Hvorfor skal du vælge denne rejse?
- Privat udflugt til ikoniske Machu Picchu
- 5 dages krydstogt ved Galápagos
- 3 dage i historiske Cusco
- Store oplevelser for naturelskere
- Gode muligheder for at opgradere
- Skræddersy rejsen til jeres behov
15 dage fra 49.875 kr.
Bestil tilbudMed denne rejse kan I sætte hak ved nogle af Sydamerikas allerstørste seværdigheder. Den bringer jer til inkariget i Peru med højdepunkter som Cusco og Machu Picchu, til Quito i Ecuador med det smukke, UNESCO-bevarede koloniale centrum og ikke mindst til Galapagos - et af de mest isolerede steder på denne jord med et unikt og fantastisk dyreliv.
I begynder med historiske og naturmæssige oplevelser i Andesbjergene, hvor I udforsker Cusco i Peru, som inkaerne anså for at være universets centrum.
I kører med tog gennem Den Hellige Dal og oplever Machu Picchu, inkaernes mest komplette templer og et af verdens syv vidundere.
Herefter går rejsen til Ecuador, hvor I har god tid i smukke Quito. Her kan I slentre rundt i snævre gader og slå jer ned på en af byens pladser med udsigt til de knejsende vulkaner uden for byen. Efter et par dage her flyver I ud til Galápagos og påmønstrer Coral I eller Coral II med plads til henholdsvis 36 og 20 gæster. I tre hele dage sejler I rundt mellem øerne, kaster anker, stiger i gummibåden og går i land med jeres guide og møder alle de dyr, der var grundlaget for Darwins teori om arternes oprindelse.
Alle transporter er inkluderet i rejsen, og vi har ligeledes inkluderet en guidet udflugt ved Machu Picchu og hele programmet på Galápagos-togtet.
Herudover kan I vælge, om I vil opleve tingene på egen hånd, eller om I vil tilkøbe yderligere udflugter med guide.
By | nætter | Inkluderet | Opgradering |
---|---|---|---|
Lima 1 nætter: Lima | 1 | Casa Andina Standard Benavides | |
Cusco 2 nætter: Cusco | 2 | Quinta San Blas by Ananay Hotels | Palacio del Inka Aranwa Cusco Boutique Hotel |
Den Hellige Dal 1 nætter: Den Hellige Dal | 1 | Casona de Yucay | Posada Del Inca Yucay Hacienda Urubamba Inkaterra |
Aguas Calientes (Machu Picchu) 1 nætter: Aguas Calientes (Machu Picchu) | 1 | Hatun Inti Classic | El MaPi Inkaterra Machu Picchu Pueblo Hotel |
Cusco 1 nætter: Cusco | 1 | Quinta San Blas by Ananay Hotels | Palacio del Inka Aranwa Cusco Boutique Hotel |
Quito 3 nætter: Quito | 3 | Casa Hotel Las Plazas | Mama Cuchara Casa Gangotena |
Galápagos 4 nætter: Galápagos | 4 | M/Y Coral I eller M/Y Coral II |
Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.
Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.
Det skønne hotel ligger midt i Cuscos historiske centrum - lige over for Coricancha-templet og omgivet af seværdigheder.
Kom til et spændende foredrag om rejser til Peru. Vi holder mange foredrag året rundt på vores kontor i København og to gange om året i Aarhus. Foredraget er gratis, men tilmelding nødvendig.
Store oplevelser som sejladsen på floden i Amazonas med jaguarer og kaimaner. Smuk natur på alle måder. Også Hiram Bingham togture - begge veje - til Machu Picchu var det hele værd!
Bodil, Hellerup
I forlader Danmark om morgenen og ankommer til Lima i løbet af aftenen. I skal bo tæt på lufthavnen, da I skal flyve videre allerede næste dag, og I går til hotellet, der ligger lige uden for terminalen, for at indlogere jer for natten.
Allerede i dag flyver I videre sydpå til Cusco, inkaernes hovedstad, og her mødes I af en guide og indlogeres i gåafstand til byens mange kæmpestore seværdigheder.
Vi anbefaler, at I går ud i gader og stræder og indsnuser stemningen i byen, som inkaerne anså for at være universets centrum. Måske har I lyst til at besøge San Pedro, byens store fødevaremarked, hvor der helt sikkert falder nogle smagsprøver af.
På jeres vej rundt i byen opdager I måske et par steder, hvor I har lyst til at spise middag. Peru er inden for de seneste år blevet fint placeret på det gastronomiske verdenskort.
I skal ud og opleve mere af skønne Cusco og omegn, hvor UNESCO-verdensarven trænger sig på.
