Ekspedition i Nordmadagaskar – en rejse i det ukendte
Download rejsebeskrivelse

11 dage fra 35.990 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Ekspedition i Nordmadagaskar – en rejse i det ukendte Dagsprogram

Rundrejse med dansk rejseleder 11 dage fra 35.990 kr.

Nosy Tanikely Lemur

Dag 1

Danmark – Ankomst til Antananarivo på Madagaskar

Vi forlader Danmark og flyver med et stop undervejs til Madagaskars hovedstad, Antananarivo, hvortil vi ankommer sidst på aftenen. Efter at have overstået ankomstformaliteterne i lufthavnen kører vi til vores hotel og får en god nats søvn efter den lange flyrejse.

Her skal i bo

Combava Chambre Coco Inkluderet i prisen
Antananarivo

Hotel Combava

Madagaskar RR V2 (1)
Tsingy Rouge

Dag 2

Antananarivo, fly til Diego Suarez og videre til Amber Mountain

Efter morgenmaden kører vi til lufthavnen for at flyve til Diego Suarez i det nordlige Madagaskar.

Byen, der ligger ud til en smuk bugt, kaldes også Antsiranana, og er hovedstaden i Diana-regionen i den fjerne nordlige del af Madagaskar. Den er opkaldt efter den portugisiske navigatør, Diogo Soares, der besøgte bugten helt tilbage i 1500-tallet, dengang byen var en kendt piratfæstning. Det er mindre kendt, at Diego Suarez-bugten faktisk er verdens næststørste bugt – kun bugten ud for Rio de Janeiro er større.

Vi er nu ankommet til det nordlige Madagaskar, der også kaldes for ”det tropiske nord". Her finder man et af landets rigeste og mest fascinerende hotspots for biodiversitet med flere endemiske dyrearter, frodige, grønne tropiske regnskove og mangrover, der strækker sig ud, indtil de møder landets postkort-smukke azurblå laguner ved Det Indiske Ocean og hvide strande omkranset af slanke palmer. Diana-regionen i nord huser cirka 20 beskyttede naturområder, herunder flere nationalparker og naturreservater, som landets myndigheder gør meget ud af at passe godt på, så her er perfekte forhold til at udforske Madagaskars særegne fauna, flora og landskab.

Her finder vi både maleriske kakao-, kaffe- og ylang-ylang-plantager (udtales eelang-eelang), et lille, stedsegrønt træ, fra hvis blomster der udvindes en velduftende olie, som bruges i talrige parfumeopskrifter globalt, f.eks. i den berømte ”Chanel no. 5”-parfume. I Nordmadagaskar vil vi også hurtigt opleve, at vi er kommet lidt væk fra de steder, som turister i landet hyppigst besøger - og det er absolut blot endnu en charme ved at udforske denne del af landet.

Fra lufthavnen i Diego Suarez sætter vi straks kursen mod Amber Mountain National Park. Vores transportmiddel de næste fire dage er firhjulstrækkere, da vi flere steder i løbet af vores rundrejse kommer til at køre igennem meget ujævnt terræn, hvor det ikke er muligt at komme frem med en bus. Vi kører i flere firhjulstrækkere, men vores rejseleder sørger naturligvis for at skifte mellem bilerne, så alle i gruppen får god information undervejs.

På vejen til vores første overnatning i Amber National Park besøger vi tre helt enestående smukke bugte, der ligger som perler på en snor, så her gælder det om at huske kameraet, da der både venter jer smukke udsigter over havet, skønne landskaber og imponerende strande. Efter en lille times kørsel ankommer vi som det første til La Baie des Dunes, og derefter bugterne La Baie des Sakalavas og La Baie des Pigeons. Samlet kaldes de også for De tre Bugte, og de er forbundet med en sandvej samt en sti tættere på kysten. Her er udsigt til uberørte og imponerende strande – men dog ikke mere uberørte end at området er et yndet sted for naturvandreture, badning, windsurfing og kitesurfing.

Undervejs spiser vi en god frokost på en restaurant i den lille by Ramena. 

Sidst på dagen kører vi til Ramena-bugten for at nyde en flot eksplosion af farvetoner i rødt og orange, når solen går ned.

Herefter fortsætter vi til Amber Mountain og vores lodge, hvor vi skal overnatte. Om aftenen spiser vi middag sammen på lodgen. 

