Vandring i det autentiske Douro
Download rejsebeskrivelse

8 dage fra 12.585 kr.

Bestil tilbud
Skip to main content

Portugal Vandring i det autentiske Douro

Individuel rejse 8 dage fra 12.585 kr.

4.4   (130 anmeldelser)
Douro Dalen_06

Vandreferie uden kompromisser

Vil I helt tæt på den portugisiske charme og natur, er vandreferien i det østlige Douro lige netop jeres drøm! Her oplever I det beskyttede natur- og vindistrikt indefra, når I træder over grønne bakker og marker langs Douroflodens livgivende vand. Slå vejen forbi vingårde og olivenoliemøller, smag delikatesserne som lufttørret skinke og karamelliserede mandler og slut dagen af med et fortjent glas portvin i hotellets gårdhave.

Douro Dalen_07
Douro dalen_vandring_01

Hvorfor vælge denne rejse:

  • Unikke og små landhoteller
  • Alle transporter inkluderet
  • Bagagen transporteres for jer
  • Nøje udvalgte vandreture
  • 93 kilometer til fods
  • Skræddersy rejsen med udflugter
Douro_vandring_05

Kultur-aktiv ferie i Portugal

Vandreferien i Portugal egner sig til alle, der har den mindste interesse for frihed og frisk luft.

Man skal være i almindelig god form, men så ligger det autentiske Douro også åbent for jer. Rejsen inkluderer seks spændende og varierende vandreruter, som I følger med hjælp fra en app, som I downloader til jeres telefon på forhånd.

I kan ofte vælge en kortere rute, der inkluderer et lift til dagens udgangspunkt. Det er gratis at vælge den kortere rute, men det kræver, at man orienterer vores lokale samarbejdspartner mindst én dag i forvejen. Ellers går ruten oftest fra hotel til hotel, og alle kan være med!

Jeres bagage behøver I ikke at tænke på, for den bliver transporteret til aftenens hotel, hvis I altså flytter. På visse dage har I mulighed for at tilkøbe nogle spændende udflugter som fuglesafari, vinsmagning eller kajaktur, ligesom I kan krydre rejsen med diverse gourmetoplevelser.

Vi tilbyder en picnicpakke, der inkluderer 6 frokostmåltider, som I tager med jer på vandreturene.

Det er hotellerne, der forbereder maden, og på den måde behøver I ikke at lede efter en café, når I bliver sultne på farten. Vi anbefaler at tilkøbe picnicpakken, da det sparer jer for en masse besvær og giver jer friheden til at spise frokost, lige hvor I ønsker. I kan også tilkøbe halvpension med 7 inkluderede middage. Her booker vi mad og bord til jer på aftenens hotel eller en lokal restaurant. Så er I altid sikret plads i de små landsbyer, hvor I overnatter. Dét er vandreferie uden kompromisser!

portugal vandring_autentiske_douro

Turen i overblik

By nætter Overnatning
Miranda do Douro 2 nætter: Miranda do Douro 2 Parador Santa Catarina Hotel
Sendim 2 nætter: Sendim 2 Curral Tiu Pino
Flegar 1 nætter: Flegar 1 Casa de Santa Cruz
Torre de Moncorvo 1 nætter: Torre de Moncorvo 1 Manor House Casa da Avó
Porto 1 nætter: Porto 1 Hotel Neya Porto

Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.

Her skal i bo

Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.

Udsigt Inkluderet i prisen
Alto Douro

Parador Santa Catarina Hotel

Inde i selve Douro-naturreservatet ligger dette hotel på en bakketop med flot udsigt over Dourofloden og dalen.

Se hotel
Accomodation Area Inkluderet i prisen
Alto Douro

Curral Tiu Pino

Se hotel
Facade By Night Inkluderet i prisen
Alto Douro

Casa de Santa Cruz

Se hotel
Casa Da Avo Turismo De Inkluderet i prisen
Alto Douro

Manor House Casa da Avó

Se hotel
Facade Inkluderet i prisen
Porto

Hotel Neya Porto

Se hotel

Det er første gang, vi har været på vandretur, og vi er så tilfredse med ferien, at vi helt sikkert skal afsted igen. Det er en fantastisk måde at opleve naturen på.

