Det bedste af Mexico Mexico Individuel rejse
Oplev Mexicos absolutte højdepunkter med kultur og natur i særklasse. I overnatter i de bedste byer, oplever Chichén Itzá og nyder 3 dages strandferie.
Både transport og guide er inkluderet i denne udflugt, hvor I får et spændende indblik i et af de mange mayasamfund i staten Chiapas.
I byerne Chamula og Zinacantán kommer I til at stifte bekendtskab med Tzotzil-folket, som følger en helt særlig levevej, hvor gamle mayaskikke og kolonitidstraditioner går hånd i hånd.
I Chamula oplever I, hvordan en stor del af befolkningen stadig går klædt i de karakteristiske, farverige mayaklæder. I fornemmer den særlige, lokale stemning på byens marked og besøger kirken, hvor I får et stærkt indblik i Tzotzil-folkets helt særlige tro. Der findes mange barske beretninger fra kolonitiden, hvor mayasamfund og spanske kolonister lå i konstant strid, men i dag har dette mayafolk forenet elementer fra begge sider. Her i kirken ser I tusindvis af stearinlys, der brænder døgnet rundt, og I får yderligere indblik i ritualer og traditioner, der trækker tråde til både den katolske trosretning og ældgamle mayaskikke. Det er nogle helt særlige ceremonier, der blandt andet indebærer æg, høns og endda cola!
I fortsætter til byen Zinacantán blot et par kilometer fra Chamula, hvor fortællingen om Tzotzil-folket fortsætter. De to byer er de bedste steder at få en forståelse for denne unikke mayakatolicisme, og undervejs fortæller guiden nærmere om ritualer og traditioner samt mayafolkets plads i den moderne verden. Også her runder I kirken, der dog er indrettet på mere klassisk katolsk manér, og i gadebilledet kan det næppe undgås af få et godt indblik i kunsten at væve de fine mayaklæder.
Efter besøget i Zinacantán bliver I kørt tilbage til hotellet.
Udflugtspris |
Pris pr. person
|
---|---|
- - | kr. 510 |
- - | kr. 525 |
Annemarie er en fantastisk rejseleder. Vi fik i hvert fald valuta for pengene.
Marianne, Odense NV
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.