Skip to main content

Amazonas: Hacienda Concepción

Individuel rejse 4 dage fra 8.775 kr.

HC Mainhouse1

Forlæng rundrejsen i Amazonjunglen på Hacienda Concepcion

Som forlængelse til vores rundrejse Toppen af Peru tilbyder vi et 4 dage/3-nætters ophold i den tropiske regnskov på den skønne lodge, Hacienda Concepción (et Inkaterra-hotel), hvor I kommer til at opleve en helt anden og meget grøn side af mangfoldige Peru.

Hacienda Concepción ligger i et øde område i Madre del Dios-regionen i det sydøstlige Peru ved det store Tambopata-naturreservat, som grænser op til Bahuaja Sonene-nationalparken. Disse to områder udgør tilsammen omkring 12.000 km2 tropisk regnskov, som igen grænser op til Madidi-nationalparken i Bolivia. Det samlede areal i Peru og Bolivia udgør dermed den største beskyttede zone af tropisk regnskov i Sydamerika.  

I flyver til lufthavnen ved Puerto Maldonado, og herfra kan Hacienda Concepción kun nås med motoriseret kano. Lodgen ligger i et 9 km2 stort stykke privat regnskov, der ligger mellem Madre del Dios-floden og det store Tambopata-naturreservat, som har noget af den mest diversificerede flora og fauna i hele verden. Her kan man møde sjældne dyr som f.eks. kæmpeoddere, jaguarer, ozelotter (vildkatte) og anakondaer. Efter ankomst til lufthavnen i Puerto Maldonado bliver I kørt ned til floden, hvor de motoriserede kanoer venter på at bringe jer ad flodvejen til Hacienda Concepción. Turen tager ca. 25 minutter.

Lodgen er bygget i typisk Amazon-stil med lokale materialer som træ og strå og består af et hovedhus, Casa Grande, og syv individuelle cabanaer. En lodge, som ligger midt i regnskoven, er selvfølgelig underlagt omgivelsernes begrænsninger - f.eks. kan strømforsyningen være ustabil. Alle værelser og cabanaer har naturligvis eget badeværelse med varmt rindende vand.

Velsmagende måltider tilberedt af lokale råvarer indtages i det hyggelige spiseområde med udsigt til junglen. På dette 3-nætters ophold kommer I for alvor tilbage til naturen, når I udforsker junglen fra en kano eller til fods sammen med særdeles kyndige naturvejledere, som bor på lodgen. Opholdet inkluderer daglige udflugter, 3 x morgenmad, 3 x frokost og 3 x aftensmad.

Vær opmærksom på, at udflugtsprogrammet kan ændres i forhold til vejrsituationen.

Forlængelse er med forbehold for pladssituation på fly og hotel. Vi råder til at bestille i god tid.

 

peru - amazonjunglen_walkway_02

Dagsprogram

DAG 1

Med motoriseret kano til haciendaen

På Toppen af Peru-rundrejsens sidste dag flyver I fra Cusco om formiddagen og ankommer til Puerto Maldonado lidt over middag.

I finder Inkaterra Lounge (Butterfly House) i lufthavnen, og personalet her sørger for at bringe jer ned til floden, hvor I skifter til motoriseret kano og sejler ca. 25 minutter til Hacienda Concepción. På forhånd har I pakket en mindre taske, som kommer med ud til haciendaen. Resten af jeres bagage opbevares på Inkaterras kontor.

Når I kommer frem til lodgen, står en dejlig økologisk frokost af lokale råvarer klar til jer. Efter frokost begynder jungleeventyret med en gåtur inde på lodgens område, hvor I lærer om primær og sekundær regnskov og regnskovens betydning for verden i dag. I skumringen sejler I ud på floden i kanoer og lærer om økosystemer og spotter forhåbentligt nogle af de dyr, som kommer frem efter mørkets frembrud.

Efter den første udflugt venter aftensmaden i spiseområdet, inden I tørner ind på jeres hyggelige værelse til junglens mange lyde.

Bemærk det beskrevne program kan ændres af lodgen i forhold til vejret og lokale omstændigheder. 

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Cabana Room2 Inkluderet i prisen
Amazonjunglen

Hacienda Concepción

Cabana Room3
Kanosejlads Standard Room

I løbet af dagen skal I blandt andet opleve regnskovens dyreliv fra søsiden, når I sejler i kano. 

