Mexico à la carte Mexico Individuel rejse
Tag på et kulinarisk eventyr til de bedste mexicanske madbyer, hvor gastronomi er en kunstart. I oplever også hovedstaden og slutter med strandferie. Bon appétit!
Historikken er til at føle på i Hotel Colonial.
Centralt placeret i hyggelige Puebla ligger hotellet, der oprindeligt var et kloster bygget i 1668, og autenticiteten er bestemt ikke forduftet med tiden.
Rustikke træmøbler, flisegulve og stemningsfulde loungeområder skaber den afslappede latinamerikanske stemning, og på solterrassen kan man nyde tilværelsen under åben himmel.
Hotellets restaurant har et stærkt renommé i byen, hvor især dens mole poblano, den verdensberømte mole med fødsel i Puebla, tager kegler.
Puebla er kendt som Mexicos gastronomiske hovedstad, så det er også værd at gå på opdagelse i byen efter traditionelle mexicanske retter såsom chiles en nogada, der også stammer her fra Puebla.
I gåafstand finder I det UNESCO-beskyttede Biblioteca Palafoxiana, det ældste bibliotek i hele Amerika, samt det anerkendte Amparo-museum.
Vi har i høj grad været meget tilfreds med rejsen. Vi har kun godt at sige om Stjernegaard. Det har været en vidunderlig rejse, som vi aldrig vil glemme.
Eva Kjær, Kjellerup
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.