Bæredygtighed
Vi samarbejder med Travelife
Med afsæt i vores store passion for rejser og mødet med nye kulturer, sender vi hvert år tusindvis af gæster ud på unikke og uforglemmelige rejseoplevelser verden rundt.
I Stjernegaard tror vi på, at rejser er med til at binde verden bedre sammen. De bidrager til at gøre os til nysgerrige, passionerede og mangfoldige mennesker.
Vi anerkender samtidig, at rejsebranchen har indvirkninger på klimaet, miljøet og lokale samfund. Det ansvar vil og skal vi være med til at løfte som rejsebureau. For at sikre at vores bidrag til en mere bæredygtig fremtid sker med effektive, målbare processer og overholder internationale standarder, har Stjernegaard indgået et samarbejde med det internationale bæredygtighedsinitiativ Travelife.
Travelife er et akkrediteret certificeringssystem for rejsearrangører baseret på globale standarder og guidelines, der kort fortalt er inddelt i tre faser: Travelife Engaged, Travelife Partner og Travelife Certificeret. I Stjernegaard er vi på nuværende tidspunkt i første fase, Travelife Engaged, mens vi arbejder dedikeret og målrettet på at opnå certificeringen, Travelife Partner, og dernæst Travelife Certificeret.
Du kan læse mere om Travelife og certificeringens bæredygtighedskrav her.
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.