DAG 2

Vandretur i regnskoven og sejltur på søen

Efter en god morgenmad med fuglefløjt i ørerne tager I på en enestående vandretur gennem Tambopata-reservatet til Lake Sandoval.

Her dybt inde i reservatet oplever I for alvor områdets enorme biodiversitet. Fremme ved søbredden går I ombord i små både og sejler ud på den spejlblanke sø. Er I heldige, får I måske et glimt af kæmpeodderen, caiman-alligatoren og andre sjældne arter. I er tilbage på lodgen ved frokosttid.

Om eftermiddagen tager I på en spændende tur i højderne. I sejler længere op ad floden til Inkaterra Canopy Walkway Interpretation Center, hvor I introduceres til hotellets NGO-projekt, som arbejder for at bevare regnskoven. Herefter kravler I op i et af de 30 meter høje tårne og begynder en fantastisk gåtur på hængebroer spændt ud i trætoppene.

Her har I fugleperspektiv på junglen og udsigt til farvestrålende tukaner, spætter og trogoner, frække aber og spøjse dovendyr.

Vel nede på jorden igen går I ad en lang træbro henover et sumpområde, hvor I lærer om den fauna og flora, som lever her.

Efter dagens mange aktiviteter har I fortjent en drink i baren og en god middag i det fælles spiseområde. Snakken går sikkert livligt om, hvad I har spottet i løbet af dagen.

Bemærk det beskrevne program kan ændres af lodgen i forhold til vejret og lokale omstændigheder. 

  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Cabana Room2 Inkluderet i prisen
Amazonjunglen

Hacienda Concepción

Cabana Room2

Praktisk info for Hacienda Concepcion

Ankomst og afgangstider samt bagage til Hacienda Concepcion:
Ankomst Puerto Maldonado lufthavn senest kl. 14:00

Hvis man ikke kan ankomme senest kl. 14:00, kan der være en merpris for transport til Hacienda Concepcion, eller man må overnatte i Puerto Maldonado.

Transporten til Hacienda Concepcion tager ca. 25 min i motoriseret kano fra floden. Dertil skal lægges transport fra/til lufthavnen

Ved ankomst i Puerto Maldonado lufthavn, skal I møde op på Inkaterra Lounge (Butterfly House) i lufthavnen, og personalet her sørger for at bringe jer ned til floden, hvor I skifter til motoriseret kano og sejler ca. 25 minutter til Hacienda Concepción.

Man kan ikke medbringe sin store bagage til lodgen. Man må højest medbringe 10 kg bagage grundet plads på den motoriseret kano.

Medbring derfor en blød taske, som man kan benytte til at pakke den bagage man skal have med til lodgen.

Den bagage man ikke skal have med på lodgen, bliver opbevaret på Inkaterras kontor i Puerto Maldonado.

Afgangsfly fra Puerto Maldonado må ikke være tidligere end kl. 11:00, og man skal forvente noget ventetid i Puerto Maldonado lufthavn efter den store bagage er afhentet på kontoret. afhængig af afrejsetid.

På vej mod lufthavnen afhentes den opbevaret bagage på Inkaterras kontor i Puerto Maldonado.

Flyskifte i Lima lufthavn fra indenrigsfly til oversøisk internationalt fly:
Man skal have minimum 4 timer til at skifte fly i Lima lufthavn.
I Puerto Maldonado bliver bagagen typisk kun tjekket ind til Lima.
Ved ankomst til Lima, skal man derfor hente sin bagage.
Derefter skal man gå til afgangshallen for udenrigsfly. Her skal man være 3 timer før afrejse, og tjekke ind til sit fly til Europa.

Bemærk: på nogle afgange er det nødvendigt med en overnatning i Lima efter opholdet i Amazonas. Det vil betyde en merpris udover prisen for de 3 nætter på Amazonaslodgen. Forhør ved bestilling.

Vejret og hvad man skal pakke:
Det er tropisk klima med en gennemsnitstemperatur på 32 grader (fra 26 til 42 grader). Høj luftfugtighed kan forventes året rundt.

Den varmere sæson er typisk fra december til marts, med hyppige eftermiddags regnbyger.

Mellem juni og september kan man af og til få brug for lidt varmere tøj, da man kan opleve koldfront, hvor temperaturen kan snige sig helt ned på 10-12 grader.

Den mere tørre sæson er normalt fra april/maj til oktober, og er ideel for turisme, typisk med solskin og temperatur op til 35 grader.