Anne-Lise
4.4   (149 anmeldelser)
Læs hvad tidligere gæster siger om Portugal
dourodalen_01

Dagsprogram

Dag 1

Danmark – Miranda do Douro, Portugal

Efter en mellemlanding i Lissabon er I fremme i Porto, hvor I bliver mødt af vores samarbejdspartner i ankomsthallen, så snart I har fået jeres bagage. Herfra venter der en smuk køretur tværs over det nordlige Portugal til bjerglandsbyen Miranda do Douro. Byen ligger helt op ad den spanske grænse og er det østligste punkt på rejsen. I skal ankomme en lørdag og senest kl. 12.30 for ikke at betale tillæg på transporten.

portugal vandring_autentiske_douro
Douro Dalen_06 Douro dalen_vandring_01

Køreturen giver jer en fristende forsmag på de smukke landskaber og varierende terræner, som I skal betræde den næste uges tid.

Det tager knap tre timer at tilbagelægge afstanden, men tiden flyver nærmest afsted, når I kigger til Dourofloden for første af mange gange, passerer de idylliske landsbyer og ser frem til ugens i alt 93 kilometer med vandreskoene på.

Miranda do Douro ligger på et bjergplateau, og her har I rejsens to første overnatninger. På klare dage kan man se til den spanske side af Den Iberiske Halvø, og afhængig af jeres ankomsttid kan I godt nå at gå en lille tur i byen for at indsnuse den stille hverdag og den charmerende atmosfære i hjertet af Douro Nationalpark, som I nu befinder jer i.

Fra hotellets terrasse kan I holde øje med de glidende bevægelser i Dourofloden, og I kan med sikkerhed få rejsens første, dejlige måltid, hvis I ikke vil spise på en af byens lokale restauranter.

Der er allerede bestilt bord til jer på enten hotellet eller en restaurant, hvis I har tilkøbt halvpension – og har I tilkøbt picnicpakken kan I med fordel minde hotelpersonalet om det allerede her til aften.

Her skal i bo

Udsigt Inkluderet i prisen
Alto Douro

Parador Santa Catarina Hotel

Dag 2

Vandretur til klippesider og mulighed for udflugter

Længde på dagens vandrerute: 12 km (kort rute) eller 18 km (lang rute). Tid på ruten: 5-6 timer.

Dagens vandretur går i ring, og I ender altså hjemme ved hotellet efter de 18 kilometer, der venter.

I går fra hotellet gennem landsbyen og nyder synet af de traditionelle byhuse, den imponerende katedral og de historiske bymure. I har dagens rute på appen, og det er let at følge anvisningerne, så I pludselig befinder jer midt i den uforstyrrede natur i Douro Reservatet. Foretrækker I en lidt kortere rute, kan I begynde dagen med et lift fra hotellet og ellers fortsætte af samme rute. Vælger I den kortere rute, skal I oplyse vores lokale samarbejdspartner om det mindst én dag i forvejen – ligesom I skal afbestille transporten dagen før, hvis I alligevel ønsker at gå den fulde rute.

Hele dagen foregår på gode grusstier, hvorfra I blandt andet kigger til de små frugthaver i den mere end 85.000 hektarer store nationalpark. Parken er hjemsted for mere end 170 fuglearter, som blandt andet tæller den sjældne kongeørn, den egyptiske ådselgrib og den sorte stork. Hvis I har en særlig interesse for fuglelivet, kan I tilkøbe en halvdagsudflugt i selskab med en kyndig lokalguide, der kender parken indgående. I så fald udgår dagens planlagte vandretur, og I kommer i stedet med guiden rundt i området i en terrængående 4-hjulstrækker.

Ellers nyder I jeres første vandretur i det beskyttede naturdistrikt, hvor første halvdel af etapen er en smule kuperet, mens hjemturen er forholdsvis flad. I kommer gennem flere små landsbysamfund og ser måske det lokale Mirandés-æsel, som man gør meget for at passe på. Højdepunktet – nærmest i bogstavelig forstand – er det storslåede Arribas-udsigtspunkt, hvor I får et fortryllende kig over Dourofloden og de rå klippesider, der er kendetegnende for området omkring Miranda. Har I tilkøbt picnicpakken – som vi anbefaler – er det måske her, I holder et hvil og nyder jeres medbragte frokost.

