Storbyferie og strandliv
Download rejsebeskrivelse

12 dage fra 20.285 kr.

Bestil tilbud
Skip to main content

Mexico Storbyferie og strandliv

Individuel rejse 12 dage fra 20.285 kr.

4.6   (15 anmeldelser)
mexico - mexico city_zocolo_02

Strandferie og rejse i Mexicos kulturhistorie

I Mexico er der noget til alle sanserne! Dyk ned i landets dramatiske historie, smag jer gennem det populære mexicanske køkken og se de imponerende bygningsværker. I Mexico City bliver I hurtigt venner med den latinamerikanske ånd, og bagefter venter otte dages strandferie på Yucatánhalvøen.

mexico - chichen_itza_cenote_01
mexico - akumal_skildpadde_02

Hvorfor vælge denne rejse:

  • Kombiner hovedstaden med Yucatán
  • Inkl. transport til og fra hotel
  • Inkl. fly Mexico City-Cancún
  • 7 nætter ved stranden i Akumal
  • Centrale og charmerende hoteller
  • Skræddersy rejsen med udflugter
mexico - akumal beach

Strandferie med oplevelser

Rejsen begynder i Mexico City, hvor I bor på et hotel i hjertet af storbyen. I har god tid til at besøge de vigtigste monumenter som den enorme katedral og regeringspaladset omkring zókaloen.

Dyk ned i historien på det berømte antropologiske museum, hvor I kommer helt tæt på aztekerne og mayaerne. Forsyn jer med en kop friskkværnet mexicansk kaffe, mens I slentrer gennem velplejede parker og langs brede, stemningsfyldte gader i byens moderne, grønklædte kvarterer.

Mexico City er en by, der kæler for sanserne, og gennem vores fyldige udflugtsprogram har i rig mulighed for at opleve alle storbyens højdepunkter eller komme lidt udenfor byen og opleve Teotihuacan eller nabobyerne Puebla og Taxco. Men Mexico har også meget andet at byde på! På fjerdedagen går rejsen videre til Yucatánhalvøen og strandparadiset ved Akumal ud til Det Caribiske Hav. Den lille ferieby insisterer på afslapning og latinamerikansk solskin, og her sætter havskildpadderne det afslappede tempo.

Området byder på mindeværdige kulturindtryk, og vi har masser af udflugter at vælge mellem til Yucatáns højdepunkter.

Besøg ruinerne i de mytiske mayabyer ved kysten og i regnskoven, hvor I blandt andet finder et af verdens syv vidundere, mayaruinbyen Chichén Itzá.

Sørg for at have pakket badetøjet, når I søger efter de forhistoriske kulturer, for Yucatán er rig på ferskvandhuller, hvor det klare vand midt i den frodige natur byder på friske badeture.

Mexico i trygge rammer

Vi har tilrettelagt rejsen, så I får god tid til at fordybe jer i hovedstadens bedste kvarterer og til at komme helt ned i gear på strandferien. Vi har stor erfaring med individuelle rejser til Mellemamerika, og undervejs har I glæde af vores gode samarbejdspartner på udflugter og transporter. Her får I rejsen, der kombinerer to af Mexicos stærkeste sider. Der kræves intet andet end en appetit til at opleve, et godt sæt badetøj og en rygsæk med plads til nye minder. 

mexico - Mexico_storbyferie strandliv

Turen i overblik

By nætter Inkluderet Opgradering
Mexico City 3 nætter: Mexico City 3 Hotel Majestic NH Collection Centro Histórico Zocalo Central
Akumal 7 nætter: Akumal 7 Hotel Akumal Caribe Akumal Bay Beach Resort - All Inclusive

Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.

Her skal i bo

Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.

Facade By Night Opgradering
Mexico City

NH Collection Centro Histórico

I hjertet af Mexico City ligger NH Collection Centro Histórico.

Se hotel
Facade Inkluderet i prisen
Mexico City

Hotel Majestic

Se hotel
Zocalo Central Opgradering
Mexico City

Zocalo Central

Se hotel
Akumal Caribe Pool 01 Inkluderet i prisen
Akumal

Hotel Akumal Caribe

Se hotel
Pool Walkway Beach Opgradering
Akumal

Akumal Bay Beach Resort - All Inclusive

Se hotel

Vi inviterer til foredrag

Mangler du inspiration til din næste rejse? Vi holder mange spændende foredrag, hvor dedikerede medarbejdere fortæller om vores mange eventyrlige destinationer og hvordan du bedst oplever dem.