I kan opleve seværdighederne på egen hånd eller eventuelt på en udflugt med guide, som I kan bestille hjemmefra.
Koricancha- soltemplet er et must! Det var belagt med guld, da spanierne ankom i 1533, og man troede i mange år, at spanierne havde jævnet det med jorden. Men efter et kraftigt jordskælv i 1950 kom store dele af templet til syne under et kloster, der styrtede sammen. Inkaernes bygningsværker derimod lod sig ikke rokke af jordskælvet.
På Plaza de Armas kan I besøge katedralen, som var spaniernes vigtigste helligdom. En kuriositet i denne kirke er alterbilledet af Den Sidste Nadver, hvor Jesus og hans disciple spiser marsvin – det viser de omvendte inkaers hilsen til deres nye religion.
På en skråning uden for byen ligger inkaernes spændende tempelfort Sacsayhuamán.
Spanierne ødelagde mange af bygningerne og brugte stenene til at bygge kirker inde i byen, men de karakteristiske zigzagmure kunne de ikke rokke ved – de står der endnu som en påmindelse om inkaernes utrolige håndværksmæssige kunnen.
Cusco var inkaernes politiske og religiøse centrum og blev anset for at være universets centrum. Der er mange monumenter at besøge i byen, og de gamle inkabygninger er så solidt bygget, at de danner fundament for nutidens bygninger.
Spanierne byggede smukke kolonistilsbygninger, som I kan beundre, bl.a. katedralen på byens centrale plads.
I kører en smuk tur fra Cusco mod Ollantaytambo i Den Hellige Dal.
Fremme i dalen har I forskellige muligheder for udflugter, enten på egen hånd eller med en lokal engelsktalende guide.
Besøg f.eks. den lille by Pisac, også kaldet mini-Machu Picchu, hvor I kan beundre soltemplet og kunstfærdigt anlagte landbrugsterrasser, og det storslåede tempelområde i Ollantaytambo, som af uvisse årsager aldrig blev færdigbygget.
I har god tid til at nyde det smukke sceneri i Den Hellige Dal, inden I midt på eftermiddagen begiver jer til stationen for at tage toget til Aguas Calientes, der ligger for foden af Machu Picchu.
Togturen langs floden er er et højdepunkt i sig selv.
Vi har inkluderet det såkaldte Vistadome Train, som har panoramavinduer, og I har mulighed for at opgradere til det luksuriøse Belmond Hiram Bingham Train, der udover at servere lækre måltider og cocktails også byder på underholdning undervejs.
I Aguas Calientes bliver I indkvarteret på jeres hotel og har en aften i byen til at lade op til næste dags store begivenhed, besøget ved Machu Picchu.
Det legendariske Machu Picchu
Om morgenen viser en guide jer rundt ved Machu Picchus kejserlige og religiøse bygninger.
I ser de kunstfærdigt udformede vandkanaler og fontæner, der sørgede for, at inkaerne havde rindende vand. En dag ved Machu Picchu glemmer man aldrig.
For at beskytte stedet er der indført restriktioner fra myndighedernes side, hvilket betyder, at man højst må opholde sig der 4 timer og kun sammen med en guide. De besøgende fordeles på formiddag og eftermiddag, og man skal overholde den tid, man har fået anvist – alt dette har jeres guide styr på – I skal bare nyde oplevelsen, og dagens udflugt er inkluderet i rejsens pris.
Der er herefter tid til at gå en tur og spise frokost i hyggelige Aguas Calientes, inden I tager toget retur til Cusco. I er fremme sen eftermiddag og har en aften i byen.
I forlader nu Peru og flyver videre via Lima til Ecuador, nærmere betegnet landets hovedstad, Quito. Her kan I glæde jer til at opleve smuk kolonistil rundt omkring i de snævre gader, hvor jeres hotel også ligger.
Rejsen var skruet således sammen, at man hver dag fik nye, flotte og fantastiske oplevelser. Højdepunktet var vandringen på Inkastien mod Machu Picchu.
Anne Grethe Larsen, Herlev
Quito er omgivet af seks kilometer høje vulkaner
I slår øjnene op i Quito, der ligger i 2.850 meters højde i Andesbjergene omgivet af knejsende vulkaner, herunder den sneklædte Cotopaxi, som har en perfekt konisk form.
Den friske, kølige luft gør jer klar til at komme på oplevelser i byen, og der er virkeligt mange ting at foretage sig her. I skal dog huske på, at I befinder jeg godt oppe i højderne, så hav ikke et for stramt program og husk at drikke rigeligt med vand.