Når I kommer hjem til Miranda do Douro efter vandreturen, kan I tilbringe resten af eftermiddagen på hotellet – med fødderne oppe og et glas portvin i hånden. Har I til gengæld mod på mere, kan I tilkøbe en kajaktur på Dourofloden. Kajakudflugten er en unik mulighed for at opleve Dourofloden fra en helt ny vinkel. I selskab med en autoriseret guide padler I roligt gennem vandet, mens I kigger til skrænterne og nyder naturen helt tæt på.

Om aftenen kan I begive jer ud i byen eller besøge hotellets restaurant. Har I tilkøbt halvpension, er der allerede sørget for et bord til jer – lettere bliver det ikke!

  • Morgenmad

Her skal i bo

Udsigt Inkluderet i prisen
Alto Douro

Parador Santa Catarina Hotel

miranda do douro_05
miranda do douro_03 miranda do douro_01

Miranda do Douro har æren af at introducere jer for den portugisiske charme. Snoede gågader, hvidkalkede byhuse og røde tegltage får jer hurtigt i den rette stemning, og her overnatter I rejsens to første nætter.

Dag 3

Miranda do Douro – Sendim, gennem skov og landsbyer

Længde på dagens vandrerute: 11 km (kort rute) eller 22 km (lang rute). Tid på ruten: 4-5 timer.

Efter morgenmaden på jeres dejlige hotel, pakker I kufferterne og drager mod nye oplevelser længere mod syd.

I skal naturligvis ikke spekulere på bagagen, som bliver fragtet til det næste hotel, når I flytter. Har I tilkøbt picnicpakken får I frokosten med til rygsækken, og ellers begiver I jer afsted til fods fra hotellet. I husker at vælge aftenens hotel i appen – så er ruten klar og parat! Har I valgt den kortere rute, begynder dagen med en kort køretur fra hotellet.

Dagens fulde etape måler 22 kilometer og ender i landsbyen Sendim, en historisk by med traditionelle stenhuse og en misundelsesværdig placering ved Dourofloden. Ruten er forholdsvis flad og viser jer helt nye sider af Douro Naturreservat.

I får med garanti øje på egnens mange forskellige træsorter. Her vokser blandt andet ceder- og egetræer foruden det særligt portugisiske korkegetræ. Det er barken fra disse træer, der bruges til korkpropper i portvinsflaskerne – og mange andre vinflasker verden over. Portugal er nemlig den største korkproducent på kloden, og produktionen er afgørende for portugiserne. I støder nok også på duften af rosmarin, der vokser vildt i området.

I passerer flere maleriske landsbyer på vejen til Sendim og spiser dagens frokost, når det passer ind i jeres program.

Fremme i Sendim kan I gå opdagelse i de skæve gader, der rummer stor kulturarv og mange kunsthåndværkere omkring den lokale kirke. I bor på et lille hotel, der driver deres egen vingård.

Her kan I låne cykler, hvis benene kan holde til en lille sightseeingtur i sadlen, men I kan naturligvis også blot nyde en rolig eftermiddag på matriklen. Har I tilkøbt halvpension, er der allerede reserveret bord til jer på hotellet eller en lokal restaurant om aftenen.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Accomodation Area Inkluderet i prisen
Alto Douro

Curral Tiu Pino

Douro dalen_solnedgang_01

Dag 4

Vandretur til olivenlunde og mandelplantager, mulighed for vingårdsbesøg

Længde på dagens vandrerute: 12 km. Tid på ruten: 4-5 timer.

Dagens vandretur måler 12 kilometer og går fra og til hotellet i Sendim.

Når først I har lagt Sendim bag jer, går I gennem vinmarker, oliven- og mandellunde. De tre afgrøder spiller en stor rolle i den lokale gastronomi, og I får med garanti mulighed for at smage alle tre på rejsen. Nogle gårde er åbne for besøgende, og I så fald har I muligheden for at stikke hovedet ind for at smage og høre om den lokale produktion. I vandrer også gennem den særegne duft af enebær, som dyrkes i stor stil i området. De himmelblå bær bruges som krydderi til madlavning og til ginproduktion. Måske nyder I jeres medbragte frokost her, hvis I tilkøbt picnicpakken.

