Hidden Lake Hotel tilbyder et omfattende udvalg af faciliteter og bekvemmeligheder til sine gæster.
Hotellet har bl.a. et fitnesscenter, fælles opholdsstue, fælles terrasse med skøn udsigt, restaurant og bar. Hotellet er fokuseret på bæredygtighed og kreativitet, så derfor er her tænkt økologisk flere steder, dvs. man bruger bl.a. ikke papir eller plastik, men derimod genanvendelige glas. Som de fleste andre steder i New Zealand, kan du forvente et højt serviceniveau fra hotellets personale, der gerne hjælper med et smil.
Beliggenheden ved Lake Te Koutu – den skjulte sø - er smuk, og området omkring hotellet er kendt som et sted, hvor der gennem årene har været aktiviteter som ridesport, roning, cykling og vandring, da her både er stier til disse udøvelser, forskellige træer og smukke haver – i det hele taget en uberørt og unik oplevelse i New Zealand. Fra hotellets fællesområder og fra værelserne er der en flot udsigt over de omkringliggende grønne bakker og tågede skov, der tilsammen danner det kiwi-landskab, som vi ser for vores indre øje, når vi tænker på New Zealand.
Værelserne på hotellet er moderne, rustikke og unikke med forskellige smukke og praktiske bæredygtige designmæssige løsninger.
Her er bl.a. store vinduer med betagende naturskønne udsigter, aircondition, fladskærms-tv og kaffe- og tefaciliteter. Nogle værelser har balkon med udsigt over byen.