På cykel gennem Dourodalen
Download rejsebeskrivelse

8 dage fra 17.475 kr.

Bestil tilbud
Skip to main content

Portugal På cykel gennem Dourodalen

Individuel rejse 8 dage fra 17.475 kr.

4.4   (130 anmeldelser)
Douro Dalen_03

Aktiv ferie gennem Portugals smukke landskab

Er I til cykling og smuk natur, så tag med på en skøn ferie med daglige cykelture gennem Dourodalen i det nordlige Portugal med masser af oplevelser undervejs og overnatning på charmerende små hoteller med den helt rigtige lokale stemning.

pinhao_douro_dalen_01
Douro_ørn_01

Hvorfor vælge denne rejse:

  • Små og charmerende hoteller
  • Inkl. alle transporter
  • Inkl. gode hybridcykler og hjelme
  • Bagagen transporteres for jer
  • Nøje udvalgte cykelruter
  • Skræddersy rejsen med udflugter
douro dalen_peso da regua_cykel_01

Smag på Portugal i løbet af rejsen

I cykler fem dage i alt i vekslende natur. Fra plateauet i cirka 700 meters højde i Douro-naturreservatet, hvor Dourofloden gennem tusinder af år har skåret sig gennem landskabet, langs med floden og ind i selve Dourodalen, hvor man anlagde terrasser og plantede vinstokke for første gang i 1200-tallet.

I cykler forbi vingårde og olivenmøller, vinker til fårehyrderne og tager en pause på Dourofloden, hvor I sejler med en traditionel rabelo-båd, som gennem tiden har transporteret portvin fra vingårdene ind til pakhusene i Porto. I udforsker de små byer undervejs, blandt andet Pinhão, hvor I kan studere de fine håndmalede kakler, som er så typiske for Portugal. Efter fem dage i sadlen er I fremme i Porto, en fantastisk by med en vidunderlig stemning – og masser af mulighed for portvin- og vinsmagning.

Vi sørger for at transportere jeres bagage fra sted til sted, så I kun har jer selv og noget vand og snacks som ekstra vægt på cyklen.

Ruten, som I følger hver dag, fremgår af en app, som I downloader på forhånd – det er supernemt!

Måske er I en familie eller en vennegruppe, der rejser sammen. Har I forskellige behov eller ønsker til, hvor meget I vil udfordres fysisk, så kan I leje gode turcykler til nogle og elcykler til andre – og I kan også vælge ruter af forskellig længde. De fleste etaper er af medium sværhedsgrad, og nogle dage kan I yderligere vælge at følge en mere udfordrende rute. Turen er bedst fra marts til juli og fra september til november.

Vi vil gerne fremhæve efteråret som ideelt for turen, fordi vinmarkerne på det tidspunkt står i fuldt flor, og luften er lun og lækker.

Vi har lavet nogle gode tilkøb til denne rejse: To gode middage med tilhørende vine og på oliven- og vinsmagning med tilhørende introduktion til processen fra jord til bord.

En kultur-aktiv rejse

Dette er, hvad vi kalder en ”kultur-aktiv” rejse, det vil sige en rejse, hvor I er fysisk aktive samtidig med, at I oplever den kultur, som er særegen for netop dette rejsemål. Glæd jer til daglige cykelture i Portugals smukke natur, til vinsmagninger i Dourodalen – verdens ældste kontrollerede vinstrikt – og til at lære det lokale Portugal at kende. Glæd jer ikke mindst til at slutte rejsen i Porto, en af verdens mest charmerende byer.

portugal_paa cykel gennem dourodalen

Turen i overblik

By nætter Overnatning
Miranda do Douro 1 nætter: Miranda do Douro 1 Parador Santa Catarina Hotel
Sendim 1 nætter: Sendim 1 Curral Tiu Pino
Torre de Moncorvo 1 nætter: Torre de Moncorvo 1 Manor House Casa da Avó
Vila Flor 1 nætter: Vila Flor 1 Quinta do Barracão da Vilariça
Vilar de Maçada 1 nætter: Vilar de Maçada 1 Quinta de Fiães +
Régua 1 nætter: Régua 1 Quinta de Tourais Rural Guest House
Porto 1 nætter: Porto 1 Hotel Neya Porto

Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.

Her skal i bo

Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.

Udsigt Inkluderet i prisen
Alto Douro

Parador Santa Catarina Hotel

Inde i selve Douro-naturreservatet ligger dette hotel på en bakketop med flot udsigt over Dourofloden og dalen.