Quito har en UNESCO-beskyttet gammel bydel, hvor I kan beundre smuk kolonistilsarkitektur – indenfor forholdsvis kort afstand kan I se præsidentpaladset, ærkebiskoppens palads, byens katedral og ikke mindst den smukke jesuitterkirke, La Compania, som indvendigt er belagt med guld nærmest fra kælder til kvist. Alle disse spændende bygninger blev bygget af de spanske koloniherrer fra begyndelsen af 1500-tallet og et par hundrede år frem i tiden.
Fra Panecillohøjen har I den mest fantastiske udsigt over det historiske centrum, og her står også en fin statue af Jomfru Maria som en påmindelse om religionens betydning i Ecuador. Hvis I kan lide højder, så tag med kabelbanen op i 4.000 meters højde til Pichinchavulkanen, hvorfra I skuer ud over det gamle og det nye Quito og ikke mindst ud over en række vanvittigt smukke vulkaner.
Lidt uden for byen har I mulighed for at stå med et ben på den sydlige halvkugle og et på den nordlige, idet Ecuador, som navnet antyder, gennemskæres af ækvator. Moderne GPS-teknologi har vist, at linjen ligger et lidt andet sted, end datidens videnskabsmænd målte sig frem til, men hvad gør det…
Alle Quitos herligheder kan opleves på egen hånd, eller I kan plukke udflugter med engelsktalende lokalguider fra vores udflugtsprogram.
I kan også vælge at tilbringe en af dagene uden for Quito.
Besøg f.eks. Otavalomarkedet – et skønt og ægte indianermarked, der bugner af såvel dagligvarer som spændende souvenirs i form af indianernes fine håndværk. Måske mangler I en poncho eller en af de karakteristiske bowlerlignende hatte, som indianerne selv bruger, eller en Panamahat, som på trods af navnet stammer fra Ecuador.
Herudover er der mulighed for at få en kæmpe naturoplevelse i Mindo Cloud Forest – et naturreservat oppe i skyerne som er hjemsted for 350 fuglearter, eller I kan tage på cykeltur ved de mægtige Cotopaxi- og Antisana-vulkaner.
I bliver nu kørt til lufthavnen for at flyve til Galápagos.
Allerede i Quitos lufthavn møder I en repræsentant fra jeres skib, Coral I eller Coral II, som hjælper med formaliteterne, herunder tjek-ind på flyet. Efter ca. tre timers flyvning lander I på Baltra ved hovedøen Santa Cruz, og her skal I betale 100 USD i parkafgift, inden I møder jeres Galapagos-guide.
I bliver kørt til havnen, hvor de to dejlige skibe Coral I og Coral II venter. Der passes godt på øernes unikke natur, og derfor reguleres krydstogtskibenes sejlruter, så øerne ikke overbelastes. I kommer til at følge rute B eller D, afhængig af, om I rejser i lige eller ulige uger. Alle de beskrevne udflugter er inkluderet i rejsens pris. I kan leje en våddragt for 25 USD for 5 dage, og hvis I vil plaske rundt med en kajak, når I ikke er på udflugt, kan den lejes for 30 USD pr. gang. Disse to ekstra udgifter betales direkte på skibet.
Rute B: Highlands Tortoise Reserve, Santa Cruz Island
Hvis I følger rute B, så begynder eventyret ved Santa Cruz, hvor skibet lægger til kaj. I drager ind til skildpaddereservatet på øens bjergrige midte, og på turen til og fra reservatet præsenteres I for øens mange kontraster og økosystemer, når lavalandskaber erstattes af landbrugsområder, der pludselig afløses af fugtige skove.
Reservatet er et paradis for fugleelskere, da stort set alle øens farverige fugle er at finde her, og I kommer bl.a. tæt på træ- og grundfinken, rubintyranen og den gule krigerfugl. Kigger I godt efter, vil I med stor sandsynlighed også spotte nogle af Galápagos’ kæmpeskildpadder, der lunter langsomt rundt i græsset. Gåturen tager halvanden time og er ganske overkommelig, men alt efter årstiden kan der være mudret.
Rute D: Interpretation Center og Frigatebird Hill, San Cristobal Island
Følger I rute D, er jeres første stop ved Puerto Baquerizo Moreno, hvor I skal lære om øernes historie og helt særlige natur på øens naturhistoriske museum.
Efter besøget på museet går turen videre til Frigatebird Hill. Vandreturen går gennem smukke landskaber og kolonier af ynglende fugle, og udsigten fra toppen er ganske betagende.