Landskabet skifter naturligvis kulør afhængig af årstiden. I det tidlige forår kan I se de hvide og lyserøde blomster fra mandeltræerne og de violette klaser fra blåregnen. Henover sommeren ser I vinrankernes grønne og tunge af druer, inden høsten af mandel, vin og oliven står på fra august til november.

Når I kommer hjem til Sendim efter vandreturen, kan I komme på et velsmagende besøg hos en vinproducent i byen. Her får en grundig introduktion til vinproduktionen i Douro og naturligvis en prøvesmagning på de lokale druer med lidt lette kulinariske specialiteter til.

Vinsmagningen er en del af en udflugtspakke, der også inkluderer et besøg i et historisk portvinshus i Porto på dag 7.

Som altid er der booket et bord til jer om aftenen, hvis I har tilkøbt halvpension. Har I ikke, kan I finde et godt måltid på hotellet eller ude i byen.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Accomodation Area Inkluderet i prisen
Alto Douro

Curral Tiu Pino

Douro Dalen_10

Dag 5

Sendim – Felgar, det autentiske Douro

Længde på dagens vandrerute: 9 km (kort rute) eller 13 km (lang rute). Tid på ruten: 5-6 timer.

Dagens vandretur begynder med en køretur fra hotellet i Sendim til landsbyen Felgar, der som noget særligt ikke ligger ved Douroflodens bredder.

Til gengæld byder den autentiske landsby på et spændende indblik i livet langt fra den store civilisation og et naturskønt landskab.

Når I har valgt aftenens hotel i appen, dukker ruten op, og så kan I begive jer afsted på den 13-kilometer lange rundtur – vælger I den kortere rute, får I et lidt længere lift fra morgenens hotel. Fra byens midte går I ud i det kuperede terræn, hvor skrånende bakker og dalstrøg udgør baggrundsmusikken. Har I tilkøbt picnicpakken, har I frokosten med jer fra gårsdagens hotel, og I bestemmer som altid, hvor og hvor tit I vil holde hvil.

I vandrer gennem områdets vinmarker og olivenlunde, til I kommer til den mindre Sabor-flod, der løber nord for Felgar. Her nyder I synet af det dybblå vand og den totale stilhed i det autentiske Douro. Da Felgar ikke ligger op ad Dourofloden, er området endnu mindre besøgt, og I kan godt forvente et spejlbillede på en verden, der ellers er forsvundet. Måske afbryder et skrig fra en grib trancen, som I begiver jer tilbage til Felgar.

Her tjekker I ind på dagens hotel, der ligger i hjertet af byen. Bygningen stammer fra det 17- århundrede, og der er en skøn swimmingpool i gårdhaven. Det er formentlig her, I vælger at tilbringe eftermiddagen efter flere dages store oplevelser til fods.

Her kan I nyde livet, inden aftenen melder sin ankomst. Har I tilkøbt halvpension, har vi booket et bord til jer på en lokal restaurant, hvor I med al sandsynlighed kan nyde et glas velfortjent portvin.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Facade By Night Inkluderet i prisen
Alto Douro

Casa de Santa Cruz

Douro_vandring_13

Dag 6

Felgar – Torre de Moncorvo, porten til vindistriktet

Længde på dagens vandrerute: 11 km (kort rute) eller 14 km (lang rute). Tid på ruten: 4-5 timer.

Dagens vandretur følger et nedlagt jernbanespor, som i dag er omdannet til et beskyttet naturområde gennem tæt skov og åbne markområder.

Det går nedad det meste af dagen, og store dele af ruten foregår på skjulte grusstier, så I kommer helt tæt på naturen. I støder formentlig på et par af de lokale fårehyrder, der måske ikke taler engelsk, men smil og et vink er nu engang universelt. De lokale er vant til vandrere, og I er mere end velkomne i deres betagende paradis.

Har I tilkøbt picnicpakken, nyder I jeres medbragte frokost, lige som det passer jer, inden I passerer områdets frodige oliven- og mandeltræer, der blomstrer i det tidlige forår. Hen ad eftermiddagen kommer I frem til landsbyen Torre de Moncorvo, som er kendt som porten til vindistriktet Douro.