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Nature Lodge Restaurant Ext Inkluderet i prisen
Amber Mountain National Park

Nature Lodge

Antsiranana Bay Ved Diego Suarez (1)
Photos Voiture Nord Ylang Ylang Flower

Efter en lille times kørsel ankommer vi som det første til La Baie des Dunes, og derefter bugterne La Baie des Sakalavas og La Baie des Pigeons, som samlet kaldes De tre Bugte. Her er udsigt til uberørte og imponerende strande. Vi ser også ylang-ylang-træet, et lille, stedsegrønt træ, fra hvis blomster, der udvindes en velduftende olie (nederst th.).

Dag 3

Amber Mountain National Park, på eventyr i regnskoven, naturvidunderet Tsingy Rouge. Videre til Ankarana

Vi spiser en tidlig morgenmad, og herefter begiver vi os ind i Amber Mountain National Park.

Parken ligger på et vulkansk klippemassiv og er kendt for sin endemiske flora og fauna, vandfald og kratersøer. For en stor dels vedkommende er nationalparken dækket af bjergregnskov med træer, der måler op til 40 meter i højden!

Nationalparken er en skjult perle for alle med bare en snert af interesse for biologi og zoologi: Her er registreret over 1.000 forskellige plantearter, herunder flere typer orkidéer, bregner, eukalyptus og eksotiske nåletræer. Derudover er der i Amber Mountain National Park også talrige endemiske fuglearter, og i regnskoven lever over 20 forskellige slags pattedyr, en stor del af dem er forskellige lemur-arter. Er vi heldige, ser vi både den ringhalede mangust og det stribede desmerdyr, mens vi er her.

Fra nationalparken fortsætter vi videre til Tsingy Rouge, som er et af Madagaskars enestående naturvidundere.

Her vandrer vi rundt i det røde sand mellem imponerende klippeformationer i flere nuancer af rødt, der er blevet skabt af regn og vind gennem millioner af år.

Klippernes røde farve skyldes det store indhold af jern her, og nogle af klipperne ligner næsten skulpturer. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Ankarana, hvor vi overnatter.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Ankarana Lodge Udsigt Til Pool Inkluderet i prisen
Ankarana National Park

Ankarana Lodge

+
Tsingy Rouge 02
Striped Mongoose Stribet Desmerdyr Ringtailed Mongoose Ringhalet Mangust 01

I Amber Mountain National Park kan vi være heldige at se både den ringhalede mangust (nederst th.) og det stribede desmerdyr (nederst tv.), mens vi er her. Fra parken fortsætter vi videre til Tsingy Rouge, som er et af Madagaskars enestående naturvidundere (øverst).

Dag 4

Ankarana National Park, kalkstensklipper og lemurer

Denne morgen skal vi udforske Ankarana National Park, der har formet sig gennem 150 millioner år.

Parken har sit eget helt unikke økosystem med huler og et stort netværk af underjordiske floder, som er det længste i Afrika. Her findes også de fascinerende tsingsy'er, spidse kalkstensklipper der har formet sig gennem mange millioner år. Under vores udforskning af parken, ser vi naturligvis disse, og vi besøger også en af de underjordiske huler.

Da en stor del af parken er helt ufremkommelig, har floraen og faunaen her kunnet leve og udvikle sig i fred og ro uden menneskers påvirkning. Ankarana National Park er blandt andet hjem for ti forskellige lemur-arter, inkl. den grå hapa-lemur og den nordlige lepi-lemur, og her er også flere slags kamæleoner og fuglearter, som kun lever her, blandt andet den hvidbrystede drosselrikse, der søger efter føde på jorden.

Ankarana Nationalpark har stor betydning for Antakarana-kulturen, som er et af de oprindelige stammefolk, som bor i det nordlige Madagaskar. Antakarana betyder ”mennesker, som bor på de piggede sten”. Denne stamme lever hovedsagelig af vildtlevende jagt, og deres traditioner er nært beslægtede med nabokulturen, Sakalava, som vi også kommer til at høre mere om allerede næste dag. Begge kulturer er kendte for deres såkaldte ”Tromba”-ceremonier. Her videreformidler præster budskaber fra døde forfædre som en del af et ritual.

I parken findes da også flere religiøse steder, hvor Antakarana-kulturen holder ritualer og hædrer deres forfædre.