Rute B: Vicente Roca Point, Isabela Island og Espinosa Point, Fernandina Island
Efter første nat ombord på skibet venter en snorkeloplevelse på dybt vand i Bolivar-kanalen, hvor der under overfladen gemmer sig et liv uden lige med bl.a. søheste, tudsefisk, farverige nøgensnegle og blæksprutter. Efter et kig under overfladen sejler I langs kysten, hvor I bl.a. får øje på nazcasuler, blåfodede suler, brune pelikaner, pingviner og galapagosskarve.
I er tilbage på skibet for at spise frokost, og herefter skal I på land ved Espinosa Point, hvorfra I har flot udsyn til Isabela Island på den anden side af kanalen. I vandkanten har dyrene en fest. Her venter et særsyn af havleguaner, der boltrer sig med søløver og på stranden løber de røde, lynhurtige Sally Lightfoot-krabber rundt i sandet. På en gåtur i området møder I desuden galápagospingviner, galápagoshøge og skarve i massemassevis.
Rute D: Cerro Brujo og Pitt Point, San Cristobal Island
I vågner op ved San Cristobal Island, hvor skibet ligger ved Cerro Brujo. I bliver sejlet i land og tilbringer formiddagen på den hvide sandstrand, hvorfra I nyder udsigten til en række finurlige klipper, bl.a. Kicker Rock, ligesom det spændende dyreliv flyver og farer forbi øjnene af jer. Sortnakkede stylteløbere, stenvendere, sneppefugle og spidsænder er bare nogle af de fugle, der hilser jer velkommen.
Efter en afslappende formiddag og frokost ombord på skibet, lægger I til ud for Pitt Point, hvor I skal gå en tur over de våde sten, inden I når helt ind til land. På gåturen kommer I bl.a. forbi en 90 meter lang grøn sandstrand, hvorefter I skal klatre lidt for at nå op til de spektakulære udsigtspunkter, hvor I kan se alle Galápagos’ sulearter. Det er en anstrengende tur, men gevinsten i form af den smukke udsigt er det hele værd.
Naturen på Galápagos er en utrolig oplevelser
Rute B: Urbina Bay og Tagus Cove, Isabela Island
I er nået til Urbina Bay på Isabela Island og her venter en pragtfuld naturoplevelse, hvor I ser kæmpeskildpadder, landleguaner og den helt særlige galápagosskarv, der anses for at være et evolutionært vidunder. Fordi fuglen ikke har nogen naturlige fjender, har den simpelthen mistet evnen til at flyve. Til gengæld har den fundet vingerne nyttige som prydobjekt i parringsdansen.
I udforsker øens indre på en lille gåtur, hvor I bl.a. ser et strandet koralrev. Herefter er det tid til at hoppe i vandet og svømme med havskildpadder, søløver og et utal af tropiske fisk, inden I igen går ombord på skibet.
I spiser frokost, mens skibet sejler videre mod Tagus Cove på Isabela Island. På vejen kan I være heldige at spotte hvaler, hvis I rejser mellem maj og december. Ved ankomsten til Tagus Cove får I historien om de fem vulkaner, der har formet Isabela Island, inden I vandrer mod Darwins saltvands-kratersø. Fra kratersøen har I storslået udsigt over øens lavamarker og vulkanske formationer. Turen er moderat udfordrende, og vejen tilbage sker derfor i en lille båd, hvorfra I får et spektakulært vue over kysten og det vilde fugleliv. Er I heldige, kan det endda være, at I får et glimt af nogle af øens galápagospingviner.
I slutter dagen af med snorkling på dybt vand og ser graffiti fra 1800-tallet, som vidner om, at øerne for mange år siden var besøgt af pirater.
Rute D: Suarez Point og Gardner Bay, Española Island
Skibet ligger ved Suarez Point, der er kendt for sit geologiske særpræg. I skal derfor se nærmere på det vulkanske landskab og de dyr, der lever i det, bl.a. spottedrosler, rødnæbbede tropikfugle, nazcasuler og forskellige leguaner. På en udfordrende gåtur kommer I igennem flere kolonier af fugle, der yngler, og I ser bl.a. verdens største koloni af galápagosalbatrosser. Inden turen går tilbage til skibet, kommer I også forbi en sprække i klipperne, hvorigennem havet sprøjter vand langt op i luften, som var det en lille vulkan i udbrud.
Efter frokost er I fremme ved Gardner Bay, hvor søløverne ligger på vagt. Her er ingen stier, så I går langs stranden, hvor I bl.a. kan se et utal af fugle, herunder galápagoshøge, amerikanske strandskader og darwinfinker samt forskellige typer af leguaner. Når I efterfølgende hopper i vandet med snorkelmasken på, er det i selskab med papegøjefisk, djævlerokker og hvidtippede revhajer.