Foredragene er gratis og foregår året rundt i København samt to gange årligt i Aarhus.

Gå til alle foredrag
mexico - akumal_strand_09
mexico - mexico city_cykel_01
mexico - akumal_strand_03

Dagsprogram

Dag 1

Danmark - Mexico

I sætter jer til rette i flyet i Danmark og gør klar til at krydse Atlanten med retning mod Mexico.

Efter en mellemlanding er I fremme i Mexico City, hvor vores samarbejdspartner står klar til at køre jer til jeres hotel i hjertet af hovedstaden. Her har I alle de største seværdigheder indenfor rækkevidde, og dem kan I glæde jer til at udforske de næste dage!

Her skal i bo

Facade Inkluderet i prisen
Mexico City

Hotel Majestic

Facade By Night Opgradering
Mexico City

NH Collection Centro Histórico

Zocalo Central Opgradering
Mexico City

Zocalo Central

mexico - Mexico_storbyferie strandliv
mexico - mexico_snorkel_koral_fisk_01 mexico - mexico city_market_01

Dag 2-3

Oplevelser i kulturrige Mexico City

Mexico City ligger i en dal centralt i landet, og med omkring ni millioner indbyggere er det den mest folkerige by i Nord- og Mellemamerika.

Den lange historie trækker tråde tilbage til både aztekerne og den spanske kolonisering. Mexico City var førhen hovedstaden i det gamle Aztekerrige, hvor den havde navnet Tenochtitlan, og sidenhen blev byen erobret af spanierne, som Mexico først fik uafhængighed fra i starten af 1800-tallet.

Hovedstaden har altså en lang historie, og det har formet den autentiske mexicanske ånd, som I hurtigt lærer at kende, når I kommer rundt i storbyen på egen hånd eller på vores udflugter. I bor nær zókaloen, der har været centrum i byen, siden aztekerne herskede, og her kan I se den enorme katedral med dens to klokketårne, der med deres 67 meter i højden er næsten dobbelt så høje som Rundetårn.

Kig også indenfor i regeringspaladset og se de berømte vægmalerier af den kendte mexicanske maler, Diego Rivera. De giver på farverig og kunstnerisk vis et godt indblik i Mexicos spændende historie helt tilbage til aztekernes tid.

Rivera var gift med Frida Kahlo, som også var en berømt maler. De to ægtefolk levede et stormfuldt liv, og Kahlo døde allerede i en alder af blot 47. Besøg hendes barndomshjem i Coyoacán-kvarteret, hvor den særprægede kongeblå bygning er lavet om til et museum. Området inviterer også til gåture blandt de gamle byhuse og stemningsfulde pladser og stræder, som man har bevaret siden 1600-tallet.

I Mexico City er et besøg på det antropologiske museum også et must. Det er Mexicos største og mest besøgte museum, og her tages du på en rejse gennem Mexicos kultur fra mytiske folk som aztekerne, mayaerne og helt frem til i dag. Bagefter kan I udforske de velhavende bydele Condesa og Roma Norte, hvor grønne områder, fortovscaféer, gourmetrestauranter og butikker farver bybilledet.

Man kan ikke rejse til Mexico uden at gå ombord i det spændende køkken, og vi har en række udflugter, der sørger for, at I kommer hele smagsspektret rundt. De stolte kulinariske traditioner er med god grund berømte verden over, og i hovedstaden kan I spise de lokale retter i de helt rette omgivelser. Tacoerne er velkrydrede, tortillaerne er fyldt og foldet med finesse, og hvis I virkelig vil have sat tungen på prøve, så kast jer ud i en ægte mexicansk chili con carne.

Hvis den søde tand kræver selvforkælelse, kommer I nok ikke udenom de traditionelle churros med is eller chokoladesovs.

Omkring 50 kilometer udenfor hovedstaden ligger en af landets største seværdigheder. I kan tilkøbe en udflugt til de UNESCO-beskyttede sol- og månepyramider ved Teotihuacan, der i et stort åbent område står tilbage som symboler på fordoms tid, hvor et forhistorisk samfund havde sin storhedstid omkring årene 300-600. Når I har set pyramiderne, kan I gå på opdagelse blandt de mindre ruiner, mens I spadserer på den to kilometer lange Calzada de los Muertos, De Dødes Vej.