Se hotel
Accomodation Area Inkluderet i prisen
Alto Douro

Curral Tiu Pino

Se hotel
Casa Da Avo Turismo De Inkluderet i prisen
Alto Douro

Manor House Casa da Avó

Se hotel
Quinta Do Barracao Da Vilarica Standard Vaerelse Balkon 02 Inkluderet i prisen
Alto Douro

Quinta do Barracão da Vilariça

Se hotel
Pool Inkluderet i prisen
Dourodalen

Quinta de Fiães

+
Se hotel
Entrance Inkluderet i prisen
Dourodalen

Quinta de Tourais Rural Guest House

Se hotel
Facade Inkluderet i prisen
Porto

Hotel Neya Porto

Se hotel

Super smukt land og søde mennesker. Mødte megen hjælpsomhed og kommer gerne igen. Den lokale transport mellem Lissabon og Sesimbra var en stor overraskelse.

Inger
4.4   (149 anmeldelser)
Læs hvad tidligere gæster siger om Portugal
Porto_by_night_02

Dagsprogram

Dag 1

Danmark – Porto – Miranda do Douro

I går ombord på flyet i Københavns Lufthavn (evt. Billund eller Aalborg) og flyver mod Porto, dog med en mellemlanding i Lissabon.

I bliver hentet i lufthavnen og kører øst på ud til Miranda do Douro, udgangspunktet for jeres cykelferie. Allerede gennem bilens ruder ser I den smukke natur, som I skal i nærkontakt med den næste uges tid. I kører gennem Douroflodens kløft, hvor 200 meter høje klipper rejser sig lodret mod himlen – det er et fascinerende syn. Nu kan I for alvor glæde jer til at lægge hverdagen på hylden og overgive jer til naturens skønhed.

Køreturen varer knap 3 timer, og efter tjek-ind på hotellet har I måske lyst til at gå en tur i den hyggelige by med typiske hvidkalkede huse og smalle brostensbelagte stræder. Måske høres mirandese-sproget på gaden – et sprog der tales af en lille etnisk gruppe hjemmehørende i denne region.

Nyd aftenen og lad op til cykelturen, der begynder i morgen.

portugal_paa cykel gennem dourodalen
Douro dalen_solnedgang_01 potugal_cykling_turistagent_02_småt

Her skal i bo

Udsigt Inkluderet i prisen
Alto Douro

Parador Santa Catarina Hotel

Dag 2

Miranda do Douro – Sendim, første etape gennem naturreservat

Længde på dagens cykelrute: 45 km. Tid på ruten: 4-5 timer.

Efter morgenmaden er I klar til cykelferiens første etape.

Inden I drager af, stiller I jeres bagage i receptionen – den bliver hver dag kørt til næste hotel, så den skal I ikke spekulere på. I skal blot medbringe snacks, vand og dagens picnicpakke. I har på forhånd downloadet en app på jeres telefon, der viser jer hvilken rute, I skal cykle, og flere dage har I mulighed for at vælge mellem to sværhedsgrader. I appen vælger I aftenens hotel, så dukker ruten op på skærmen.

I dag er der dog kun én mulighed: 45 km gennem det smukke højland. I kommer helt ud i den rå og ubeskyttede natur, hvorfor underlaget af grusstier kan være hullet og stenet. Nogle stræk kræver ekstra koncentration, men I tager heldigvis turen i jeres helt eget tempo og kan stoppe, så tit I ønsker. 

I skal henover et plateau gennem Douro International Natural Park, så forbered jer på højdemeter og gode udsigter til Dourofloden, der i tusindvis af år har skåret sig gennem landskabet. Parken er hjemsted for mere end 170 fuglearter, vildsvin og endda den meget sjældne iberiske ulv. Kigger I opad, ser I måske den sjældne kongeørn eller den egyptiske ådselgrib med sit imponerende vingefang.

Med på turen har I jeres inkluderede picnicmadpakke, som I nyder, hvor I vil. For enden af dagens etape ligger den lille landsby Sendim, som er rig på kulturarv og kunsthåndværk.

I bor på et charmerende og historisk hotel, hvorfra I kan udforske de skæve gader til fods. 

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

Accomodation Area Inkluderet i prisen
Alto Douro

Curral Tiu Pino

Medbring gerne egen cykelhjelm

Vi tilbyder lån af hjelm, men kan ikke garantere hverken komfort eller størrelse. Derfor anbefaler vi klart, at I tager jeres egen cykelhjelm med på cykelrejsen til Portugal. Så er I sikre på, at den passer, og det er nu engang mest behageligt med egen hjelm.