Rute B: Egas Port og Sullivan Bay, Santiago Island
I følger Darwins fodspor, når I går i land på den sorte sandstrand, Egas Port, som Darwin besøgte i 1835. I går gennem et lettere udfordrende terræn formet af vulkansk aske og klipper, mens I spotter spændende fugle som gulkronede nathejrer. Landskabet er nærmest eventyrligt, og I vil foruden de mange fugle se hummere, søstjerner og havleguaner i vandkanten samt sæler, der tager en kølig dukkert i klippernes bassiner.
Ved Sullivan Bay venter en spændende oplevelse. I går i land på stranden, hvorfra I vandrer videre gennem lavalandskabet, som blev formet ved et udbrud i den sidste del af 1800-tallet. Her ses det tydeligt, hvordan lavaen er strømmet og har lagt sig, og I får hurtigt fornemmelsen af at være ført tilbage til fortiden – hvis I da ikke ligefrem ser jer selv på en anden planet.
Rute D: Cormorant Point og Post Office, Floreana Island
I lander på en grøn sandstrand, hvorfra I går mod en brakvandslagune, som er hjemsted for store grupper af flamingoer. Til lands ser I både sorte og hvide mangrover, og når I går langs stranden er det med at holde øje med havskildpadder, blåfodede suler, små revhajer og ikke mindst rokker, som I skal være særligt opmærksomme på, hvis I bevæger jer tæt ved vandkanten.
Besøget afsluttes med en snorkeltur ved den grønne strand, hvor I både kan se hvidtippede revhajer, havskildpadder og farverige fisk samt søløver og til tider også pingviner.
Dagens andet stop er på nordsiden af Floreana Island ved Post Office, hvor Kaptajn James Colnett i 1793 installerede en trætønde, som skulle fungere som postkasse for søens folk. Her kunne man lægge sit brev og håbe på, at en eller anden tog det med sig tilbage til fastlandet og videre til Europa. I holder måske traditionen i live ved at skrive et kort, som I afleverer i tønden i håbet på, at nogen vil agere postbud. I enkelte tilfælde er det set, at postkortet er kommet modtageren i hænde, før afsender er kommet hjem. I nyder det spændende fugleliv og den skønne natur, evt. med snorkelmasken på, inden I igen går om bord på skibet.
I ankommer på Bachas Beach på nordkysten af Santa Cruz om morgenen, hvor I får dyppet tæerne, når I går i land.
Umiddelbart bag stranden finder I en herlig oase af to vandhuller, hvor flamingoer og leguaner bader og slikker sol, mens finker og sangfugle flyver rundt foroven.
Naturen omkring Bachas Beach er præget af sort og rød mangrove samt saltbuske, som står i smuk kontrast til det blide blå vand. Længere henne ad stranden bliver I mødt af gamle skibsvrag fra 2. Verdenskrig, men det mest interessante er måske alligevel havskildpadden, som yngler op til fire gange årligt. Når havskildpadden lægger æg, lægger den gennemsnitligt 70 pr. gang, og I kan således være heldige at spotte nyudklækkede havskildpaddeunger.
I nyder en time på stranden, inden turen om eftermiddagen går tilbage til Baltra Island, hvor I forlader skibet.
Rute D: Highlands Tortoise Reserve, Santa Cruz Island
Skibet lægger til kaj på sydkysten af Santa Cruz, hvorfra I drager ind til skildpaddereservatet ved øens bjergrige midte. På turen til og fra reservatet præsenteres I for øens mange kontraster og økosystemer, når lavalandskaber erstattes af landbrugsområder, der pludselig afløses af fugtige skove.
Reservatet er et paradis for fugleelskere, da stort set alle øens farverige fugle er at finde her, og I kommer bl.a. tæt på træ- og grundfinken, rubintyranen og den gule krigerfugl. Kigger I godt efter, vil I med stor sandsynlighed også spotte nogle af Galápagos’ kæmpeskildpadder, der lunter langsomt rundt i græsset. Gåturen tager halvanden time og er ganske overkommelig, men alt efter årstiden kan der være mudret.
Efter besøget på Highlands Tortoise Reserve går turen tilbage til Baltra Island, hvor I forlader skibet. Jeres rejse i Peru og Ecuador er desværre slut nu, og I flyver tilbage til Guayaquil på fastlandet og derfra videre mod Danmark via et stop i Europa.
Tag de første skridt mod drømmerejsen, og kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Vi kan skræddersy rejsen fra ende til anden, så den passer til dine ønsker og behov, eller du kan få tilpasset en af vores eksisterende rejseforslag – det koster ingenting, og du binder dig ikke til noget. Vi glæder os til at høre fra dig.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.