Moncorvo er en middelalderby med en charmerende bykerne, hvor den historiske torveplads går hånd i hånd med specialforretningerne og fortovscaféerne. Her kan I nyde en kop kaffe og lidt portugisisk bagværk eller købe lokal olivenolie, lufttørret skinke eller karamelliserede mandler, egnens specialitet.

I Moncorvo bor I i et tidligere palæ, en ejendommelig bygning med historie klistret til væggene. Der er bare seks værelser i ejendommen, hvor I til gengæld finder et bibliotek og en herskabelig spisestue. Værterne byder jer måske velkommen med et glas mandellikør, der er egnens stolte specialitet. Har I bestilt halvpension, er der booket bord til jer på hotellet eller en nærtliggende restaurant.

I kan nok finde endnu et glas mandellikør, hvis I kunne lide det, og ellers er det let at støve et glas lokal portvin op i Moncorvo.

I nyder en rolig aften, inden morgendagens vandretur, som er rejsens sidste. Husk at minde hotelpersonalet om det, hvis I skal have picnicpakke med i morgen.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Casa Da Avo Turismo De Inkluderet i prisen
Alto Douro

Manor House Casa da Avó

Tage på en slentretur i Torre de Moncorvos aftenstemning hvor I kan følge de snævre gader og udforske de små butikker, hvis I når det inden fyraftenstid

torres de moncorvo_02 Torres de moncorvo_01

Dag 7

Torre de Moncorvo – Porto, mulighed for besøg i portvinshus

Længde på dagens vandrerute: 14 km. Tid på ruten: 3-4 timer.

I nyder den sidste morgen i Dourodalen, inden rejsen skifter kapitel og slutter med et spændende døgn i portvinens hovedstad, Porto.

Som noget særligt skal I ikke gå til aftenens hotel. Der er godt 200 kilometer til Porto, hvorfor I nøjes med de første 14 til den nærtliggende landsby Pocinho. Undervejs kommer I forbi nogle af de smukke vinterrasser, som Dourodalen er kendt for. I kommer også forbi Sabor-flodens udspring, som I tidligere så ved Felgar. Her nyder I måske den medbragte frokost, hvis I har tilkøbt picnicpakken.

Når I ser den storstilede bro og dæmning ved Pocinho, er I nået til vejs ende. Hvis I er heldige, timer I det med, at et flodkrydstogtskib sænkes eller hæves for at fortsætte rejsen ad Dourofloden. Et fascinerende syn! I har nu gået de 93 kilometer i det autentiske Douro, som vandreferien varer, men ferien er bestemt ikke slut!

Fra Pocinho fanger I det næste tog til storbyen Porto. Togrejsen gennem Dourodalen er en fantastisk oplevelse med billedskøn natur til alle sider. I kører gennem og over et utal af tunneller og broer og stopper blandt andet i Pinhão, hvis udsmykkede banegård ligger smukt ved floden. I køber selv billet til toget på stationen i Pocinho – I skal helt til endestationen Porto.  

I Porto stiger I af på den fantastiske São Bento Banegård, der er dekoreret af intet mindre end 20.000 blåhvide kakler, de såkaldte azulejos. Kunsttraditionen sætter sit kulørte præg på utallige bygninger over hele Portugal, og São Bento er et af de smukkeste eksempler.

Fra banegården går I det korte stræk til jeres hotel i Porto, hvor jeres bagage allerede står. Her kan I tage et hvil, inden I begiver jer ud i byen. Slå vejen forbi byens nyklassicistiske vartegn, Bolsa-paladset, og barokkirken Clerigos – og forsøg eventuelt at stikke hovedet ind i den berømte boghandler, Livraria Lello. Den gamle boghandler, og resten af Porto, er nemlig en af inspirationskilderne til det berømte Harry Potter-univers! Forfatteren J. K. Rowling boede flere år i byen og fandt tydeligvis idéer til sit magiske univers i bybilledet og i boghandlerens smukke vindeltrappe.

Hvis I har tilkøbt udflugtspakken med to vinsmagning, skal I på et lærerigt besøg under jorden i et af de historiske portvinshuse. Husene ligger i byen Gaia på den modsatte side af Dourofloden end Porto.

