Hvorfor vælge denne rejse:
-
Ophold på paradisøen Isla Holbox
-
Oplev livet på Yucatánhalvøen
-
Inkl. alle transporter
-
Charmerende hoteller med pool
-
Mulighed for opgraderinger
-
Skræddersy rejsen med udflugter
14 dage fra 24.740 kr.
Bestil tilbudPå denne rejse besøger I et par af af Mexicos strandparadiser, hvor I kan opleve de forhistoriske mayaruiner mellem de rolige stunder i vandkanten. I tilpasser jer havskildpaddernes rolige tempo ved de gyldne kyster, nyder livet på en smuk tropeø og har rig mulighed for at atage alt ind, hvad sjælen begærer.
Allerede fra rejsens begyndelse kommer I helt ned i gear ved Akumal. I nyder godt af det beskedne byliv, de forrygende snorkelmuligheder og det turkisblå Caribiske Hav.
I kan tilkøbe spændende udflugter til mayaruinbyerne Tulum og Coba, hvor I kan beundre den æstetiske byggekunst fra fordoms tid og høre nærmere om livet i de svundne samfund.
Rejsen fortsætter ind i landet til byen Valladolid, hvor I kan tage på hyggelige slentreture, udforske de lokale markeder og opleve områdets naturskønne ferskvandshuller. Her bor I en kort køretur fra mayaruinbyen Chichén Itzá, ét af verdens syv vidundere, som I kan tilkøbe en udflugt til. Det er i sandhed en uforglemmelig oplevelse at se den imponerende pyramide, de gamle boldbaner og få en forståelse for mayaernes store interesse i astrologi.
Rejsen fortsætter tiol det tropiske paradis Isla Holbox. Her er I konstant omringet af gyldne tropestrande, eksotiske drinks, hyggelige gågader og flot natur.
Vi garanterer livsnydelse og forkælelse af sjælen langt væk fra hverdagens trummerum.
Her er rejsen til livsnyderen, der vil opleve Mexicos bedste strande. I undgår de mest turistede kystbyer, bader i Den Mexicanske Golf og Det Caribiske Hav og har gode muligheder for store kulturoplevelser gennem vores udflugtsprogram. Hotellerne er veludvalgte til at honorere tropeferien, og vi har sørget for al transport.
Gør klar til at opleve det fortryllende Yucatán - glæd jer!
By | nætter | Inkluderet | Opgradering |
---|---|---|---|
Akumal 5 nætter: Akumal | 5 | Hotel Akumal Caribe | Akumal Bay Beach Resort - All Inclusive |
Valladolid 2 nætter: Valladolid | 2 | Meson del Marques | Le Muuch |
Isla Holbox 5 nætter: Isla Holbox | 5 | Villas HM Paraiso del Mar | La Palapa |
Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.
Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.
På dette resort ved Akumals kyst er du sikret et fortrinligt All Inclusive-ophold ud til de idylliske sandstrande.
Mangler du inspiration til din næste rejse? Vi holder mange spændende foredrag, hvor dedikerede medarbejdere fortæller om vores mange eventyrlige destinationer og hvordan du bedst oplever dem.
Foredragene er gratis og foregår året rundt i København samt to gange årligt i Aarhus.
Mens I krydser Atlanten i retning mod Yucatán i Mexico, kan I glæde jer til at blive dus med halvøens bedste strande. I lander i lufthavnen i Cancún og bliver hentet og kørt til rejsens første destination, strandområdet Akumal ud til Det Caribiske Hav.
De næste fire dage står i solens tegn, mens I nyder livet ved det simple byområde, de smukke, hvide strande og den flotte natur. Glæd jer til god mad, eksotiske drinks og til at komme på bølgelængde med vand og sand på Yucatán.
Akumal er kendt for de gode snorkelmuligheder, og I kan snildt komme til at bruge mange timer på at udforske livet under vandoverfladen.
