Fakta og historie om Mexico
Fakta og historie om Mexico
Landefakta: Mexico dækker små 2 millioner km², og geografisk hører det til Nordamerika sammen med USA og Canada.
Mexico grænser mod nord til USA og mod syd til Belize og Guatemala og ellers mod Stillehavet, Det Caribiske Hav og Den Mexicanske Golf. Landet er domineret af bjerge, hvor de to vigtigste bjergkæder hedder Sierra Madre (vest) og Occidental (øst). Mexico indeholder tre klimazoner og omtrent al slags natur fra isdækkede bjerge til ørkener og tropisk regnskov.
Landet huser over 125 millioner indbyggere, og mellem 25 og 30 millioner af dem bor i hovedstaden, Mexico City, en af verdens største byer. Byen ligger i 2.240 meters højde omgivet af bjerge, hvis to største vulkaner når over 5.000 meter op. De to største provinsbyer er Guadalajara og Monterrey med henholdsvis 5 og 3 millioner indbyggere. Mexico omfatter 31 delstater plus det såkaldte føderale distrikt, hvor hovedstaden ligger.
86% af den mexicanske befolkning er katolikker. Spansk er det eneste officielle sprog, men derudover tales mere end 60 forskellige indianske sprog, hvoraf de største er nahuatl (aztekisk) og forskellige mayasprog. Der er gratis skoleundervisning og skolepligt i underskolen (1.-5.klasse) og i mellemskolen (6.-8.klasse). I afsidesliggende egne og i storbyernes slum er det ikke alle børn, der kommer i skole, og man ved, at op mod to millioner mexicanere hverken taler eller forstår spansk. Befolkningen er sammensat af ca. 75% af blandet spansk-indiansk afstamning (mestitser), ca. 15% ublandede indianere og ca. 10% af ublandet europæisk afstamning.
Plantevæksten er lige så afvekslende som klimaet: I de varme og fugtige områder er der tropisk regnskov og savanne; skovene dækker ca. 1/5 del af landet og rummer blandt andet mahogni, rosentræ og ibenholt. Der hugges ædeltræ og udvindes gummi til tyggegummi, og der findes alt fra subtropisk skov til savanne samt nåleskov oppe i højderne. Men store dele af landet er dækket af busksteppe med nøjsomme planter som kaktus og agave (Mexico er hjemsted for hovedparten af verdens kaktus- og agavearter).
De nordligste og nordvestlige egne er ørken eller halvørken; dog er det lykkedes at opdyrke nogle af disse områder ved kunstvanding, så de er blevet til fine hvedearealer.
Mexicos flora er særdeles artsrig, især i den sydlige del af landet. Det samme gælder dyrelivet, der omfatter både nord- og sydamerikanske arter. Pumaer, ulve, hjorte og kalkuner hører til det nordlige Mexico, mens aber, myreslugere, bæltedyr, tapirer, kondorer og kolibrier lever i den sydlige del. Desuden findes der giftslanger, øgler, leguaner og en stor variation af skildpadder. Kysterne har mange slags fisk og krebsedyr, især på vestkysten, der tillige har sæler, søløver og søelefanter, og man kan se hvaler ved den Californiske Halvø. I naturreservatet Sian Ka'an på Yucatán findes mangrove- og regnskov med sjældne dyr som søkøer, jaguarer, pumaer og tapirer. Det er især værd at opleve på vores individuelle rejser, hvoraf flere går til Yucatán.
Historien om Mexico
Før spanierne kom til Mexico i begyndelsen af 1500-tallet, var der en indfødt befolkning på ca. 15 millioner fordelt på mange forskellige indfødte folk. De menes at være indvandret fra Centralasien over Beringstrædet for mellem 35.000 og 15.000 år siden. Columbus kaldte kontinentets indbyggere for 'indianere', fordi han håbede, han var kommet til Indien.
Fakta om Mexico
Kyst: 9.330 kilometer
Højeste punkt: Volcan Pico de Orizaba ( 5.700 meter)
Laveste punkt: Laguna Salada (minus 10 meter)
Længste flod: Rio Bravo/Rio Grande (1.400 kilometer)
Største sø: Lago Chapala (1.190 km²)
Navnet hænger ved, også i Mexico
Af de indfødtes mange guder er Quetzalcoatl, den fjerklædte slange, den mest myteomspundne.
Denne lyse skabergud måtte ifølge sagnet forlade sit rige, men han lovede før afrejsen over havet mod øst, at han ville vende tilbage og hævne sig på datoen "1 rør".
Da den (lyse) spanske erobrer, Hernán Cortés, ankom østfra over havet til Mexicos kyst i 1519, var det netop på datoen "1 rør", og hvad kunne de kalenderkyndige præster med deres præstekejser tro andet, end at han var Quetzalcoatl, nu ankommet med ildtunger af lyn og torden samt død og ødelæggelse. Cortés blev budt velkommen i aztekernes hovedstad som guden selv. Da aztekerne senere fandt ud af, hvem de havde lukket ind, var det for sent. Den uindtagelige og skønne kanalby på øen i søen, nu Mexico City, dengang centrum for det velorganiserede aztekiske imperium, var da i bogstaveligste forstand forpestet.
Sygdomme kom med spanierne og stod på deres side i erobringen. Aztekerne overgav sig 13. august 1521, og efter 100 år under den spanske krone, der fór frem med kors og sværd, var den stolte oprindelige befolkning reduceret til en tiendedel. "Det nye Spanien", som var Mexico i den 300 år lange kolonitid, gjorde det gamle Spanien rigt. Det flød med sølv og silke, farvepigmenter, ædle træsorter og landbrugsvarer hen over Atlanten.
I begyndelsen af 1800-tallet tilkæmpede Mexico sig uafhængighed og blev et frit land, hvor befolkningen fik lige ret for loven uanset race. Den nuværende grundlov er baseret på en demokratisk forfatning fra 1857 udarbejdet af den navnkundige præsident, Benito Juárez, en indfødt fra Oaxaca.
Ellers var 1800-tallet præget af borgerkrig og udenlandske invasioner, hvor Mexico mistede en tredjedel af sit land til USA.
En landarbejderrevolution fra 1910-17 førte til Mexicos nuværende arbejdervenlige forfatning. Samtidig blev der indført total religionsfrihed. I dag er Mexico et repræsentativt demokrati med et tokammersystem og præsidentvalg hvert 6. år. I 1994 indgik landet en frihandelsaftale (NAFTA) med USA og Canada. Af den oprindelige indfødte befolkning, indianerne, er der kun 63 etniske grupper tilbage med hvert deres sprog. Af Mexicos 125 millioner indbyggere udgør indianerne nu omkring 5%.
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.