vinterrasserne, besøge de unikke lokalsamfund, køre i tog langs Dourofloden med udsigt til de frodige bakker, sejle på floden i en traditionel rabelobåd, og vandre gennem vinmarkerne.

Vores første stop er den fine by Provesende, hvor vi skal have en frokost i den lille lokale restaurant, og ellers bare nyde stemningen i den fine lille by, som ligger midt i fantastisk natur.

Efter frokost kører vi med bussen til Pinhão, en tidligere vigtig handelsby, som ligger i en flodbredning, hvor hvidkalkede huse med røde teglsten kryber op ad dalsiderne. I dag er byen forholdsvis stille, og vi skal bl.a. se Pinhão banegård, som er rigt udsmykket med kunstværker af azulejos - mosaikkerne, der afbilleder landskabet fra Dourodalen gennem tiden.

Fra byens havn stævner vi ud på Dourofloden om bord på vores eget lille træskib, en såkaldt rabelo. Det traditionelle fragtskib stammer fra Douroregionen, og før i tiden var rabelobådene indbegrebet af Dourodalen med deres buede facon og vigtige funktion. Før jernbanens indtog i dalen var floden nemlig den hurtigste og letteste fragtrute, men i dag bruges bådene kun til festlige lejligheder. Fra skibsdækket får vi et unikt udsyn til de vinstokklædte skrænter, når vi glider langs floden gennem det UNESCO-beskyttede vindistrikt.

Tilbage på land bliver vi kørt til vores hotel for de kommende to nætter, den charmerende vingård Hotel Rural Casa dos Viscondes da Varzea.

Her er vi omgivet af Duorodalens fortryllende grønne landskab som består af vinmarker, olivenlunde og frugtplantager. Den autentiske portugisiske charme og rolige atmosfære er ikke til at undgå.

Vi mødes til middag i spisestuen, eller på terrassen hvis vejret tillader.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

Hotel Rural Casa Dos Viscondes Da Varzea 07 Inkluderet i prisen
Dourodalen

Hotel Rural Casa dos Viscondes da Varzea

Braga_bom do jesus_barok trappe_02
pinhao_douro_dalen_01 rabelo_boat_01

Vi besøger helligdommen Bom Jesus do Monte, og går ned af den imponerende baroktrappe. Dourodalen oplever vi fra alle vinkler. Vi sejler med rabelo-åd, kører med tog langs floden, vandrer gennem vinmarkerne og smager naturligvis på druerne.

Dag 4

DOURODALEN, TOG TIL FERRADOSA, VANDRETUR OG BESØG I LOKALSAMFUND

Vi vågner på vingården, indånder den friske dalluft og spiser morgenmad med udsigt.

I dag venter endnu en dag i Dourodalen, før vi påny er tilbage på vingården om eftermiddagen. Vi skal på en togtur gennem Dourodalen, der krydser de frodige, men ufremkommelige skrænter, og løber gennem 26 tunneller og over 30 broer.

Jernbanen stod færdig i 1887, og det er et under, hvordan arbejderne har lagt skinnerne i det barske terræn. Sporet løber mange kilometer langs Dourofloden, og vi ser en helt ny side af dalen gennem vinduerne i kupéen på denne del af strækningen, som også er en af de smukkeste.

Fremme på Ferradosa togstation bliver vi hentet af bussen, der kører os til et par udsigtspunkter højt hævet over floden. Her kommer vores kameraer helt sikkert på overarbejde, når vi betragter landskabet og Dourofloden, der glimter nede i bunden af dalen.

Fra højdedraget vandrer vi i omkring halvanden time cirka fire kilometer gennem mandel- og oliventræer mod Pereiros, et landsbyfællesskab med ældgamle og stolte traditioner. Der er også mulighed for i stedet at køre med bussen og vente på vandregruppen i den fine lille by.