Mens I nyder det klare badevand eller sipper til de kolde drinks, kan I regne med afslappet selskab. På mayasprog betyder ’Akumal’ nemlig skildpaddernes sted, og de skjoldklædte beboere har i årevis fundet tryghed her ved Akumals kyst.
Når det lykkes jer at løsrive tæerne fra det bløde sand, kan I sætte tid af til at komme lidt ud i omgivelserne og se, hvad området ellers byder på. Tag på udflugt til en af områdets forhistoriske mayabyer som Tulum ud til Det Caribiske Hav. Her kan I spejde ud over havet fra templerne fra toppen af klipperne, men I kan også tage på udflugt i junglen til Coba, bestige den gamle mayapyramide og få en forrygende udsigt over det enorme skovområde.
I kan også besøge den større ferieby, Playa del Carmen, godt tre kvarters kørsel nordpå langs kysten. Der er masser af gode restauranter og en stemningsfuld strandpromenade, og herfra går der mange gange om dagen en færge til øen Cozumel lidt ud fra kysten.
Her finder I skønne lagunesystemer, masser af flotte havdyr og frodige naturparker – det er eventyret værd for naturelskeren!
Yucatán byder jer velkommen til Mexico! I lægger ud i strandferiens tegn under palmerne ved Akumal.
Efter fire dage i strandferiens tegn fortsætter rejsen i dag ind i landet til Valladolid.
Den verdensberømte Chichén Itzá-mayaruinby ligger tre kvarters kørsel uden for byen, og I har mulighed for at opgradere til et dejligt resort inde i den forhistoriske ruinby. Her bor I midt i den frodige natur med blot en kort gåtur til de berømte mayamonumenter, som I således kan opleve fra morgenstunden uden for de mest turistede tidspunker.
Hvis I ikke ønsker at opgradere, indlogerer I jer på et skønt hotel centralt i Valladolid. Her kan I få indblik i det lokale liv på Yucatán på byvandringer i de hyggelige gågader til byens højdepunkter. Især vibrerer livet i gaden Calzada de los Frailes, hvor farverige bygninger og højt humør får byen til at boble, og som i mange andre af Mexicos mest charmerende byer er den flotte katedral ved den centrale plads også et besøg værd. Den er bygget på stedet, hvor der engang stod en mayapyramide, og stenene fra det gamle mayamonument blev brugt i opførelsen af katedralen.
Her i bymidten finder I også hyggelige butikker og gode restauranter, og hvis I lader duftene styre jeres vej rundt i byen, finder I hurtigt hen til et af de charmerende markeder. Her kan I prøve lokale delikatesser eller købe eksotiske frugter fra egnen og lokalt håndværk til minde om rejsen.
Yucatán er berømt for de naturskabte ferskvandshuller skabt af sammenstyrtede klipper og årevis af regn, og fra Valladolid har I gode forudsætninger for at opleve disse flotte naturfænomener.
Faktisk kan I opleve et af dem, Zaci-cenoten, inde i selve byen, men I kan også leje cykler og komme ud til flere af de naturskønne bassiner. Husk badetøj!
Når sulten melder sig, kan I gå på opdagelse i menukortene i byens restauranter og eventuelt prøve lokale retter som lomitos de Valladolid, en svinekødsret i frisk tomatsovs. Men her er naturligvis også alle de største, mexicanske klassikere, som fuldender enhver rejse til Mexico.
På jeres byvandringer i Valladolid bør I lægge vejen forbi Zaci-cenoten, der ligger som et naturskønt åndehul midt i byen
Uanset om I har valgt at bo i Valladolid eller i udkanten af Chichén Itzá, er der én altoverskyggende oplevelse i vente.
Hvis I tilkøber udflugten, får I en guidet tur til mayaruinbyen, der er udpget som både verdensarv og ét af verdens syv vidundere. Det er det mest berømte stykke mayakulturarv, og på sin samtid var det en af de mest magtfulde mayabyer på Yucatán med op mod 50.000 indbyggere.