Medbring:
Medbring lyst/neutralt tøj, lange bukser og langærmede bluser. Sort tøj egner sig ikke til junglen. Medbring også solhat, vandrestøvler eller vandresko/kondisko samt en fleece, vindjakke og regnjakke/regnslag. Medbring en regntæt dagsrygsæk, drikkedunk, insektspray og evt. en kikkert.

Bemærk der er 220 volt på Hacienda Concepcion.

Link til Hacienda Concepcion, hvor man kan læse om lodgen og dens praktiske informationer ved at downloade ”USER´S GUIDE” 

Vaccinationer:
Kontakt din læge for at høre om vaccinationer. Selvom Gul Feber ikke er påkrævet ved rejser til Peru, er sygdommen kendt for at være til stede i regnskoven, og derfor anbefales det at man bliver vaccineret. 

Inkluderet:
Alle udflugter og måltider er inkluderet - drikkevarer er ikke inkluderet, og drikkepenge er heller ikke inkluderet. Morgenmad på afrejsedagen vil evt. være picnic morgenmad.

DAG 3

Flere oplevelser i naturen

Efter morgenmaden besøger I en lokal farm for at se og smage de lokale afgrøder, inden I besøger den botaniske have, hvor I lærer om de forskellige planters medicinske virkning og naturens eget apotek, som den lokale befolkning benytter sig af.

Tilbage på lodgen spiser I igen en god frokost, hvorefter I sejler en tur ud på haciendaens egen sø. Her prøver I kræfter med fiskeri efter de lokale metoder. På søen ser I formentlig en lang række fugle, bl.a. den meget spøjse, lettere forpjuskede hoatzin, som man mener er en rest fra dinosaurernes periode og i øvrigt er ret dårlig til at flyve.

Hver dag er der også tid til at slappe af på værelset, i baren eller hvor man nu har lyst til at opholde sig, mens man nyder junglens lyde og behagelige klima. Igen i aften nyder I en dejlig, lokal middag og måske en godnatdrink, inden I trækker jer tilbage.

Bemærk det beskrevne program kan ændres af lodgen i forhold til vejret og lokale omstændigheder. 

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Cabana Room2 Inkluderet i prisen
Amazonjunglen

Hacienda Concepción

Kanosejlads
peru - amazonjunglen_aber_01 peru - amazone_odder_peru_01

DAG 4

Tilbage til Puerto Maldonado og hjemrejse

Det er desværre blevet afrejsedag fra Amazonas.
Afgangstidspunktet fra jeres lodge afhænger af hvornår der er flyforbindelse fra Puerto Maldonado til Lima. Typisk vil der være en tidlig morgenafgang fra lodgen, og derfor vil morgenmaden evt. være picnic-morgenmad.

  • Morgenmad
Afrejse Hjemkomst Dage
Pris pr. person ved to personer i dobbeltværelse
Pris pr. person ved én person
4 dage
kr. 8.775
kr. 9.920
    • 3 nætter i Cabañas på Hacienda Concepción by Inkaterra
      Fuldpension under ophold på lodgen (drikkevarer betales direkte på lodgen)
    • Bemærk: på nogle afgange er det nødvendigt med en overnatning i Lima efter opholdet i Amazonas. Det vil betyde en merpris udover prisen for de 3 nætter på Amazonaslodgen. Forhør ved bestilling.
    • Flaskevand
    • Transport fra jeres hotel i Cuzco til Cuzco lufthavn
    • Flyrejse Cuzco - Puerto Maldonado - Lima
    • Assistance i Puerto Maldonado lufthavn
    • Transport fra Puerto Maldonado lufthavn til/fra Hacienda Concepción
    • Beskrevne udflugter (med forbehold for ændringer)
    • Basisudstyr til udflugterne
    • Overstående priser er fra-priser
      Forlængelse er med forbehold for pladssituationen på de oversøiske fly hjem, jungle lodge og indenrigsfly til og fra lodge. Prisen på indenrigsfly og oversøisk fly kan variere afhængig af pladssituationen. Vi råder til at bestille i god tid. Bemærk dog at forlængelser oftest først kan bekræftes 11 måneder før afrejse, da de internationale flyvninger ikke er tilgængelige før.
    • Vi råder under alle omstændigheder til at bestille i god tid.
    • Se Praktisk info under Dag 2 og i boks herunder
    • Dagsprogrammet for forlængelsen er lodgens program og skal opfattes som et eksempel på, hvad man kommer til at opleve i løbet af sit ophold. Dagsprogrammet kan ændres og tilpasses vejret.
    • Personlige udgifter
    • Drikkepenge til personalet på lodgen
    • Lokal lufthavnsskat i Puerto Maldonado (ca. 7 USD pr. person)
    • Drikkevarer på lodgen
    • Alt hvad der ikke er nævnt i programmet
  • På vores Amazonas forlængelser benytter vi enten Hacienda Concepcion eller Tambopata Ecolodge. Forhør ved bestilling hvilken Amazonas lodge der bliver benyttet på den specifikke afgang.