Byens beboere bager brød sammen i en fællesovn, opdrætter geder på skråningerne, og i dagens anledning har de inviteret os på en landfrokost af lokale råvarer. Lokalsamfundet er ikke en turistdestination, og derfor er smagen af Sr. Josés olivenolie, Sr. Antonios vin og brødet fra fællesovnen udelukkende vores.

Hen ad eftermiddagen kører vi tilbage til vores vingård, hvor vi heldigvis har endnu en overnatning.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

Hotel Rural Casa Dos Viscondes Da Varzea 07 Inkluderet i prisen
Dourodalen

Hotel Rural Casa dos Viscondes da Varzea

Langbord Pereiros 3 Langbord Pereiros 4

Undervejs på togturen gennem Douro-dalen har vi en helt fantastisk udsigt. Efterfølgende besøger vi landsbyfællesskabet i Pereiros. Her har vi unik adgang til de særegne traditioner, mens vi smager på råvarerne til frokost og nyder det virkelige liv i Dourodalen.

Dag 5

DOURO-DALEN, VIDERE TIL UNIVERSITETSBYEN COIMBRA, BESØG I SKIFERLANDSBY OG OVERNATNING PÅ HISTORISK POUSADA I SERTÂ

Oven på to smukke dage i Douroregionen kører vi efter morgenmaden et par timer sydpå mod det centrale Portugal og universitetsbyen Coimbra.

tilbage i 1200-tallet var Coimbra Portugals hovedstad i mere end 100 år, og monumenterne fra kongernes tid sætter stadig sit præg på byen. Universitetet fra 1290 er ét af Europas første, det er Portugals ældste og byens vartegn. Vi tager på en guidet rundvisning med lokalguide på det gamle universitet med de stolte traditioner. 

Derefter går vi ad hyggelige smalle stræder forbi byens ældste katedral og ned mod den gamle byport, Arco de Almedina, et levn fra den arabiske belejring af byen i middelalderen. Siden har den smalle byport beskyttet byen mod angreb udefra, og i mere end 400 år var det den eneste indgang til bymidten. Efter vi har orienteret os i Coimbras gamle bydel, er der tid til at nyde stemningen og spise frokost på egen hånd. 

Vi fortsætter i vores bus mod vores indlogering de næste to nætter. Men inden vi når helt frem, lægger vi vejen forbi en af de berømte skiferlandsbyer i det centrale Portugal. Aldeias do Xisto, som de hedder på portugisisk, har fået deres navn fra stenarten skifer, som man finder i bjergene i det centrale Portugal. Den lille landsby med blot én gade, hedder Casal de São Simåo, og fremstår i dag nænsomt restaureret med en fantastisk flot beliggenhed.

Blot en halv times kørsel herfra ankommer vi til vores skønne hotel for de næste to nætter. Hotellet er én af Portugals historiske pousadas, og selvom pousada løst kan oversættes til kro – og stederne er tro mod deres lokalhistorie – yder oversættelsen alligevel ikke stedet fuld retfærdighed. 

Pousadaerne er historiske bygninger, hvor charmebarometeret stiger helt til toppen. Det er bl.a. renoverede herregårde, fæstninger og klostre, der siden 1940’erne har budt gæster velkommen til unikke overnatninger med god lokal mad.

Vores pousada i Sertã er et tidligere kloster, der nu drives som et mindre familieejet hotel. Her oser af charme, og værelserne er store og moderne, da de er placeret i en nyere tilbygning.

Foran hotellet flyder en mindre flod, med en smuk gammel romersk bro henover. Vi spiser vores middag på familiens restaurant, som ligger i gåafstand fra hotellet.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Convento Da Serta 10 Inkluderet i prisen
Det centrale Portugal

Convento da Sertã Hotel

Coimbra_universitet_01
portugal_mad_05 Casal De Sao Simao 3

I dag besøger vi blandt andet skiferlandsbyen São Simão (nederst th.) efter besøget i universitetsbyen Coimbra. 

