En rejse i forunderlig skønhed Vejret
Rundrejse med dansk rejseleder 14 dage fra 37.990 kr.
Namibia året rundt - hvornår er vejret bedst?
Hvornår skal man rejse til Namibia? Vejret i Namibia er generelt tørt og solrigt.
Faktisk har Namibia gennemsnitligt 300 solskinsdage om året, hvilket gør landet til et af verdens mest solrige, og med en meget sparsom mængde nedbør er luftfugtigheden også meget lav. Solen kan til gengæld være skarp, for der er ofte ikke en sky at spotte på himlen.
Klimaet i Nambia varierer en del fra ørkenområderne i syd, hvor der flere steder slet ikke falder regn i løbet af året, til savanneområderne i nord, hvor der falder op til 600 mm. regn om året. Det er heller ikke unormalt at vejret kan være meget omskifteligt - fra høj sol og vindstille til kraftig blæst - fra time til time.
Selv om Namibia er kendt som et varmt og solrigt land, skal du være opmærksom på, at der i det centrale højland kan forekomme frost i vintermånederne, og langs kysterne må du forvente en del vind og tåge.
Bedste rejsetidspunkt? Døm selv: "Regntiden" løber fra december til marts, hvor temperaturen er højest og landet visse steder kan forekomme grønt. I april og maj kan det stadig regne lidt og det bliver køligere.
Vinteren i Namibia ligger fra juni til september, hvor der er tørt og køligere, endda ned til frysepunktet i centrale dele af landet. Landskabet bliver desuden mere tørt og brunligt i denne periode. I oktober og november stiger temperaturerne igen, og der begynder så småt at falde lidt regn flere steder i landet.
Windhoek
Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec | |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Dagtemperatur Nedbør i mm. | ||||||||||||
Dagtemperatur | 32° C | 30° C | 30° C | 28° C | 25° C | 23° C | 23° C | 25° C | 29° C | 31° C | 32° C | 33° C |
Nedbør i mm. | 70 mm | 110 mm | 50 mm | 30 mm | 10 mm | 10 mm | 10 mm | 10 mm | 10 mm | 10 mm | 30 mm | 40 mm |