Området, der i dag udgør Nepal, var oprindeligt inddelt i små lokale kongeriger. I 1769 erobrede Shah-dynastiet kongerigerne og underlagde dem Gorkha-staten.
I opposition til Shah-dynastiet udråbte Jung Bahadur Rana i 1846 sig selv til øverstkommanderende for hæren, og det førte til, at Rana-familien havde magtmonopol i Nepal. Først i 1951 kom en revolution, som væltede Rana-regimet og gav kongen magten.
I 1959 blev der første gang afholdt parlamentsvalg i Nepal. Kongen var ikke tilfreds med parlamentet, og udpegede i stedet sin egen regering.
I slutningen af 1980’erne brød flere autoritære styrer sammen, og det var som at kaste olie på et bål for de nepalesiske oprører, der ønskede forandring.
Under uroligheder i Kathmandu mistede mange demonstranter livet, og det påvirkede kongen til at acceptere en midlertidig regering. De skulle søsætte en demokratisk forfatning og afholde det første frie valg, som fandt sted i 1991.
I 2001 opløste kongen endnu engang parlamentet og indsatte selvvalgte premierministre, men måtte grundet store protester genindføre parlamentet i 2006.
Ved parlamentsvalget i 2008 blev maoisterne det største parti, og deres første opgave blev at indføre republikken og dermed afsætte kongen. Siden da har det nepalesiske system været baseret på en republikansk styreform.