Det er også en god idé at medbringe en mobilholder til styret, som gør det endnu lettere at finde vej med kortapp'en og holde sig orienteret på farten.

dourodalen_02

Dag 3

Sendim – Torre de Moncorvo, en smuk tur forbi mandelplantager

Længde på dagens cykelrute: 38 km (kort rute) eller 48 km (lang rute). Tid på ruten: 4-5 timer.

Jeres bagage bliver igen hentet og kørt til det næste hotel i Torre de Moncorvo – I skal blot medbringe drikkevand og jeres picnic-madpakke. Herefter er I klar til at bevæge jer ud på dagens etape. I kan vælge mellem den korte på ca. 38 km og den lidt længere på ca. 48 km.

App’en viser jer ruten, som går langs en tidligere jernbane. I passerer forbi skove og gennem marker og får kig til et typisk landbrugsområde, mens I cykler gennem oliven- og mandellunde. Måske møder I lokale hyrder, der holder øje med deres fåreflokke – de taler formentlig ikke engelsk, men de stiller gerne op med et smil til et autentisk fotografi.

Efter nogle timer i sadlen er I fremme i Torre de Moncorvo, en fin middelalderlandsby som også er centrum for mandeldyrkning – og hvert år i februar, når mandeltræerne blomstrer, holdes der en stor fest i byen. I indlogeres i et fint byhus og har resten af dagen til fri afbenyttelse.

  • Morgenmad
  • Picnicfrokost

Her skal i bo

Casa Da Avo Turismo De Inkluderet i prisen
Alto Douro

Manor House Casa da Avó

potugal_cykling_turistagent_01

Dag 4

Torre de Moncorvo – Vila Flor, til Dourofloden og gennem olivenlunde

Længde på dagens cykelrute: 29 km (kort rute) eller 39 km (lang rute). Tid på ruten: 4-5 timer.

Hvis I vælger den korte etape i dag, slipper I med ca. 29 km, og vælger I den lange, må I trampe i pedalerne yderligere 10 km.

Fra landsbyen går ruten mod Dourofloden i et landskab som med garanti vil betage jer. I cykler forbi masser af olivenlunde – her i området fremstilles nemlig noget af verdens bedste olivenolie. I skal også overnatte på et landsted, hvor der fremstilles økologisk olivenolie efter de traditionelle metoder. Landstedet ligger helt øde, og derfor har vi også inkluderet aftenens middag i rejsens pris.

Middagen giver jer forhåbentlig smag for det lokale køkken, og eftersom I befinder jer helt ude på landet, kan I godt se frem til et roligt og fredfyldt ophold langt fra storbyens kunstige lys.

  • Morgenmad
  • Middag

Her skal i bo

Quinta Do Barracao Da Vilarica Standard Vaerelse Balkon 02 Inkluderet i prisen
Alto Douro

Quinta do Barracão da Vilariça

pinhao_tog station_01
Valença_cykel_01 Douro_rabelo_02

Dag 5

Vila Flor – Vilar de Maçada, gennem vinlandet og sejltur på Dourofloden

Længde på dagens cykelrute: 29 km (kort rute) eller 31 km (lang rute). Tid på ruten: 4-5 timer.

Efter morgenmaden er I klar til dagens etape, som er enten 29 eller 31 km. Derfor er forskellen ikke så stor, men den længste af etaperne er mere teknisk udfordrende.

I er nået ind i det verdensberømte vindistrikt Alto Douro, hvor der især fremstilles portvin men også prisvindende rødvine på Tourigadruen. Landskabet ved Dourofloden er intet mindre end magisk. I får udsigt til de karakteristiske terrasser, som er anlagt i landskabet, og hvorpå vinstokkene blev plantet for hundredvis af år siden. Hele herligheden er listet som UNESCO-verdensarv, og I kommer til at cykle forbi mange fine vingårde i løbet af dagen, de såkaldte quintas, der alle har hver deres speciale og traditioner.

Når I kommer ned til Dourofloden i bunden af dalen, skal I på en dejlig, afslappende sejltur med en traditionel rabelo – den bådtype, som i århundreder har fragtet den unge portvin ned ad floden til pakhusene i Vila Nova de Gaia, der ligger over for Porto. I tager cyklerne med ombord, og på jeres sejltur har I fra skibsdækket et unikt udsyn til de grønne skrænter med vinstokke i lange rækker, når I glider gennem landskabet på floden.

I når frem til Pinhão, som er Douro-områdets hovedby og hovedkvarter for mange af de mest kendte portvins- og vinproducenter. Byen ligger midt mellem Douro- og Pinhãofloden og er en af Portugals mest maleriske. Tidligere var Pinhão en vigtig handelsby ved flodbredden, hvor hvidkalkede huse med røde teglsten kryber op ad dalsiderne.