  • Ankomst og afgangstider samt bagage til Hacienda Concepcion:
    Ankomst Puerto Maldonado lufthavn senest kl. 14:00

    Hvis man ikke kan ankomme senest kl. 14:00, kan der være en merpris for transport til Hacienda Concepcion, eller man må overnatte i Puerto Maldonado.

    Transporten til Hacienda Concepcion tager ca. 25 min i motoriseret kano fra floden. Dertil skal lægges transport fra/til lufthavnen

    Ved ankomst i Puerto Maldonado lufthavn, skal I møde op på Inkaterra Lounge (Butterfly House) i lufthavnen, og personalet her sørger for at bringe jer ned til floden, hvor I skifter til motoriseret kano og sejler ca. 25 minutter til Hacienda Concepción.

    Man kan ikke medbringe sin store bagage til lodgen. Man må højest medbringe 10 kg bagage grundet plads på den motoriseret kano.

    Medbring derfor en blød taske, som man kan benytte til at pakke den bagage man skal have med til lodgen.

    Den bagage man ikke skal have med på lodgen, bliver opbevaret på Inkaterras kontor i Puerto Maldonado.

    Afgangsfly fra Puerto Maldonado må ikke være tidligere end kl. 11:00, og man skal forvente noget ventetid i Puerto Maldonado lufthavn efter den store bagage er afhentet på kontoret. afhængig af afrejsetid.

    På vej mod lufthavnen afhentes den opbevaret bagage på Inkaterras kontor i Puerto Maldonado.

    Flyskifte i Lima lufthavn fra indenrigsfly til oversøisk internationalt fly:
    Man skal have minimum 4 timer til at skifte fly i Lima lufthavn.
    I Puerto Maldonado bliver bagagen typisk kun tjekket ind til Lima.
    Ved ankomst til Lima, skal man derfor hente sin bagage.
    Derefter skal man gå til afgangshallen for udenrigsfly. Her skal man være 3 timer før afrejse, og tjekke ind til sit fly til Europa.


    Vejret og hvad man skal pakke:
    Det er tropisk klima med en gennemsnitstemperatur på 32 grader (fra 26 til 42 grader). Høj luftfugtighed kan forventes året rundt.

    Den varmere sæson er typisk fra december til marts, med hyppige eftermiddags regnbyger.

    Mellem juni og september kan man af og til få brug for lidt varmere tøj, da man kan opleve koldfront, hvor temperaturen kan snige sig helt ned på 10-12 grader.

    Den mere tørre sæson er normalt fra april/maj til oktober, og er ideel for turisme, typisk med solskin og temperatur op til 35 grader.

    Medbring:
    Medbring lyst/neutralt tøj, lange bukser og langærmede bluser. Sort tøj egner sig ikke til junglen. Medbring også solhat, vandrestøvler eller vandresko/kondisko samt en fleece, vindjakke og regnjakke/regnslag. Medbring en regntæt dagsrygsæk, drikkedunk, insektspray og evt. en kikkert.

    Bemærk der er 220 volt på Hacienda Concepcion.

    Link til Hacienda Concepcion, hvor man kan læse om lodgen og dens praktiske informationer ved at downloade ”USER´S GUIDE” 

    Vaccinationer:
    Kontakt din læge for at høre om vaccinationer. Selvom Gul Feber ikke er påkrævet ved rejser til Peru, er sygdommen kendt for at være til stede i regnskoven, og derfor anbefales det at man bliver vaccineret. 

    Inkluderet:
    Alle udflugter og måltider er inkluderet - drikkevarer er ikke inkluderet, og drikkepenge er heller ikke inkluderet. Morgenmad på afrejsedagen vil evt. være picnic morgenmad.

     

Inkluderet i prisen
  • 30 værelser
  • Ikoner 2023 Sort Bar Bar
  • Ikoner 2023 Rod Restaurant Restaurant

Det siger vores gæster ...

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.300+ anmeldelser)