Chichén Itzá er især kendt for den velbevarede 30 meter høje pyramide, der blev bygget i byens storhedstid omkring år 800 til 1200. Her er dog også meget andet at se. På den enorme boldbane, én af syv i byen, kan I prøve at forestille jer, hvordan mayaerne konkurrerede og afholdt ritualer for mere end 1.000 år siden. Dengang kunne det bogstaveligt talt betyde liv eller død at være på det forkerte hold. At tyde ud fra symboler og stenudskæringer langs banen mener man, at et nederlag kunne medføre en ofring til guderne.
Gå en tur i området og oplev de mange andre ruiner, templer og de ældgamle udsmykninger, man stadig kan se på flere af de gamle stenfacader. Mayaerne gik meget op i astrologi, og af den grund er det især værd at se det gamle observatorium, hvorfra de spejdede mod himlen efter sol, måne og stjerner.
Kan I ikke få nok af fortællingen om mayaerne, kan I også besøge Ek’ Balam, mayaruinbyen omkring en halv times kørsel nord for Valladolid.
Her er også masser af gamle monumenter, og det er endda muligt at bestige pyramiden. Kombinér eventuelt udflugten med en badetur i en af områdets skønne cenoter.
Chichén Itzá imponerer ikke kun med den berømte pyramide (øverst). Gå på opdagelse i den forhistoriske mayaruinby og se også observatoriet (nederst tv.) og Krigerens Tempel (nederst th.)
Efter nogle dage med storslåede kulturoplevelser og hyggelige byvandringer går rejsen påny mod strandparadiset.
I bliver kørt til kystbyen Chiquilá, hvor der venter en 30 minutters sejltur til den aflange ø, Isla Holbox, hvor I skal tilbringe de næste fem dage.
På Isla Holbox er I komplet afskærmet fra alverdens stress og jag. Trafikken er skruet ned til det minimale, og man kommer rundt i de små sandbelagte gader på gåben, cykel eller små golfvogne. Her bor I på et hotel tæt ved kysten, så I aldrig har langt til en dukkert i Den Mexicanske Golf, og når det kribler I benene efter naturoplevelser, er der masser af frodig mangroveskov at gå på opdagelse i.
Mantraet på Isla Holbox er uden tvivl livsnydelse, og det er heldigvis ingen svær profeti at opfylde.
I har masser af tid til at begrave tæerne i det bløde strandsand og gå hyggelige ture, og vil I ned under havoverfladen, egner snorkelmulighederne sig lykkeligvis til netop det.
Hvis I forhører jer på hotellet, er der masser af udflugter at tage på. Rejser I mellem juni og september, kan I komme ud at svømme med hvalhajen, der driver roligt rundt i havet ud for kysten i disse måneder. I kan også komme ud og se delfiner, rokker, flamingoer og pelikaner og generelt nyde naturen, der trives godt her på den rolige ø fri for bylivets forurening.
Hjemme i byen på ferieøen er det befriende roligt at spankulere rundt i de smalle sandgader med farverige byhuse til alle sider. Her finder I gode restauranter, og især specialiserer de sig i at tilberede fiskedelikatesser lavet på fiskernes friske fangst fra Golfen, men I skal heller ikke lede længe efter de velkendte, mexicanske klassikere.
Det er nemt at omstille sig til livet på Isla Holbox. Øen er forskånet for storbyens intensitet, og her kommer man rundt på gåben, cykel eller små golfvogne.
Rejsen har nået sin sidste dag, men I kan nå en sidste dukkert i havet, før I kysser palmerne farvel, og det er blevet tid til hjemrejse. I sejler fra Isla Holbox mod fastlandet, hvorfra I flyver hjemad mod Danmark efter 12 gode dage i Mexicos kultur og natur.
Tag de første skridt mod drømmerejsen, og kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Vi kan skræddersy rejsen fra ende til anden, så den passer til dine ønsker og behov, eller du kan få tilpasset en af vores eksisterende rejseforslag – det koster ingenting, og du binder dig ikke til noget. Vi glæder os til at høre fra dig.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.