Skip to main content

Rejser til Belum Rainforest

Malaysia

malaysia - Belum national park_01

Jungle med store armbevægelser

Belum Rainforest ligger inde midt på den malaysiske halvø i forlængelse af et større regnskovsområde, der bl.a. omfatter den sydligere Taman Negara National Park.

Det skønnes at disse skove så dagens lys for 130 millioner år siden, og de er dermed blandt verdens ældste. Junglen er centreret om en menneskeskabt sø, der fungerer som indgangen til de mange oplevelser, der gemmer sig i det grønne - lige fra smukke vandfald til mødet med Orang Asli, Malaysias oprindelige folk. 

Belum er hjem for en række interessante dyr, bl.a. malaysiske tigre, solbjørne, tapirer, gibboner, elefanter og det næsten uddøde sumatranæsehorn. Da langt størstedelen af regnskoven er vild og uspoleret jungle, skal man dog være særdeles heldig for at opleve de sjældne arter, som oftest viser sig på lidt skæve tidspunkter af døgnet, når de kommer ned til søen for at drikke.

Skoven danner desuden grobund for den sjældne og meget særlige rafflesiablomst, som i virkeligheden er en parasit, der bestøves af fluer og gror på trærødderne. Blomsten kan nå en pæn størrelse med en diameter på op til 1 meter og en flot kampvægt på op til 7 kilo. Man skal dog være ret heldig for at spotte den, da den sjældent blomstrer og kun har en blomstringstid på op til en uge. Belum Rainforest er et af de steder i verden, hvor chancerne for at se blomsten er størst, da den her blomstrer på forskellige tider året - og er den til at finde, har jeres guide styr på, hvor den er.

Foruden den pæne bestand af vilde dyr og interessante planter er Belum Rainforest hjem for ’Orang Asli’, der lever som nomader og følger gamle skikke og en simpel livsstil.

Da der kun findes et enkelt resort i Belum samt en håndfuld mindre husbåde, er her ganske småt med turister, så I kan godt glæde jer til en autentisk oplevelse af Malaysias jungle. 

Derfor skal I rejse til Belum Rainforest

  • Mød Malaysias oprindelige folk
  • Uspoleret natur - få turister
  • Gode chancer for at se rafflesiablomster
malaysia - belum rainforest_flod_01 malaysia - belum rainforest_rafflesia_blomst_01

Rejser til Belum Rainforest

Fyld rejsen med oplevelser

Krydr rejsen med udflugter, og få autentiske oplevelser, du aldrig glemmer. Vi håndplukker udflugterne i tæt samarbejde med vores udvalgte samarbejdspartnere, der har indgående kendskab til destinationen.

malaysia - belum rainforest_orang asli_stammefolk_02

Regnskoven og at se dyrene i deres naturlige omgivelser var en stor oplevelse. Ligesom Gaya er et dejligt sted at slappe af.

Kenneth & Lilian, Herlev
4.5   (109 anmeldelser)
Læs hvad andre gæster siger

Hoteller i Belum Rainforest

Det siger vores gæster ...

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.300+ anmeldelser)