Mexico er kontrasternes land. Fra de endeløse dalstrøg og faretruende tinder i højlandet til de fløjlsbløde sandbanker ved Det Caribiske Hav.
Der findes en mystisk lov, der gør, at alle farver naturligt passer sammen, og det gælder både i det kulinariske univers, naturens kulisse og de vævede klæder. Vores store udbud af individuelle rejser til det mellemamerikanske land spænder fra den store kulturarv til de afslappende stunder i de beskyttede naturområder.
Vi har i tæt samarbejde med vores erfarne lokalpartnere udviklet en lang række spændende udflugtsmuligheder i de bedste områder i landet. Udflugterne foregår naturligvis i selskab med en dygtig engelsktalende guide, der kender Mexico ud og ind. Det sikrer dig en rejse af den absolut højeste kvalitet med stort indhold, så du vender beriget hjem fra din eventyrlige rejse til Mexico.
Kom eksempelvis helt tæt på mayaernes største bedrifter ved Chichén Itzá-ruinerne, hvis storhed tigger om at blive udforsket. Smag dig gennem Mexicos bedste tacorestauranter eller dyk ned i et af de smukkeste koralrev ved den caribiske kyst.
Du kan også sætte hak ved en snorkeltur i en såkaldt cenote, hvor krystalklart vand flyder gennem den underjordiske grotte.
Med vores veltilrettelagte rejseforslag bestemmer du selv indholdet, og om du foretrækker mere tid på stranden eller på kulturscenen i hovedstaden.