I kan også tilkøbe udflugter til nærliggende byer som den gastronomiske højborg Puebla samt sølvbyen Taxco, hvor I med egne øjne får indblik i den vigtige, mexicanske sølvindustri.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Facade Inkluderet i prisen
Mexico City

Hotel Majestic

Facade By Night Opgradering
Mexico City

NH Collection Centro Histórico

Zocalo Central Opgradering
Mexico City

Zocalo Central

mexico - mexico city_zocalo_04
mexico - mexico city_chapultepec_01 mexico - teotihuacan pyramids_12

Mexico City har både store arkitekturskatte som katedralen ved zókaloen (øverst) og skønne, grønne områder som den enorme Chultepec-park (nederst tv.). Udenfor byen ved Teotihuacan kan I opleve de mytiske sol- og månedpyramider (nederst th).

mexico - Akumal_strand_05

Dag 4

Afrejse til kystens ferieparadis

Efter nogle dage med kulturoplevelser på menuen går rejsen østpå til Yucatánhalvøen.

I bliver kørt til lufthavnen i Mexico City, og efter et par timer er I fremme i Cancún, hvorfra I kører til Akumal.

Akumal er en idyllisk, lille strandby ud til Det Caribiske Hav, hvor feriestemningen indfinder sig fra første sekund, I sætter tæerne i det bløde strandsand. Her hersker en afslappet, lokal stemning, og det lave tempo passer perfekt til de mange havskildpadder, der finder sig til rette på disse strande.

Akumal betyder på mayasprog skildpaddernes sted, og to gange om året kravler de op fra havet for at lægge æg her i de trygge omgivelser.

I bor på et hyggeligt strandhotel lige ud til havet

Hjælp eventuelt omstillingen fra by til kyst på vej med en spadseretur i jeres nye omgivelser, og om aftenen kan I nyde en god middag i hotellets restaurant med udsigt over havet. Her er alle forudsætninger for at fejre, at I har fundet jer godt til rette ved den mexicanske østkyst!

  • Morgenmad

Her skal i bo

Akumal Caribe Pool 01 Inkluderet i prisen
Akumal

Hotel Akumal Caribe

Pool Walkway Beach Opgradering
Akumal

Akumal Bay Beach Resort - All Inclusive

mexico - akumal_strand_09
mexico - akumal_strand_01 mexico - Akumal_skildpadde_04

Glæd jer til en uge i strandferiens tegn ved Akumal!

Dag 5-10

Egne oplevelser på Yucatánhalvøen

Ved Akumal dufter alt af ferie! De tropiske strande er lyse og idylliske, og det er svært at lade være med at hoppe i bølgerne som det første, når daggryet melder sig.

I den næste uges tid skal I nyde livet ved det Det Caribiske Hav, spise god mad og gå hyggelige ture. Der bliver skruet helt ned for tempoet, når I daser i solskinnet på strandene, men I kan også sætte dage af til mindeværdige oplevelser i kulturhistoriens tegn.

Byområdet ved Akumal er simpelt med få caféer, tacoshops, et supermarked og en række dejlige strandhoteller. Til gengæld er området rigt på overdådige koralrev, som kalder på timevis af snorkling, der giver jer indblik i det farverige liv under havets overflade – naturligvis akkompagneret af nysgerrige havskildpadder!

I kan tilkøbe en række spændende udflugter, hvor I får indblik i Mexicos fyldige historie og smukke natur. Oplev Chichén Itzá, ét af verdens syv vidundere, som er mest kendt for den 30 meter høje pyramide, som blev bygget mellem 800- og 1200-tallet. Udflugten går også forbi kulturperlen Valladolid og en af Yucatánhalvøens naturskønne cenoter.

I kan også få et glimt af forhistorien i Tulum, mayaruinbyen ved kysten, hvor I kan prøve at forestille jer, hvordan man for mange hundrede år siden spejdede udover havet efter den spanske flåde. Det kan I kombinere med en udflugt til det smukke naturreservat ved kysten, Sian Ka’an, hvor blandt andet eksotiske fugle, aber og jaguarer trives i junglen.

Et stykke inde i landet er det også muligt at besøge Coba, en anden forhistorisk ruinby, og se templerne, bestige pyramiderne og studere boldbanerne, hvor mayaerne afholdt konkurrencer i diverse boldspil.

Vil I på egne eventyr, er det værd at besøge den lidt større ferieby, Playa del Carmen, et kort stykke nord for Akumal.

