En rejse under himlens tag i Andesbjergene
Download rejsebeskrivelse

22 dage fra 63.990 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Vigtigt om dit helbred og højderne

peru - colca canyon_02

Vigtigt om dit helbred og højderne

På denne rundrejse befinder vi os mange dage i Andesbjergene i 3000-4000 meters højde over havets overflade (højeste punkt: 4.800 meter), og det er jo. bl.a. det, der gør rundrejsen så interessant. Vi har designet turen, så I gradvist vænner jer til højderne og minimerer derved risikoen for ubehag og højdesyge.

På dag to flyver vi fra Lima ved havets overflade til Cusco i 3.400-meters højde, men umiddelbart efter landing kører vi ned i Den Hellige Dal, som ligger i kun 2.900 meters højde (40 minutters bustur fra lufthavnen). Dagen efter er vi ved Aguas Calientes og Machu Picchu helt nede i 2.100-2.500 meters højde. Først på dag fire kommer vi tilbage til Cusco, hvor vi så har vænnet os til højderne og er klar til at udforske Andesbjergene i mere end 3.000 meters højde.

Derudover har jeres rejseleder stået i spidsen for utallige rundrejser i Sydamerika i op til 5.000 meters højde og kender en lang række ”husråd” til forebyggelse af ubehag. I er i særdeles gode hænder!

Dog skal I spørge jeres læge først, hvis I har et generelt skrøbeligt helbred (dårligt hjerte eller nedsat lungefunktion).


Cirka angivelser over højder på overnatningerne i Peru, Bolivia, Chile & Argentina

Den Hellige Dal, Peru 1 nat ca 2900 m
Aguas Calientes (Machu Picchu), Peru 1 nat ca 2100 m
Cuzco, Peru 2 nætter ca 3400 m
Puno, Peru 1 nat ca 3800 m
Copacabana, Bolivia 1 nat ca 3850 m
La Paz, Bolivia 2 nætter ca 3650 m
Saltørkenen, Bolivia 2 nætter ca 3600 m
Højsletten, Bolivia  1 nat ca 4500 m
Atacamaørkenen, Chile 2 nætter ca 2450 m
Huacalera, Argentina 2 nætter ca 2650 m
Salta, Argentina 1 nat ca 1150 m


Særligt om gul feber-vaccinationskort ved rejse i Syd- og Mellemamerika

Undersøg altid med jeres vaccinationsklinik, hvorvidt der kræves dokumentation for gul feber-vaccination ved indrejse i det land, I skal rejse til. Ved rejse mellem flere lande i Syd- og Mellemamerika kan I blive bedt om dokumentation for vaccination mod gul feber, hvis der forekommer gul feber i det land, I rejser fra – også selvom I ikke har været i et område med gul feber.
Det er vigtigt, at I medbringer det originale vaccinationskort med stempler fra den klinik, som har foretaget vaccinationen. En kopi af vaccinationskortet godtages ikke af sundhedsmyndighederne i lufthavnen.
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.300+ anmeldelser)