Om eftermiddagen kører vi retur til vores lodge, hvor vi har resten af dagen på egen hånd. Om aftenen spiser vi middag sammen på lodgen.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Ankarana Lodge Udsigt Til Pool Inkluderet i prisen
Ankarana National Park

Ankarana Lodge

+
Northern Sportive Lemur Nordlige Lepi Lemur
Eastern Lesser Bamboo Lemur Grå Hapa Lemur White Breasted Thrush Drosssel Riks (1)

Ankarana National Park er blandt andet hjem for ti forskellige lemur-arter, inkl. den grå hapa-lemur (øverst tv.) og den nordlige lepi-lemur (th.), og her er også flere slags kamæleoner og fuglearter, som kun lever her, blandt andet den hvidbrystede drosselriks (nederst tv.).

Dag 5

Ankarana, Sakalava-kulturen og den hellige krokodillesø, Antanavo

Efter morgenmaden begiver vi os ind i hjertet af Sakalava-kulturen, der hører til i den vestlige og nordvestlige del af Madagaskar.

Sakalava-folket stammer oprindeligt fra Bantu, som er en folkegruppe i Syd- og Centralafrika. Historisk set var Sakalava-kulturen den dominerende stamme i mange år, og de tilhører stadig en af de største på Madagaskar. Sakalava blev den dominerende stamme på øen blandt andet ved at sælge slaver til Europa i bytte for våben.

Ligesom Antekarana-kulturen, som vi lærte at kende dagen før, er Sakalava-folket kendt for deres ”Tromba”-ceremonier, hvor stammens præster videreformidler budskaber fra døde forfædre til Sakalava-folket. Ved at gå ind i en trance kommunikerer præsterne angiveligt med ånden fra forfædrene og er på den måde i stand til at videreformidle budskaber.

Vi ankommer til Anivoranto-landsbyen, der ligger ved Sakalava-folkets hellige krokodillesø, Antanavo. Det er et kulturelt vigtigt sted, og ifølge myten er søen en oversvømmet landsby, hvor alle indbyggerne forvandlede sig til krokodiller. Her bliver der afholdt ceremonier adskillige gange om året, hvor der ofres kvæg for at fodre krokodillerne og bede om velsignelse.

Der synges også traditionelle Sakalava-sange for at kalde på ånderne, der kan tale med krokodillerne, som kommer op på bredden.

Tilbage på hotellet er eftermiddagen til fri disposition, og der er nu tid til at slappe af på vores lodge.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Ankarana Lodge Udsigt Til Pool Inkluderet i prisen
Ankarana National Park

Ankarana Lodge

+
Jessica Roda Tolentino

Jessica Roda Tolentino

Tlf. 4526 0000
Mandag - fredag 10 - 15

Nilkrokodille Ved Antonavo Søen Malagasy Kingfisher

Dag 6

Ankarana, besøg i kakaoplantage og videre i båd fra Ankify til paradisøen Nosy Be

I dag skal vi rejse det sidste stykke vej i vores firhjulstrækkere.

Vi kører via det frodige lavland i Sambirano, hvor plantager med græsarterne ”vetiver” og ”palmarosa” samt kakao pryder landskabet.

Vi gør et stop ved Millot-plantagen, der er en af de mest berømte kakao-plantager i verden. Den har igennem mere end et århundrede forsynet de største chokoladeproducenter i verden med kakao af bedste kvalitet. Plantagen dyrker en sjælden variation af kakaotræer, og vi får et indblik i både dyrkningen og høsten af kakaoen, samt hvordan forberedelsen af bønnerne er afgørende for at kunne lave chokolade af bedste kvalitet. 

Efter frokost tager vi en båd fra Ankify til øen Nosy Be, som er blevet et populært rejsemål for internationale turister. Nosy Be betyder ”stor ø” på malagassisk, og øen bliver også kaldt for ”Parfumeøen” på grund af dyrkningen af den berømte parfumerede plante ylang-ylang, der verden over anvendes i produktionen af aromaterapi-olier og parfumer.

Øen er også kendt for sine dejlige sandstrande på nordvest-kysten, og det er netop her, vi bor, mens vi er på øen.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Pool Og Hav Inkluderet i prisen
Nosy Be

Anjiamarango Beach Resort

Nosy Be
Kakaoplantage Nosy Be Den Hellige Sø Sunset

Vi rejser videre til tropeøen Nosy Be, der favner alt fra skønne strande til smukke landskaber, og på vejen besøger vi blandt andet en af verdens mest kendte kakao-plantager.

