En rejse i forunderlig skønhed Namibia Rundrejse med dansk rejseleder
Bedårende ørkenlandskaber så langt øjet rækker og et møde med verdens ældste kulturer.
Afrejsedato | ||
---|---|---|
27. sep. 2025 | kr. 38.990 | Garanteret |
09. mar. 2026 | kr. 39.990 | |
Se rejse |
Safari og ørkeneventyr med et tysk twist. Rejser man til Namibia, er det fordi man drages af det uspolerede og uendelige, og selv om her er næsten menneskeforladt, formår landet at overraske igen og igen.
Namibias natur er som en skønhedskonkurrence, hvor gigantiske sandbjerge dyster med månelandskaber, granitbjerge, kløfter, saltsletter og vilde dyr. Foruden det truede sorte næsehorn, der i stor stil huserer omkring Etosha og i Kalahariørkenen, er Namibia hjemsted for utallige afrikanske dyrearter, hvoraf flere som blandt andre ørkenløven og ørkenelefanten, har tilpasset sig det barske, tørre klima.
Trods et sparsomt befolkningstal, kan I se frem til mødet med en bred palette af befolkningsgrupper.
Fra den ikoniske himbastamme og det ældgamle sanfolk til efterkommere af tyske kolonister. Nogle steder spores kulturen flere tusind år tilbage på klippemalerier og i huler. Andre steder ses levnene i form af kun 100 år gamle tyske huse.
Bedårende ørkenlandskaber så langt øjet rækker og et møde med verdens ældste kulturer.
Namibia er et et ørkenshow uden lige! Spydige månelandskaber, sandbjerge og 700 meter høje kampesten midt på sletten. Namibia er overraskelse på overraskelse, Vilde Vesten-stemning med tyske undertoner, næsehorn og døde træer, der måske er det smukkeste, du nogensinde vil se. Rejs med gennem barsk natur med en helt særlig fortælling om menneskeheden til følge.
Bedårende ørkenlandskaber så langt øjet rækker og et møde med verdens ældste kulturer.
Afrejsedato | ||
---|---|---|
27. sep. 2025 | kr. 38.990 | Garanteret |
09. mar. 2026 | kr. 39.990 | |
Se rejse |
Den 55-80 millioner år gamle Namibørken, der er blandt verdens ældste, dækker et areal på næsten 50.000 km2 i det vestlige Namibia.
Mest kendt er Sossusvleis røde bjerge af sand og Deadvleis skov af 700 år gamle, døde træer, som ikke har kunnet gå i forrådnelse grundet den stærke varme.
Sandet i ørkenen får sin røde farve fra jernholdige mineraler og en konstant oxideringsproces, og bjergene varierer i størrelse og form, alt efter vind og vejr. Billedet af de enorme sanddynger er således aldrig helt det samme.
Med mindre end 10mm regn om året kan det virke underligt, at her både lever dyr og planter.
At disse alligevel overlever, skyldes den tåge og dug, der blæses ind fra Atlanterhavet samt fugten fra underjordiske vandløb.
Foruden Namibørkenen er Namibia også hjemsted for den vestligste del af Kalahariørkenen samt det store kløftområde, Fish River Canyon, helt sydpå.
Kom til et spændende foredrag om rejser til Namibia. Vi holder mange foredrag året rundt på vores kontor i København og to gange om året i Aarhus. Foredraget er gratis, men tilmelding nødvendig.
Hvornår er det bedst at rejse til Namibia?
Vinteren løber fra maj til september, mens sommeren, der også er kendt som regnsæsonen, løber fra oktober til april. Det bedste tidspunkt at rejse til Namibia på er i marts/april eller september/oktober, hvor vejret er tilpas varmt og tørt med dagtemperaturer på 20-25 grader. Se vejrkort
Døde træer
Det er 600-900 år siden, træerne i Deadvlei ved Sossusvlei døde. Grundet det varme og tørre klima har træerne ikke kunnet rådne op, men den stærke sol har til gengæld skoldet dem godt sorte.
Sikkerhed
Namibia er Afrikas næst sikreste land efter Botswana. Det skyldes dels, at her er meget få mennesker, dels at der fra politisk side er blevet gjort en stærk indsats de seneste år. Kriminaliteten i dag består primært af lommetyverier og tyveri fra biler, hovedsaligt i de større byer.
Næsehorn
Namibia er hjemsted for 2000 af de ca. 5000 sorte næsehorn, der lever i verden.
Befolkningen
Med blot 2,5 millioner mennesker og et areal på 825.000 km2 er Namibia en af verdens 5. mindst tætbefolkede land efter Grønland, Falklandsøerne, Mongoliet og Vestsahara.
Ørkenløven
Den namibiske ørkenløve har udviklet en særlig tyk pels, der gør, at den kan absorbere fugten fra morgenduggen, så løverne kan ”drikke” af hinandens pels.
Det tyske Afrika
Fra 1884-1915 gik landet under navnet Deutschland-Südwestafrika.
Buskmændene
Sanbuskmændene er blandt verdens ældste og er direkte efterkommere af de første Homo Sapiens.
I oktober 2024 var vores kollegaer, Inge og Maria, på en uforglemmelig studietur på rundrejsen, Sydafrikas sjæl. Tag med til et af verdens mest fascinerende lande. Sydafrika har udviklet sig fra et undertrykt regime til et fredeligt samfund, der værdsætter demokrati og ligestilling - Nelson Mandela, landets store fader, er stadig et globalt symbol på håb og frihed. På rejsen fik Inge og Maria udforsket den storslåede natur på safari og game drives, og oplevet den levende kultur i Cape Town med det ikoniske Table Mountain. Vinlandet bød på små, lokale vingårde og liflige vine.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.