Enorme kræfter har været på spil i skabelsen af Mellemamerikas særprægede natur. Vulkaner, bjerge, tropiske regnskove og brusende vandfald dekorerer landskabet, mens ældgamle monumenter vidner om de forhistoriske kulturer.
Her – mast inde mellem kontinenter og verdenshave – trives sjældne dyr og planter i den frodige natur og i de stejle bjergområder. Ved kysten dyster de kridhvide tropestrande om opmærksomheden, og der er aldrig langt til den næste mytiske kulturskat. Stå ansigt til ansigt med Chichén Itzá-ruinbyen, et af verdens syv vidundere, i Mexico, besøg de forhistoriske mayabyer i Guatemala eller få indblik i verdenshandlens hovedpulsåre, Panamakanalen i Panama.
Kaffen har aldrig smagt bedre end her i kaffebønnernes hjemstavn, og alle regnbuens farver er rigt repræsenteret blandt finurlige fugle og planter.
På vores rundrejser til Mellemamerika har du altid en dansk rejseleder med stor ekspertise ved din side, og ellers kan du trygt benytte dig af vores velplanlagte forslag til individuelle rejser.