Her får I en rundvisning blandt de duftende egetræstønder og smager selvfølgelig på de rubinrøde vine.

Har I tilkøbt halvpension, har vi allerede booket bord til jer på en god restaurant i Porto. Vil I selv finde en restaurant, kan I med fordel kigge på de mange gode muligheder langs Dourofloden med kig til portvinshusene på den anden bred.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Facade Inkluderet i prisen
Porto

Hotel Neya Porto

Porto by_flod_02
Porto_Torre dos Clerigos_01 Porto_portvin_01

Dag 8

Hjemrejse til Danmark

I spiser rejsens sidste morgenmåltid på hotellet og har måske, afhængig af jeres flyafgang, tid til en sidste gåtur i den snørklede bymidte. Når det er tid til afgang, bliver I hentet på hotellet og kørt til lufthavnen i Porto. Herfra flyver I via Lissabon hjem til Danmark med 93 portugisiske kilometer i benene.

  • Morgenmad

Skal vi hjælpe dig med din drømmerejse?

Tag de første skridt mod drømmerejsen, og kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.

Vi kan skræddersy rejsen fra ende til anden, så den passer til dine ønsker og behov, eller du kan få tilpasset en af vores eksisterende rejseforslag – det koster ingenting, og du binder dig ikke til noget. Vi glæder os til at høre fra dig.

Jessica Roda Tolentino - rejsekonsulent

Jessica Roda Tolentino

Ring på 4526 0000 eller skriv til os.

Det siger vores gæster ...

Andre spændende rejser

ilulissat_nordlys_01

Mageløse oplevelser i Ilulissat Grønland Tilkøb udflugter m/ dansktalende guide

Ilulissat ligger billedskønt ved den UNESCO-beskyttede isfjord. Bo 5 dage på det 4-stjernede Hotel Arctic der ligger i 1. række til hav og isbjerge.

Ilulissat (4 nætter)
Afrejsedato
05. dec. 2024 kr. 10.545
12. dec. 2024 kr. 11.545
02. jan. 2025 kr. 10.545
09. jan. 2025 kr. 10.545
16. jan. 2025 kr. 10.545
23. jan. 2025 kr. 10.545
30. jan. 2025 kr. 10.545
06. feb. 2025 kr. 11.545
13. feb. 2025 kr. 11.545
20. feb. 2025 kr. 11.545
27. feb. 2025 kr. 11.545
18. sep. 2025 kr. 10.495
25. sep. 2025 kr. 10.495
02. okt. 2025 kr. 10.495
09. okt. 2025 kr. 10.495
16. okt. 2025 kr. 10.495
23. okt. 2025 kr. 10.495
30. okt. 2025 kr. 10.495
06. nov. 2025 kr. 10.495
13. nov. 2025 kr. 10.495
20. nov. 2025 kr. 10.495
27. nov. 2025 kr. 10.495
04. dec. 2025 kr. 10.495
11. dec. 2025 kr. 10.495
02. jan. 2026 kr. 11.485
09. jan. 2026 kr. 11.485
16. jan. 2026 kr. 11.485
23. jan. 2026 kr. 11.485
30. jan. 2026 kr. 11.485
06. feb. 2026 kr. 11.485
13. feb. 2026 kr. 11.485
20. feb. 2026 kr. 11.485
27. feb. 2026 kr. 11.485
06. mar. 2026 kr. 11.485
13. mar. 2026 kr. 11.485
13. apr. 2026 kr. 10.495
20. apr. 2026 kr. 10.495
27. apr. 2026 kr. 10.495
04. maj 2026 kr. 10.495
11. maj 2026 kr. 10.495
Se rejse
Groenland Uummannaq Hjerteform Bjerg02

Sommer i Uummannaq, Ilulissat og Kangerlussuaq Grønland Individuel rejse

Oplev Grønlands øde egne, se fredet verdensarvs-natur på klos hold og gå på Indlandsisen. Inkluderer fem udflugter med lokale, dansktalende guider.

Uummannaq (3 nætter) Ilulissat (4) Kangerlussuaq (1)

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.200+ anmeldelser)