Her er talrige restauranter og hyggelige gågader at slentre gennem, og herfra kan I tage en kort færgetur til øen Cozumel lidt ud fra kysten. Her findes frodige naturparker, havskildpadder, delfiner og mulighed for at snorkle og dykke i de smukke rev. Øens liv samler sig i byen San Miguel, hvor I kan kigge forbi lokale butikker og eventuelt købe noget ø-keramik eller ægte mexicansk tequila med hjem.

Når I undersøger området for gamle mayaruiner, kan I passende stoppe ved et af de mange ferskvandshuller, som Yucatán er kendt for. De naturskabte badelande er skabt af sammenstyrtede klipper og årevis af regn. De er ofte hjem for skildpadder og et farverigt planteliv, og her skal man huske badetøjet, for det klare ferskvand tigger om en frisk dukkert.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Akumal Caribe Pool 01 Inkluderet i prisen
Akumal

Hotel Akumal Caribe

Pool Walkway Beach Opgradering
Akumal

Akumal Bay Beach Resort - All Inclusive

mexico - yucatan_chichen itza_09
Yucatan Coba Ruin 02 mexico - tulum_ruiner_06

I kan tilkøbe udflugter fra Akumal til forhistoriske mayaruinbyer på Yucatán. Oplev ét af verdens syv vidundere, Chichén Itzá (øverst), bestig pyramiden i Coba (tv) eller drag sydpå langs kysten og se ruinerne ved Tulum (th.)

Dag 11

Hjemrejse til Danmark

Det er blevet rejsens sidste dag, og det er tid til at vende hjem til Danmark. Tag en sidste gåtur på stranden, inden I bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen i Cancún, hvorefter I flyver hjem til Danmark efter en veloverstået ferie. 

  • Morgenmad

Dag 14

Skal vi hjælpe dig med din drømmerejse?

Tag de første skridt mod drømmerejsen, og kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.

Vi kan skræddersy rejsen fra ende til anden, så den passer til dine ønsker og behov, eller du kan få tilpasset en af vores eksisterende rejseforslag – det koster ingenting, og du binder dig ikke til noget. Vi glæder os til at høre fra dig.

LHN

Louise Holm Nielsen

Ring på 4526 0000 eller skriv til os.

Det siger vores gæster ...

Andre spændende rejser

costa rica - monteverde_jungle_haengende_bro_08 2

Fra kyst til kyst Costa Rica Individuel rejse

Caribisk stemning, vilde vulkaner, bedårende Manuel Antonio National Park og Monteverdes tågeskov. 

San José (2 nætter) Puerto Viejo de Talamanca (4) Arenal (2) Monteverde (2) Manuel Antonio (3)
mexico - mexico_befolkning_kvinde_dans_17

Det bedste af Mexico Mexico Individuel rejse

Oplev Mexicos absolutte højdepunkter med kultur og natur i særklasse. I overnatter i de bedste byer, oplever Chichén Itzá og nyder 3 dages strandferie.

Mexico City (3 nætter) San Cristóbal de las Casas (2) Palenque (2) Campeche (1) Mérida (2) Akumal (3)
costa rica - monteverde_jungle_rapelling_08

Naturens skattekammer Costa Rica Individuel rejse

Rafting, vandring, vandfald og livsnyderi i ét skønt Costa Rica-miks. Afslut rejsen på en af Costa Ricas bedste strande.

San José (2 nætter) Pacuare (2) Arenal (3) Rio Celeste (2) Tamarindo eller Carillo (5)
mexico - mexico mad_taco_03

Mexico à la carte Mexico Individuel rejse

Tag på et kulinarisk eventyr til de bedste mexicanske madbyer, hvor gastronomi er en kunstart. I oplever også hovedstaden og slutter med strandferie. Bon appétit!

 

Mexico City (3 nætter) Puebla (2) Oaxaca (3) Puerto Escondido (4)
mexico - Isla Mujeres_strand_01

Øhop og caribiske strande Mexico Individuel rejse

Nyd strandferien på Yucatánhalvøen, hvor flotte koralrev, havskildpadder og puddersand er ren dagligdag. Med ophold i Valladolid nær Chichén Itzá. 

Akumal (5 nætter) Valladolid (2) Isla Holbox (5)
mexico - chichen itza

Essensen af Yucatán Mexico Individuel rejse

Oplev det idylliske Mexico: Kom helt ned i tempo på de indbydende strande, oplev verdensvidunderet Chichén Itzá og få store naturoplevelser på Yucatán.

Playa del Carmen (4 nætter) Mérida (3) Tulum (5)

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.200+ anmeldelser)