I bør se byens banegård, som blev bygget i slutningen af det 19. århundrede – den er udsmykket med smukke, håndmalede kakler, de såkaldte azulejos. Kakkelkunsten er en stor del af den portugisiske kunsthistorie, og her på banegården afbilder mosaikkerne livet i vinmarkerne og landskaber fra Dourodalen gennem tiderne.

I bliver hentet og kørt ca. 15 km til landsbyen Vilar de Maçada, hvor I skal overnatte på et dejligt hotel højt over Douro-floden med udsigt over uendelige vinmarker og med en afslappet stemning. Vi anbefaler, I finder jer et godt udsigtspunkt og slår jer ned og nyder det storslåede landskab sammen med et godt glas vin. Om aftenen kan I betragte et flor af glimtende stjerner i den mørke aften her langt væk fra alt.

For jer, der har tilkøbt måltid her til aften, har vi sørget for en dejlig 3-retters menu med tilhørende vine på en god restaurant i byen.

  • Morgenmad
  • Picnicfrokost

Her skal i bo

Pool Inkluderet i prisen
Dourodalen

Quinta de Fiães

+
Douro_13

Dag 6

Vilar de Maçada – Régua, sidste dag i sadlen

Længde på dagens cykelrute: 44 km. Tid på ruten: 4-5 timer.

I spiser morgenmad og begiver jer derefter ud på rejsens sidste etape på jernhesten.

Dagens destination hedder Régua, hvor jeres bagage bliver fragtet til, mens I selv træder de 44 kilometer til aftenens hotel.

Fra Vilar de Maçada følger I en lille cykelsti, der tager jer bag om dalen gennem vinmarkerne. I følger Douroflodens bred, hvorfra I måske har en endnu mere fortryllende udsigt end tidligere på rejsen over det blå vand og de grønne terrasser. Turen er nem, for det går ned ad bakke på langt det meste af dagens cykelrute. Som sædvanligt orienterer I jer om ruten i app’en – det er nemt og bekvemt.

I veksler cykelstien til brolagte stræder i de små landsbyer, som I passerer og ser endnu flere af de historiske quintas. Når I føler jer sultne, er det bare at finde et hyggeligt sted med en god udsigt og spise frokost, inden I ankommer til Régua, Dourodistriktets reelle hovedby.

Når I ankommer til jeres hotel, kan I være heldige at blive budt velkommen på hotellets terrasse med en smagsprøve på vin fra en af de lokale quintas.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Entrance Inkluderet i prisen
Dourodalen

Quinta de Tourais Rural Guest House

Douro_vin_02
porto_azulejos_vej_01 Prto_Torre dos Clérigos

Dag 7

Régua – Porto, på eventyr i Porto og mulighed for portvinssmagning

I har fortjent at hvile benene i dag, og turen ind til Porto foregår derfor med bil.

Når I er fremme, indlogeres I på et dejligt hotel midt i den historiske og UNESCO-beskyttede gamle bydel, og herfra kan I udforske byen, som er en af Europas – ja, en af verdens – hyggeligste byer, til fods – I bor simpelthen lige midt i det hele.

Porto er det nordlige Portugals administrative og kulturelle centrum, og den har både et universitet og et ærkebispesæde. Den er dog mest kendt for at være portvinens hovedstad, og den dag i dag har de store portvinshuse pakhuse i byen. Herudover ligger portvinsinstituttet her – det er den institution, der kontrollerer og garanterer vinens kvalitet.

Byens vartegn er rokoko-kirketårnet Torre dos Clérigos, der blev bygget i 1700-tallet, og blandt byens andre historiske bygninger kan næves den romanske domkirke fra 1100-tallet og San Francisco-kirken fra 1400-tallet, der har et overdådigt træskærerarbejde.

I har mulighed for at tilkøbe en ekstra udflugt i dag til en af byens portvinskældre. I aftaler selv de nærmere omstændigheder for besøget og finder frem til kælderen, som ligger sammen med flere andre portvinskældre ned til floden på den anden side af broen.

I får en rundvisning og smager tre forskellige portvine, og en guide forklarer om de forskellige smage, som I derefter kan forsøge at identificere i vinen – findes der mon en mere oplagt måde at afslutte en cykeltur i Portugal på? Udflugten kan også gøres på dag 8, hvis I har tid inden hjemrejsen.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Facade Inkluderet i prisen
Porto

Hotel Neya Porto

Porto by_flod_04

Dag 8

Porto og hjemrejse

I er nået til hjemrejsedagen, og afhængig af afrejsetidspunktet har I måske nogle timer i skønne Porto, inden I bliver kørt til lufthavnen. Det er naturligvis muligt at blive nogle ekstra dage i byen, hvis I har lyst – I kan tale med jeres rejsekonsulent om mulighederne.