Særlige overnatninger og fokus på oplevelser

Denne rejse er velplanlagt med fokus på oplevelser og velvalgte hoteller. I Porto og Lissabon bor vi på fine hoteller med rigtig god beliggenhed.

I Dourodalen bor vi to nætter på en dejlig vingård midt i den pragtfulde natur.

I det centrale Portugal bor vi på en såkaldt pousada - et tidligere kloster der, med respekt for husets arkitektur, nu fremstår som et dejligt hotel. Dét er den rette måde at komme helt tæt på Portugals rige og fascinerende arkitekturhistorie. 

Hotel Rural Casa Dos Viscondes Da Varzea 07

Dag 6

SERTÃ, CENTRALPORTUGALS HØJDEPUNKTER VED TOMAR OG FÁTIMA

Efter morgenmaden kører vi mod tempelriddernes by, Tomar, som er en vigtig by i den portugisiske historie.

Her huserede tempelridderne ved rundkirken Convento de Cristo, og de byggede både borgen Castelo de Tomar, akvædukten ved Pegões og den gamle bydel i Tomar.

Ridderordenen havde til formål at beskytte områdets pilgrimme og korsfarere mod religiøse fjender, men i det 14. århundrede blev ordenen opløst, da den ifølge konger og adel havde opnået for stor magt. Det afstedkom en ny orden, Kristusridderne, der trækker tråde til senere tiders frimurere – en organisation, der er omgivet af dyb mystik den dag i dag.

Efter historietimen ved Tomar kører vi til pilgrimsbyen Fátima, et knudepunkt for det katolske trossamfund. Hertil valfarter katolikker fra hele verden, specielt i maj og oktober, for at opleve de to hellige basilikaer, der står overfor hinanden på den store plads. Santuário de Fátima er et storslået syn og har selvfølgelig fundet vej til UNESCOs Verdenskulturarvsliste.

Vi holder frokostpause i Fátima, og der er mange muligheder for at finde en god restaurant i bymidten, der naturligvis nyder godt af de fire millioner pilgrimme, der besøger byen årligt.

Efter vores oplevelser i Tomar og Fátima vender vi tilbage til Sertã, hvor vi kan slappe af på vores hotel, og om aftenen spiser vi sikkert middag sammen igen.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Convento Da Serta 10 Inkluderet i prisen
Det centrale Portugal

Convento da Sertã Hotel

Fatima_basilika_01
Tomar_convent_of_christ_01 tomar_aqueduct_01

Vi ser Pilgrimskirken i Fatima (øverst) og rundkirken ved det kristne kloster i Tomar (nederst og akvædukten ved Tomar.

Dag 7

SERTÃ, VIDERE TIL LISSABON, BÉLEM-TÅRNET, BYVANDRING I LISSABON OG MULIGHED FOR FADO-AFTEN

Efter morgenmaden sætter vi kursen mod Lissabon, hvor vi ankommer nogle timer senere.

Vi starter ved Bélemtårnet, som er et af Lissabons meget berømte vartegn og et mindesmærke for søfareren Vasco da Gama. I dag ligegr det ved bredden af Tejofloden, men oprindeligt lå bygningen midt i floden, men tidens tand har skubbet tårnet tæt ind til byen.

Vi kører ind til den gamle bydel i Portugals hovedstad, som er en spraglet charmetrold med sine ujævne byhuse, snørklede stræder og skæve skjulesteder. Bohemeatmosfæren flyder sideløbende med de gamle sporvogne, der utrætteligt bestiger byens stejle gader, og kunst og kultur ånder i bedste velgående i byen.

I Lissabon ligger små cafeterier og Michelin-restauranter side om side, ligesom de berømte fado-restauranter har hjemme i hovedstaden. Madscenen er alsidig, og kvaliteten er i top, og der er rig mulighed for både egnsretter og internationale klassikere.

