Det bedste af Mexico Mexico Individuel rejse
Oplev Mexicos absolutte højdepunkter med kultur og natur i særklasse. I overnatter i de bedste byer, oplever Chichén Itzá og nyder 3 dages strandferie.
På denne heldagsudflugt oplever I nogle af de skjulte perler i den tætte, mexicanske regnskov.
I bliver hentet tidligt om morgenen, hvorfra køreturen går mod den første af de to mayaruinbyer, I skal opleve i dag. I gør holdt på en restaurant og fylder depoterne op med en god morgenmad, inden I fortsætter længere ind i regnskovens dyb. Ved grænsen til Guatemala ankommer I til byen Corozal ved Ucamacinta-flodens bred. Her går I ombord i kanoer og tager på en sejltur langs floden gennem frodig vegetation, mens nysgerrige brøleaber og sjovnæbede fugle formentlig holder øje fra trækronerne.
Floden fører jer hen til mayaruinbyen Yaxchilán. Byen var på sin samtid i konflikt med den berømte mayaby Palenque, og Yaxchilán havde succes med at indtage en dominerende rolle frem til dens undergang omkring år 900. Byen lå strategisk smart placeret med floden som en naturlig, beskyttende voldgrav, og her kan man stadig følge gamle trapper og gange rundt til forhistoriske templer, paladser og boldbaner. Ruinerne er kendt for de mange velbevarede hieroglyffer, der dekorerer ruinvægge og steler og således fortæller historien om glemte konger, ritualer og ceremonier.
I vender retur til Corozal, hvor I spiser frokost, inden I kører længere sydpå mod en anden af regnskovens hemmeligheder. Mayaruinbyen Bonampak var længe så godt gemt væk, at den først blev opdaget i midten af 1900-tallet. Denne lidt mindre ruinby er især berømt for Vægmaleriernes Tempel. Her findes farverige, velbevarede vægmalerier fra 800-tallet fordelt over tre rum, hvor afbildninger af ofringer, mayatraditioner og store slag dekorerer væggene. Efter besøget i Bonampak bliver I kørt tilbage til Palenque, hvor I ankommer hen ad aftenen.
Udflugtspris |
Pris pr. person
|
---|---|
- - | kr. 1.485 |
- - | kr. 1.440 |
- - | kr. 1.400 |
- - | kr. 1.315 |
Det er svært at nævne noget specifikt frem for andet, men hele rejsen var en succes og en stor oplevelse.
Peder, Aabenraa
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.