Dag 7

Nosy Be, besøg på ylang-ylang-destilleri, lokalt marked og det hellige vandfald

Vi nyder morgenmaden, og herefter skal vi på en rundtur på øen.

Vi starter ved et ylang-ylang-destilleri, hvor de gule og velduftende blomster fra det såkaldte ”parfumetræ” forarbejdes, så de kan anvendes i produktionen af aromatiske olier. Herefter fortsætter vi til det hellige træ, et stort banyan-træ, der er mere end 200 år gammelt, og som har stor betydning for Sakalava-kulturen. Der afholdes da også bedeceremonier ved træet hver måned. 

Midt på dagen kører vi til Andilana-stranden og nyder en dejlig frokost.  

Efter frokost skal vi kigge nærmere på et af øens mange farverige markeder, hvor der blandt andet sælges friske grøntsager, krydderier, frugt og kunsthåndværk.

Dagen rundes af ved et smukt vandfald, som er helligt for indbyggerne på Nosy Be. 

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Pool Og Hav Inkluderet i prisen
Nosy Be

Anjiamarango Beach Resort

Befolkning Nosy Be Kvinde
plantage_ylang ylang olie_kvinde_befolkning_02 Nosy Be Andilana Stranden Luftpix

Vi starter dagen med at besøge et ylang-ylang-destilleri, hvor de gule og velduftende blomster fra det såkaldte ”parfumetræ” laves om til velduftende olier. Vi spiser frokost ved Andilana-stranden. Kvinde fra Nosy Be i traditionel ansigtsmaling.

Dag 8

Nosy Be, besøg i Lokobe Wild Reserve og sejltur til Nosy Tanikelys farverige marine-nationalpark

Nosy Be er del af en øgruppe bestående af tolv små øer, der ofte kaldes ”den mozambiqanske kanals perle”, da øerne ligger i Mozambique-kanalen.

I dag skal vi udforske Lokobe Wild Reserve, som ligger på den sydøstlige side af Nosy Be, og hvor der er mulighed for at stifte bekendtskab med både Macao-lemuren (den sorte lemur) og den farverige panterkamæleon.

Herefter sejler vi til en af de andre øer, Nosy Tanikely, der har status som marine-nationalpark, da størstedelen af øens biodiversitet findes under vandet.

Her er et helt fantastisk - og næsten uberørt - koralrev. Det strækker sig rundt om øen og med sin bredde på over 700 meter er der god plads til at mange fiskearter kan holde til her, og vilkårene for fiskene er da også helt optimale, da fiskeri har været forbudt siden 2010.

Dette er et af de smukkeste steder at tage på en snorkletur. 

Vi har naturligvis tid til at snorkle og bade både før og efter vores frokost, som indtages på øen.

Vi er retur på Nosy Be og vores hotel her sidst på eftermiddagen. Om aftenen er der middag på hotellet.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Pool Og Hav Inkluderet i prisen
Nosy Be

Anjiamarango Beach Resort

Black Lemur
Nosy Tanikely Luftpix Madagascar Green Skildpadde Shutterstock 2415512863

Vi udforsker Lozobe Wild Reserve på Nosy Be, hvor der er mulighed for at se Macao-lemuren (den sorte lemur). På øen Nosy Tanikely, der har status som Marine-nationalpark, kan vi på snorkelture nyde den forunderlige verden under havoverfladen.

Dag 9

Nosy Be, dagen er på egen hånd

I dag kan I nyde livet på stranden ved hotellet eller udforske øen yderligere på egen hånd. Er I ude efter nogle gode forslag til flere oplevelser på Nosy Be, er rejselederen mere end glad for at være behjælpelig. 

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Pool Og Hav Inkluderet i prisen
Nosy Be

Anjiamarango Beach Resort

madagaskar_befolkning_03

Dag 10

Nosy Be, fly til Antananarivo og hjemrejse

Denne formiddag er der tid til at nyde de sidste timer på Nosy Be, inden vi efter frokost flyver til Antananarivo. Her tjekker vi ind på et af de lokale hoteller, hvor vi har værelser til rådighed resten af dagen. Efter aftensmaden kører vi til lufthavnen for at rejse hjem til Danmark. Har I valgt at forlænge rejsen, bliver I naturligvis blot boende på hotellet.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Dag 11

Ankomst til Danmark

Vi ankommer til Danmark efter en skøn rundrejse i det nordlige Madagaskar fyldt med oplevelser.

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.300+ anmeldelser)