Vi indtager straks hovedstaden, der årligt har mere end 2.700 solskinstimer. Tejofloden, Portugals længste, munder ud i Atlanterhavet tæt ved byen og er en af årsagerne til Lissabons beliggenhed.

Vi starter i det gamle kvarter, Alfama, hvor vi spadserer gennem de asymmetriske og brostensbelagte stræder. Tilbage i 1755 blev Lissabon ramt af et kraftigt jordskælv, men skæbnen ville, at Alfama slap nådigt, og derfor får vi i dag et godt indblik i det ældste Lissabon.

Vi går forbi den gamle katedral, byens ældste kirke, der blev bygget helt tilbage i 1147 og har gennemgået flere renoveringer gennem tiden. Derefter fortsætter vi gennem stemningsfyldte og livlige Baixa og videre mod Bairro Alto. Undervejs holder vi frokostpause i et område hvor de klassiske og populære frokostrestauranter byder sig til.

Sidst på eftermiddagen ankommer vi til vores hotel, og herefter er der tid til på egen hånd at indånde livet i Lissabon, nyde aftenstemningen og finde en god restaurant at slutte dagen af med. Rejselederen kan komme med flere gode forslag

Der er også i aften, der er mulighed for at tilkøbe en fado aften, hvor man spiser på en lokal restaurant og oplever den portugisiske folkemusik i sin reneste form.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Facade Inkluderet i prisen
Lissabon

Marquês de Pombal Hotel

Double Bedroom Inkluderet i prisen
Lissabon

Turim Av. Liberdade Hotel

Tilkøb udflugt

Alfama_kirke_lissabon_02
Belem_tower_lissabon_01 lissabon_skyline_05

I Lissabon ser vi det meget berømte vartegn, Bélemtårnet, som er Vasco da Gamas mindesmærke. Derefter tager vi på byvandring i Lissabons gamle bydele.

Dag 8

LISSABON, EN HEL DAG I LISSABON ELLER HJEMREJSE

Er I afsted på vores syv nætters rundrejse, er det blevet hjemrejsedag. Flyet afgår dog først sidst på eftermiddagen, så vi kan nyde en rolig morgen og muligvis en sidste frokost, inden vi ved 14-15-tiden afhentes på hotellet, og sætter kursen mod lufthavnen.

Er I afsted på vores otte nætters rundrejse har vi endnu en hel dag til rådighed. Man kan drage ud på egen hånd eller tage med rejselederen på mere byvandring.

Der er så uendeligt meget at se i Lissabon. Her kan man vandre mellem byens over 100 pladser med alverdens historier, besøge borgen Castelo de São Jorge, som knejser majestætisk på bakken af samme navn, og har fantastisk udsigt over den centrale del af byen og Tejo-floden eller tage en tur med den legendariske sporvogn 28, som uden tvivl er den mest populære sporvognslinje der kører gennem alle de berømte turistområder.

Lissabon er jo kendt for sine mange smukke sporvogne, især de gule modeller, som stammer tilbage til 30´erne, og som fremstår meget fine med sine oprindelige polerede træbænke.

Uanset hvad, så mødes vi nok til middag senere, og kan dele dagens oplevelser over en god middag.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Facade Inkluderet i prisen
Lissabon

Marquês de Pombal Hotel

Double Bedroom Inkluderet i prisen
Lissabon

Turim Av. Liberdade Hotel

lissabon_roed bro_01

Broen over Tejofloden minder om Golden Gate ved San Francisco.

Dag 9

HJEMREJSE

For jer, som har været på en otte nætters rundrejse, er der i dag flyafgang midt på dagen. Vi spiser den sidste morgenmad på vores hotel, og omkring klokken ni om formiddagen kører vi til Lissabon lufthavn for at begynde vores hjemrejse.

  • Morgenmad
lissabon_alcantara_02

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.300+ anmeldelser)