Strawberry Park Resort
Strawberry Park Resort
Et dejligt og roligt resort beliggende et godt stykke ude i landskabet, hvor du virkelig får følelsen af at få højlandets natur helt tæt på. Luften er ren, frisk og kølig - og udsigten er fænomenal.
Hotellet er klassisk i sit udtryk og indrettet med fine, store værelser, som alle har balkon med udsigt til haven eller den omkringliggende natur.
Faciliteterne er mange. Hotellet råder bl.a. over en indendørs pool, en spa og hele fire forskellige restauranter og en bar, hvor der hersker en nærmest britisk stemning med mørke, tunge møbler og et ildsted - et glimrende sted at nyde sin afternoon tea, som er et must på disse kanter.
Med beliggenheden midt i naturen tilbyder hotellet bl.a. guidede jungletreks til en god pris.