  • Morgenmad

Skal vi hjælpe dig med din drømmerejse?

Tag de første skridt mod drømmerejsen, og kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.

Vi kan skræddersy rejsen fra ende til anden, så den passer til dine ønsker og behov, eller du kan få tilpasset en af vores eksisterende rejseforslag – det koster ingenting, og du binder dig ikke til noget. Vi glæder os til at høre fra dig.

Tinne Dejgaard Madsen 218

Tinne Dejgaard Madsen

Ring på 4526 0000 eller skriv til os.

Det siger vores gæster ...

Andre spændende rejser

ilulissat_nordlys_01

Mageløse oplevelser i Ilulissat Grønland Tilkøb udflugter m/ dansktalende guide

Ilulissat ligger billedskønt ved den UNESCO-beskyttede isfjord. Bo 5 dage på det 4-stjernede Hotel Arctic der ligger i 1. række til hav og isbjerge.

Ilulissat (4 nætter)
Afrejsedato
05. dec. 2024 kr. 10.545
12. dec. 2024 kr. 11.545
02. jan. 2025 kr. 10.545
09. jan. 2025 kr. 10.545
16. jan. 2025 kr. 10.545
23. jan. 2025 kr. 10.545
30. jan. 2025 kr. 10.545
06. feb. 2025 kr. 11.545
13. feb. 2025 kr. 11.545
20. feb. 2025 kr. 11.545
27. feb. 2025 kr. 11.545
18. sep. 2025 kr. 10.495
25. sep. 2025 kr. 10.495
02. okt. 2025 kr. 10.495
09. okt. 2025 kr. 10.495
16. okt. 2025 kr. 10.495
23. okt. 2025 kr. 10.495
30. okt. 2025 kr. 10.495
06. nov. 2025 kr. 10.495
13. nov. 2025 kr. 10.495
20. nov. 2025 kr. 10.495
27. nov. 2025 kr. 10.495
04. dec. 2025 kr. 10.495
11. dec. 2025 kr. 10.495
02. jan. 2026 kr. 11.485
09. jan. 2026 kr. 11.485
16. jan. 2026 kr. 11.485
23. jan. 2026 kr. 11.485
30. jan. 2026 kr. 11.485
06. feb. 2026 kr. 11.485
13. feb. 2026 kr. 11.485
20. feb. 2026 kr. 11.485
27. feb. 2026 kr. 11.485
06. mar. 2026 kr. 11.485
13. mar. 2026 kr. 11.485
13. apr. 2026 kr. 10.495
20. apr. 2026 kr. 10.495
27. apr. 2026 kr. 10.495
04. maj 2026 kr. 10.495
11. maj 2026 kr. 10.495
Se rejse
NYHED! Camp Kangiusaq Telt (1)

Mageløse Nuuk med Camp Kangiusaq Grønland Tilkøb udflugter m/ dansktalende guide

Oplev kontrasternes Grønland fra hovedstaden Nuuk til den rå natur ved Camp Kangiusaq. Kom med på byvandring, hvalsafari og sejltur på isfjorden ud for Nuuk. Nyd en dag og en enkelt overnatning i telt i naturskøn camp langt fra civilisationen.

Nuuk (2 nætter) Camp Kangiusaq (1) Nuuk (1)
NYHED! Igloo And Northern Light @Ása Steinar 2020

Mageløse oplevelser i Ilulissat og Igloo Lodge Grønland Tilkøb udflugter m/ dansktalende guide

Unik rejse til Ilulissat med enestående naturoplevelser. Fra sejlads på Diskobugten til overnatning i Igloo Lodge giver denne rejse minder, I sent vil glemme.

Ilulissat (3 nætter) Igloo Lodge (1)
Afrejsedato
30. jan. 2025 kr. 13.595
06. feb. 2025 kr. 13.595
13. feb. 2025 kr. 14.245
20. feb. 2025 kr. 13.595
27. feb. 2025 kr. 13.595
06. mar. 2025 kr. 13.595
13. mar. 2025 kr. 13.595
20. mar. 2025 kr. 13.595
27. mar. 2025 kr. 13.595
03. apr. 2025 kr. 13.595
29. jan. 2026 kr. 13.595
05. feb. 2026 kr. 13.595
12. feb. 2026 kr. 14.245
19. feb. 2026 kr. 13.595
26. feb. 2026 kr. 13.595
05. mar. 2026 kr. 13.595
12. mar. 2026 kr. 13.595
Se rejse

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.200+ anmeldelser)